Både forbrugerrådet TÆNK og Forbrugerombudsmanden stiller høje krav til, at tøjproducenter må kalde deres tøj bæredygtigt, men det er uklart præcis, hvad kravene er. Det skader klimakampen, når tøjfirmaer hænges ud på det uklare grundlag, skriver jeg i denne kronik i Information.
I Danmark skiller vi os af med 75.330 tons tøj om året.
Det svarer cirka til 181.500.000 stykker tøj. De tal har jeg hentet i rapporten “Kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøstyrelsen 2018”.
Omregnet til per person giver det tre stykker tøj hver måned. Det er cirka hvad du skiller dig af med hver måned, hvis du er en gennemsnitlig forbruger i Danmark.
Ligger du over eller under gennemsnittet?
Motivationen ligger lige for. Fra 2025 er det slut med at skille sig af med sit brugte tøj i skraldespanden, for der skal alt tøj indsamles i egen fraktion, som vi kender i dag fra plastik, pap, aviser og bio affald – og herefter vil tøjet blive sorteres af mennesker, der skal vende og vurdere tøjet om det er egnet til genbrug, genanvendelse eller må kasseres.
Miljøansvarligt tøjforbrug bør være en del af klimakampen. Bæredygtigt tøj associeres ofte med dyre, lokalproducerede, økologiske designvarer. Men det handler mere om at købe mindre og vedligeholde tøjet miljørigtigt. Kronik i Dagbladet Information 22. februar 2019.
Brug, genbrug og genanvendelse er fundamentet for cirkulær økonomi, at råvarematerialet kan blive brugt igen og igen. På den måde sparer vi kloden for at give os nye ressourcer. Det er både meget sympatisk og nødvendigt for klodens balance. Men vi må tale åbent om de teknologiske barrierer, der er ved genbrug og genanvendelse af aflagt tøj. Ikke alt tøj kan genbruges og langt fra alt tøj kan genanvendes.
Danish Fashion Institute er godt i gang med at sætte København i scene som verdens førende bæredygtige modeby. Med andre ord, så er vejen benet for at Danmark endnu engang kan glinse med grøn innovation.
Debatindlæg i Politiken tirsdag den 23. august 2016.
Det var i sidste uge at en håndfuld af landets mest innovative designere, der har bæredygtig produktion som omdrejningspunkt i deres virksomheder, skulle have udstillet og fortalt om deres arbejde i et mindre privat arrangement. Det blev aflyst. Hvorfor? spurgte jeg arrangøren.
Hør indslaget her
Kan IoT – Internet of Things i tøj være den disruptive innovation, som kan styrke bæredygtigt tøjforbrug for alvor?
Debatindlæg i Politiken 2. maj 2015. Det virker som et hurtigt fix hvis vi fortsætter tendensen til at blåstemple polyester som et glimrende bæredygtigt materialevalg til tøjproduktion.
Den nordiske design-arv er gjort af det nære, det udsøgte og det omhyggeligt udførte og er traditionelt set meget bevaringsværdig. Hvis vi implementerer de værdier i nordisk modetøj, kan det åbne for en ny forståelse for tøj og forbrug.
Idéen om Ny Nordisk mode har givet mig kriller til et nyt udviklingsprojekt. Jeg har appelleret til hampeksperten…
P1 sender i øjeblikket programserien “Stof til eftertanke” Hør om de udfordringer man som producent møder undervejs i en bæredygtig produktion, og få ny viden om bæredygtighed i modebranchen.
Få et par kroner per tøjaffaldsdel du smider ud. Sådan lyder en mulig løsning fra de radikale i en meget omtalt nutidig problemstilling om tøjaffald. Det forholder sig sådan, at vi danskere igen sætter rekord, denne gang i de gennemsnitlige 16 kilo tøjaffald per person vi hvert år smider til forbrænding.
En af mine aller kæreste satte spørgsmålet op forleden dag, “hvornår var det nu lige det bæredygtige opstod for dig, og holdbarheden, hvad med den? BØLGEN ER OVER OS ALLE NU!!!” Udfordringen ligger sommetider i tvivlspørgsmålene, og hvis det ikke var for at selvsamme lægger kimen til en del inspirationer, var jeg blevet mere end fem minutter irriteret.