Debatindlæg i Politiken tirsdag den 23. august 2016.
Det var i sidste uge at en håndfuld af landets mest innovative designere, der har bæredygtig produktion som omdrejningspunkt i deres virksomheder, skulle have udstillet og fortalt om deres arbejde i et mindre privat arrangement. Det blev aflyst. Hvorfor? spurgte jeg arrangøren.
Essay om en pioner-ide der blev født i E-toget i maj 2014 på vej til Force Technology A/S i Hjortekær, hvor Miljøstyrelsen havde inviteret branchefolk, og her iblandt Birgit Bonefeld og jeg, indenfor, til møde om tekstilbranchens bud på bæredygtige substitutioner for bomuld.
Hør indslaget her
Slow fashion er en god investering for dig og miljøet. “Slow fashion” kan være en her og nu omstilling til mere bæredygtigt tøjforbrug, for ved “slow fashion” spares der ressourcer i hele forsyningskæden – og det er miljøansvar, så det batter!
Kan IoT – Internet of Things i tøj være den disruptive innovation, som kan styrke bæredygtigt tøjforbrug for alvor?
Har du nogensinde tænkt på, at der er visse stykker tøj i din garderobe, du med sikkerhed ved du vil bruge igen og igen. Mon så ikke også du kommer i tanke om accessories som bælter, en pung, en taske eller tørklæder, som har fulgt dig årevis?
Som et spydkast til den længe ønskede bæredygtige omstilling for tekstilindustrien, har aktører i dansk mode og forskning etableret et partnerskab om at udvikle et tekstilkoncept, hvor man ved højteknologi kan miljøforbedrede forarbejdningsmetoder for hamp. Partnerskabet består af modedesigner Rachel Kollerup, tekstilproducenten SEIDRA Textilwerke, Novozymes, AgroTech og Force Technology
Debatindlæg i Politiken 2. maj 2015
Ved jeres støtte er i med til at bakke op om et idealististisk vidensprojekt, som kan tjene bæredygtig forskning i modeindustrien. I støtter mit firma og mit arbejde med bæredygtig mode og to andre mindre private virksomheder i Østrig og Estland – den støtte kan give grobund for at udvikle et bæredygtigt modeprojekt med nogle af Danmarks største vidensinstitutioner.
Miljøstyrelsen har taget initiativ til et partnerskab for kemi i tekstiler. I den sag mødtes danske tekstil- og modevirksomheder tidligere i dag, både megagiganterne og de nanosmå var der plads til i salen hos Dansk Design Center, med brancheforeninger og vidensinstitutioner til et opstartsmøde til afdækning af de ønskede fokusområder.
Den nordiske design-arv er gjort af det nære, det udsøgte og det omhyggeligt udførte og er traditionelt set meget bevaringsværdig. Hvis vi implementerer de værdier i nordisk modetøj, kan det åbne for en ny forståelse for tøj og forbrug.
Ida Auken indtog i aftes strålende den gamle scene på Det Kongelige Teater som nordisk skønhed klædt i hvide toner. Ida Auken var værtinde ved Sustainia Award Ceremony 2014 og klædt i bæredygtig kjole fra “rachel kollerup”.
Idéen om Ny Nordisk mode har givet mig kriller til et nyt udviklingsprojekt. Jeg har appelleret til hampeksperten Bodil Pallesen fra Agrotech, ildsjælen Birgit Bonefeld og Danish Fashion Institute om at indgå et partnerskab, hvor vi skal undersøge mulighederne ved dansk produceret hamp, og forhåbentligt udvikle tekstil af hampfibre på eksempelbasis. Vi vil med projektet kunne følge tekstilet fra møggreb til tøjskab, gjort af det nære, det udsøgte, og det omhyggeligt valgte.
Den danske industrihamp gror ubesværet i den danske muld, og kan levere fibre til tekstilfremstilling. At bruge den lokale afgrøde til tekstilfremstilling spirer i mine tanker. Er industrihampen et Nyt Nordisk bud på en tekstilafgrøde og meget mere fremragende end blot en bomuldserstatning?
Kom herhen og følg tanken, projektet kan komme til at rykke på vores forestillinger om bæredygtig mode. Tænk om vi, udover at præstere en dansk bæredygtig tekstilfremstilling, kan opnå samme værdisæt i de færdigskårne outfits, som Nyt Nordisk køkken har opnået det på gourmetrestauranterne.
