Mere tøj i front, mindre tøj bagest!
Du fik frigjort plads i klædeskabet og skabt overblik. Ahhhh fedt! Det er en fornøjelse at åbne klædeskabet efter sådan en omgang. Nu hvor der er plads igen, så fald ikke tilbage til DEN GAMLE VANE ved at fylde op med nye køb, som alt for hurtigt glider bagest i klædeskabet, men nyd istedet overblikket og hold det. Brug af det tøj du har og som du er glad for. Når det er slidt op, ved du præcis hvad du mangler og hvad du skal forsyne dig med igen.

Det er kompliceret at få bæredygtigheden til at gå op. At designe tøj, som både er miljøansvarligt produceret, har en lang holdbarhed og som let kan genanvendes – er en vurdering, der allerede starter i designfasen. Endvidere må der ikke sælges for meget, for så bidrager vi til overforbrug og der må heller ikke sælge for lidt, for så kan vi ikke leve af det – og intet af det er bæredygtigt!

Forestil dig selv som superwoman cirkulerende i helikopterperspektiv over en by af tøj med et lynsnart blik for detaljen og en kolossal realitetssans, der kun tillader køb af det mest udsøgte. Du er selektiv. Du køber kun det du har brug for. Du kan udvælge dig tøj, som du ved er enkelt at vedligeholde og du kan udvælge dig tøj som kan genanvendes, når du har slidt det op. Du bytter dig til en festkjole. Du donerer et godt stykke tøj i ny og næ til genbrug.

Jeg er blevet nøjsom på miljøets vegne. Når jeg køber tøj vurderer jeg, hvor jeg får mest udbytte af ressourcen (tøjet). Det giver mening i en ressourceknap verden, at træne den forståelse og respekt for ressourcer.

Forestil dig, at du kigger ind i dit tøjskab, og at du har total overblik over alt dit tøj. Der ligger tøj, som du bruger igen og igen og som du kan kombinere på kryds og tværs. Du er glad for dit tøj og du bruger dit tøj til det er slidt op – og først dér forsyner du dig selv med et nyt stykke tøj, der erstatter det gamle.

Kort før jul var jeg til workshop hos Miljøstyrelsen, hvor eksperter var samlet for at give input til Miljøstyrelsens plan for affaldsforebyggelse. Ved tekstilbordet sad jeg sammen med fem kolleger i feltet, hvor vi delte synspunkter og debatterede forebyggelse af tekstilaffald. Det har inspireret mig til at skrive på en artikelserie om hvordan vi forebygger tekstilaffald.

Vi har fået støtte af Miljøstyrelsen til udviklingprojektet med hamp helt frem til 2020 og vi er allerede rigtig godt igang.
Bodil Pallesen og jeg har samlet et sejt partnerskab af Kvadrat, Advance Nonwoven, Vittenbjerggård og Teknologisk Institut og så er vi bakket godt op af Novozymes, Dansk Mode & Tekstil og Danish Fashion Institute

Som et spydkast til den længe ønskede bæredygtige omstilling for tekstilindustrien, har aktører i dansk mode og forskning etableret et partnerskab om at udvikle et tekstilkoncept, hvor man ved højteknologi kan miljøforbedrede forarbejdningsmetoder for hamp. Partnerskabet består af modedesigner Rachel Kollerup, tekstilproducenten SEIDRA Textilwerke, Novozymes, AgroTech og Force Technology

Miljøstyrelsen har taget initiativ til et partnerskab for kemi i tekstiler. I den sag mødtes danske tekstil- og modevirksomheder tidligere i dag, både megagiganterne og de nanosmå var der plads til i salen hos Dansk Design Center, med brancheforeninger og vidensinstitutioner til et opstartsmøde til afdækning af de ønskede fokusområder.

Den danske designer Rachel Kollerup har netop afsluttet en længere videnskabelig miljøvurdering af sit tøj, hvor hun bl.a. mere end halverede CO2-udledningen fra et sæt tøj. Det innovative projekt har resulteret…

Normaltvis indeholder vaskeanvisningen i tøjet informationer om tøjets materialeindhold og vejledning til vedligeholdelse. Designer Rachel Kollerup udnytter nu pladsen på vaskeanvisningen til at vise transparens i tøjets oprindelse og miljøbelastning, samtidig…

Modedesigneren Rachel Kollerup skal i nyt forskningsprojekt dokumentere miljøansvarligt, bæredygtigt tøj objektivt til brug for videndeling i modebranchen og større gennemsigtighed og forståelse hos forbrugeren.

Brug, genbrug og genanvendelse er fundamentet for cirkulær økonomi, at råvarematerialet kan blive brugt igen og igen. På den måde sparer vi kloden for at give os nye ressourcer. Det er både meget sympatisk og nødvendigt for klodens balance. Men vi må tale åbent om de teknologiske barrierer, der er ved genbrug og genanvendelse af aflagt tøj. Ikke alt tøj kan genbruges og langt fra alt tøj kan genanvendes.

Danish Fashion Institute er godt i gang med at sætte København i scene som verdens førende bæredygtige modeby. Med andre ord, så er vejen benet for at Danmark endnu engang kan glinse med grøn innovation.

Debatindlæg i Politiken tirsdag den 23. august 2016.

Det var i sidste uge at en håndfuld af landets mest innovative designere, der har bæredygtig produktion som omdrejningspunkt i deres virksomheder, skulle have udstillet og fortalt om deres arbejde i et mindre privat arrangement. Det blev aflyst. Hvorfor? spurgte jeg arrangøren.

Hør indslaget her

Kan IoT – Internet of Things i tøj være den disruptive innovation, som kan styrke bæredygtigt tøjforbrug for alvor?

Debatindlæg i Politiken 2. maj 2015