Vi skal ud på marken og se planterne gro, vi skal i laboratoriet og arbejde med enzymer. Vores fibre skal spindes og væves og vi skal teste for holdbarhed og brug. Det, der kan lyde som et marginaliseret hippieprojekt, kan blive en højteknologisk dansk demonstration af innovativ miljøansvarlighed vist igennem en tekstilfremstillings mange udviklingsled.
Projektopstart i dag fredag den 3. oktober hos Agrotech i Århus.
| Den danske designer Rachel Kollerup har netop afsluttet en længere videnskabelig miljøvurdering af sit tøj, hvor hun bl.a. mere end halverede CO2-udledningen fra et sæt tøj. Det innovative projekt har resulteret i en forskningskollektion med 15 stykker tøj, hvoraf to sæt for nylig blev føjet til Nordic Fashion Associations NICE-kollektion af bæredygtigt tøj. |
| Rachel Kollerups forskningsprojekt er foretaget i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma FORCE Technology A/S. Formålet med projektet var at kortlægge kollektionens miljøbelastning videnskabeligt og blive klogere på, hvordan Rachel Kollerup i fremtiden kan optimere sit design miljømæssigt.I projektets første fase designede og udviklede Rachel Kollerup 15 stykker tøj, hvis miljøbelastning efterfølgende blev vurderet af FORCE Technology. I fase to undersøgte man, hvilke materialer der belaster miljøet mest og hvorfor.
Halvering af CO2-udledning To af de mest markante resultater blev fundet ved at optimere på en klassisk sort top og et par shorts. Den sorte top fik reduceret materialeforbruget med 42 pct., hvilket betød at CO2-udledningen blev reduceret fra 3,8 kg til 2,2 kg. Materialeforbruget i shortsene blev reduceret med 2 kg CO2 ved at benytte hør i stedet for uld/polyester. Danish Fashion Institute har netop optaget flere styles fra kollektionen i deres materialebibliotek som et eksempel på, hvordan man kan tænke materialereducering og miljøhensyn ind i designfasen. Der er åbent hus i Danish Fashion Institutes materialebibliotek under Copenhagen Fashion Week 4.-8. august kl. 9-10. Hele miljødeklarationen kan downloades her.
|
“Hvor lang tid synes jeg, de her par bukser er fede, og hvordan vil de klare sig i praksis?” I skoleprojektet “Min bæredygtige verden”, målrettet 8. klassetrin, får eleverne viden og færdigheder til at vurdere tøj på oprindelse, effekt, slidstyrke og design – for der findes fif man kan lære sig, hvis man vil shoppe bæredygtigt.
Det spanske firma ROYO har leveret stof til rachel kollerups jeans. ROYO er en stofproducent, der gør sig i certifikater, sådan er deres metervarer “Made in Green” certificeret, og kort fortalt dækker det certifikat en vished for at stoffet er produceret under hensyn til mennesker og miljø. Den bæredygtige tråddarling Tencel udgør 30% af partnerskabet i det færdige stof indfiltret i 68% bomuldstråde og en smule elastan for at holde på formerne.
Uddyb dit kendskab til “Made in Green” certifikatet her
Kan købes hos Rachel Kollerup.
Jeans:
Pris kr. 1500,-.
Størrelse: 36.
Øvrige størrelser kan bestilles.
Top:
Pris kr. 1500,-.
Størrelse: 36, 38 og 40
Kan bestilles.
Læs miljødeklarationen her
Den nordiske og bæredygtige NICE kollektion er forøget af to sæt tøj fra danske designer Rachel Kollerup.
NICE kollektionen er udvalgt og sammensat af Nordic Fashion Association, der nu er repræsenteret af 22 nordiske designere, som viser, at bæredygtig mode er ligeså mange facetteret som konventionel mode. Nordic Fashion Association har netop forøget NICE kollektionen med to sæt tøj fra Rachel Kollerup: En hvid sommerkjole og et sæt bestående af en jakke, shorts og en top.
Sommerkjolen er syet af lyocell-stof – et materiale der er lavet af bøge og eukaluptustræer fra FSC mærket skovbrug. Metoden til at fremstille lyocell er at omdanne træ til tøjfibre ved at opbløde trækvas til cellulose. Hele processen forbliver i et lukket økosystem. Det er den energi, der bliver afgivet til fremstillingen af fibrene, som senere bliver genbrugt hos det lokale fjernvarmeværk. Det er den eneste type af cellulosefibre, der har opnået svanemærke. Kjolen er ubleget og ufarvet – altså lyocell i sin rå form.
Det andet sæt består af en jakke af genanvendt uld og polyamid fra Italien. Materialet, der er brugt her, er meget slidstærkt og kræver næsten ingen vedligeholdelse. Shorts er lavet af et satinvævet unikt stof blandet af uld, polyester og elastan fra Østrig. Stoffet forbliver sort – uanset hvor mange gange man vasker det og krøller ikke. Toppen er af sort viscose. Viscose er som lyocell fremstillet af træ – knapt så skånsomt for miljøet som lyocell, men toppen har sin berettelse. Den er i sit design en klassiker, fordi viscosefiberen holder godt på den sorte farve. Her gør det sig gældende, at selv efter mange ganges brug, vil toppen forblive knaldsort, forklarer Rachel Kollerup.
Der er taget miljøhensyn ved materialevalget og lige så vigtigt, er tøjet testet i brugsfasen. At producere holdbart tøj med lang levetid er også bæredygtigt, fordi det både sparer på ressourser og minimerer tøjaffald.
Miljøhensynet er videnskabeligt kortlagt
Det seneste år har Rachel Kollerup i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma FORCE Technology A/S lavet en miljøvurdering af sin tøjkollektion. Formålet med projektet var videnskabeligt at kortlægge kollektionens miljøbelastning og blive klogere på, hvordan kommende styles fra Rachel Kollerup kan optimeres miljømæssigt. I projektet første fase blev der designet og udviklet 15 stykker tøj, som blev vurderet af FORCE Technology på dets miljøbelastning. I fase 2 blev der givet en tydelig rettesnor for hvilke materialer, der belaster meget eller lidt og hvorfor. Derfor er der i fase 2 arbejdet med at reducere miljøbelastningen ved at udskifte på materialevalget og reducere materialeforbruget. Hele rapporten kan downloades på http://blog.rachelkollerup.com/wp-content/uploads/2014/06/LCAscreening.pdf
Materialebiblioteket inddrager eksempler til undervisning
To af de mest mærkbare udslag blev fundet ved at optimere på den klassiske sorte top og shorts. Den klassiske sorte top fik reduceret sit materialeforbrug med 42% og sprang derfra fra at udlede 3,8 kg CO2 til 2,2 kg CO2. Shorts blev reduceret med 2 kg CO2 ved at udskifte uld/polyester materialet til hør istedet. I Danish Fashion Institutes materialebibliotek vil man kunne finde begge toppe og shorts fra Rachel Kollerup til at eksemplicere, at det batter at tænke materialereducering ind i designfasen og materialevalget kan ændre betydeligt på den samlede score.
NICE kollektionen udstilles løbende i ind- og udland. Mere information om Nordic Fashion Association på www.nordicfashionassociation.com
Normaltvis indeholder vaskeanvisningen i tøjet informationer om tøjets materialeindhold og vejledning til vedligeholdelse. Designer Rachel Kollerup udnytter nu pladsen på vaskeanvisningen til at vise transparens i tøjets oprindelse og miljøbelastning, samtidig gives der miljøbesparende råd til vedligeholdelse – QR-koden leder direkte til tøjets miljødeklaration lavet i samarbejde med det rådgivende ingeniørfima FORCE Technology A/S. Miljødeklarationen er sløjfen på et netop afsluttet forskningsprojekt.
Miljøhensynet er videnskabeligt kortlagt
Det seneste år har Rachel Kollerup i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma FORCE Technology A/S lavet en miljøvurdering af sin tøjkollektion. Formålet med projektet har været videnskabeligt at kortlægge kollektionens miljøbelastning og blive klogere på, hvordan kommende styles fra Rachel Kollerup kan optimeres miljømæssigt. I projektet første fase blev der designet og udviklet 15 stykker tøj, som blev vurderet af FORCE Technology på dets miljøbelastning. I fase 2 blev der givet en tydelig rettesnor for hvilke materialer, der belaster meget eller lidt og hvorfor. Derfor er der i fase 2 arbejdet med at reducere miljøbelastningen ved at udskifte på materialevalget og reducere materialeforbruget.
Der er taget miljøhensyn ved materialevalget og lige så vigtigt, er tøjet testet i brugsfasen. At producere holdbart tøj med lang levetid er også bæredygtigt, fordi det både sparer på ressourser og minimerer tøjaffald. Selve brugsfasen og afskaffelsesledet er der således også taget højde for i FORCE Technology’s samlede miljødeklaration.
To af de mest mærkbare udslag blev fundet ved at optimere på en klassisk sort top og shorts. Den klassiske sorte top fik reduceret sit materialeforbrug med 42% og sprang derfra fra at udlede 3,8 kg CO2 til 2,2 kg CO2. Shortsne blev reduceret med 2 kg CO2 ved at udskifte uld/polyester materialet til hør istedet.
Eksempler i Danish Fashion Institute’s materialebibliotek
Nordic Fashion Association har netop forøget NICE kollektionen med to sæt tøj fra Rachel Kollerup forskningskollektion: En hvid sommerkjole og et sæt bestående af en jakke, shorts og en top. I Danish Fashion Institutes materialebibliotek vil man kunne finde toppe og shorts fra Rachel Kollerup til at eksemplisere, at det batter at tænke materialereducering ind i designfasen og materialevalget kan ændre betydeligt på den samlede score. Hele miljødeklarationen kan downloades på http://blog.rachelkollerup.com/wp-content/uploads/2014/06/LCAscreening.pdf
Verden har talt fra kernen, den vil have balance – modebranchen har dikteret mode på et ord (bæredygtighed) og skabt en bevægelse, som i sidste ende formentligt vil have forretningsmæssige konsekvenser for hele industrien.
Vanessa Friedman er ny moderedaktør på New York Times med en klar pointe og siger den gerne højt: “Bæredygtig mode er to ord, der er modsætninger. Mode handler om, at alting hele tiden er nyt. Bæredygtighed handler om at bevare”.
Læs artiklen om Vanessa Friedman http://politiken.dk/kultur/mode/ECE2279463/ny-moderedaktoer-paa-new-york-times-baeredygtig-mode-er-en-modsaetning/
Jeg er overrasket, funderende, vurderende, men på et højere trin, for når Force Technology, Rasmus Nielsen og jeg om et par uger runder og konkluderer LCA projektet med, at materialevalget batter småt i forhold til tøjets samlede levetid, udvander det idéen om det økovenlige materialevalg, både som salgshype og som en bæredygtig løsning.
Tøj fremstillet af ukrudt sågar, bliver først for alvor bæredygtigt, når det er testet på distancen i holdbarhed.
Med det resultat, er jeg med på kor hos Vanessa Friedman. Den bæredygtige garderobe er den holdbare garderobe. Tøj nøje valgt til den personlige stil, købt for at blive brugt igen og igen.
Bæredygtigt liv er at leve med mindre, men mere af det gode. Jeg stabler jetoner, værdienheder af behov, i mit tankeunivers igennem gaderne i Paris. Det regner, og jeg har taget min designer kasket på. Hvordan kommer modebranchen til at kringle den? Hvad er fremtidens klædeskab? og hvilken rolle skal designere omstille sig til? Bliver moden mere individuel, renskårne unikaer syet til den langsigtede brug? og hvordan vil bæredygtig omstilling påvirke fast-fashion industrien og den knapt så selektive forbruger?
Regnen er stoppet, tavsheden er brudt. Jeg tænker videre igen senere. Taler med andre designere, firmaer, producenter, der som jeg føler det paradoksale og svære i at være designer og producent til en verden med appetit på mere, men hvis største behov er, at bevare det, der allerede er.
Jeg er på besøg hos Fairtrade guldsmed Anna Moltke-Huitfeldt i hendes hjem nær Sorø. Solen lyser gyldent over det poetiske midtsjælland, jeg genopdager det eventyrlige Danmark, det levende guldaldermaleri lige for øjnene af mig, tvinger mig i dvale, nuet er min lykke.
Tidligere i dag dannede 8.B en 24-trins kæde for det fælles projekt at producere t-shirts, mange t-shirts. Man må påregne begyndervanskeligheder, når 24 unge skal i konkurrence med de erfarne syersker i Bangladesh, blot udstyret med en kortfattet instruktion, et værktøj, deres hænder og deres vilje. Men learning by doing metoden, og den stressende faktor, at kæden brydes, hvis blot et enkelt led ikke leverer, satte skub til færdighederne og farten.
I krogende blev der sagt, “vi altså nødt til at være gode venner, hvis vi skal arbejde ordentlig”, men der blev også skyndt på hinanden og bebrejdningerne sneg sig ind overfor de langsomme led. Der blev sendt retur med for dårlig syning og det stressede de i forvejen ophængte for- og bagstykkesyersker. Ingen arbejdere var endnu udslidte, så hjælpen og overskuddet var tilstede på tværs af leddene, som forstykkerne og bagstykkerne hobede sig op, sprang flere til som t-shirt-samle-syersker.
8.B gennemlevede i morges et øjeblik fra en arbejdssituation i tekstilindustrien fra et andet sted i verden, hvor hverdagen er 12-14 timers produktionsarbejde med samme gentagelse igen og igen, flere hundrede gange i løbet af en dag.
1. Klipper
2. Forstykke tegner
3. Bagstykke tegner
4. Forstykke klipper
5. Forstykke runner
6. Bagstykke klipper
7. Bagstykke runner
8. Fortykke syerske
9. Bagstykke syerske
10. Søm stryger
11. Folde stryger
12. T-shirt-samle-syerske
13. Oplægnings-stryger
14. Oplægnings-runner
15. Oplægnings-syerske
16. Halskant-nålesætter
17. Halskant rier
18. Halskant runner
19. Halskant folder
20. Halskant syerske
21. Label grafiker
22. Label syerske
23. T-shirt presser
24. T-shirt sammenlægger
Danskerne sætter rekord i miljøbelastende forbrugsvaner. Hvert år smider hver dansker 16 kilo tøj i affaldspanden, og kigger vi på elektronik, er tallet helt oppe på 22 kilo per person.
Vi køber alt for meget, bruger det ganske få gange og smider det hurtigt ud igen. Det er et forbrugsmønster vi er nødt til at redesigne, for kloden kan ganske simpelt ikke følge med i levering af råvarer og energi. Man skønner at med den befolkningstilvækst der forventes i 2050 på 9,8 milliarder kroppe, vil kloden kun være istand til at klæde en trediedel på, hvis vores nuværende forbrugsmønster fortsætter.
Designer Rachel Kollerup udvikler i øjeblikket i samarbejde med en initiativgruppe fra Sct. Nicolai skole et pilotprojekt, hvor 8. klassetrin over 6 uger skal undervises i bæredygtighed og forbrugeransvar. De naturvidenskabelige fag skal spille op omkring emnet, og rent praktisk vil eleverne selv i løbet af forløbet udvikle et bæredygtigt design.
“Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi når fremtidens forbrugere på det her trin. Det bliver et opgør med “brug og smid væk kulturen”. Vi skal i øjenhøjde fortælle om de miljømæssige konsekvenser ved overforbrug, og gøre det hipt at købe mindre, men mere af det gode, der holder lang tid”, siger Rachel Kollerup.
Projektet er støttet af Agenda 21 udvalget, Køge Kommune og det er vores forventning at undervisningsprojektet skal løbe på kommunes øvrige skoler også.
Børnetøjsbutikken “name it” indsamler aflagt og ødelagt tøj til genbrug og genanvendelse. For hvert kilo indsamlet tøj donener “name it” og det tyske sorteringsfirma I:CO 4,5 krone til et velgørende formål, der hjælper børn til bedre vilkår.
Jeg tager godvilligt opvasken og den irriterende midlertidige omstændighed, at min vaskemaskine i helligdagene begyndte at lyse på service, vil bringe mig til møntvaskeriet et godt stykke hen i januar. Læs om eksperimentet om tid og udbytte i det mest dagligdagse, vaskerutinen!
Modedesigneren Rachel Kollerup skal i nyt forskningsprojekt dokumentere miljøansvarligt, bæredygtigt tøj objektivt til brug for videndeling i modebranchen og større gennemsigtighed og forståelse hos forbrugeren.
Vi er i Paris hvor, som velkendt, modeeventyret kan udleves i børnehøjde. Det giver nyt rum, for at forstå mode og bæredygtighed, for dér, hvor der ingen grænser er, skal der helst være kant.
Jeg blev så glad da jeg i slutningen af sidste uge fik en rosende mail fra Johan Arnø Kryger, Senior Manager, Danish Fashion Institute
Sidste uge var der modeuge i København og en af sagerne, der særligt blev bemærket på DR.DK’s tema om modeugen var
Selvom jeg godt oplyst fra PHD’en ved siden af mig nu ved, at naturfibrene, altså bomuld og uld i 2. runde bliver kortere og ringere, opgiver jeg ikke håbet. Men jeg er klar over at upcyclingen vil kræve en blanding af polyester og viscose oveni portionen for at holde sammen på glansen. Vi får derfor ikke et nyt rent naturprodukt, tilgengæld får vi et produkt, der sansynligvis er mere holdbart!
