Birdy Nam Nam spiller musik under den nyudsprungne bøg
Det er hamp, der holder dig varm til næste vinter Du kan ikke se det og du kan knapt mærke det, men nu ved du det. Fyldet i fremtidens vinterfrakke kommer hverken fra dyr eller plastik – og så produceres det endda i Danmark
Lige nu laver Trasborg Danmark og jeg en undersøgelse af værdien af indsamlet tøj. Det er et helt unikt indblik i de udfordringer, der er omkring indsamlet tøj, for hvor meget af det tøj som samles ind, kan egentligt bruges igen?
Undersøgelsen kommer til at foregå i to etaper.
Første etape er klaret, lige inden corona lagde det hele ned, og den etape bestod i at sortere 1000 kg tøj i følgende kategorier
1. Tøj til genbrug
2. Tøj til genanvendelse
3. Affald
Herefter begyndte finsorteringen af det tøj, som blev kvalificeret til genbrug.
Med på første etape var Marianne Ladekarl Thygesen fra Miljøstyrelsen, som sammen med produktionschef Ergün Arkin og sorteringspecialist fra Trasborg, varetog grovsorteringen af det indsamlede tøj ud i genbrugstøj, tøj til genanvendelse og decideret affald.
På den anden side af bordet sorterede Nikola Kiørboe og jeg genbrugstøjet ud i mange bunker adskilt af alverdens tøjbrands.
Etape 2, som genoptages så snart det er muligt er at veje bunkerne af, for at give os et indblik i mængderne af genbrugsegnet tøj fra de enkelte brands.
Vores undersøgelser udkommer senere i en rapport – og så glæder jeg mig til at dele ud af oplevelsen i mine foredrag og undervisning med MAKE THAT CHANGE.
MAKE THAT CHANGE udadvendte aktiviteter er sat på pause på grund af coranavirus, men undervisningsprojektet har en stort arkiv af onlinemateriale til rådighed.
Følg med i artikelserien og få træningstips, der får dine tøjbunker til at svinde ind.
Forestil dig, at du kigger ind i dit tøjskab, og at du har total overblik over alt dit tøj. Der ligger tøj, som du bruger igen og igen og som du kan kombinere på kryds og tværs. Du er glad for dit tøj og du bruger dit tøj til det er slidt op – og først dér forsyner du dig selv med et nyt stykke tøj, der erstatter det gamle.
Jeg er blevet nøjsom på miljøets vegne. Når jeg køber tøj vurderer jeg, hvor jeg får mest udbytte af ressourcen (tøjet). Det giver mening i en ressourceknap verden, at træne den forståelse og respekt for ressourcer.
Forestil dig selv som superwoman cirkulerende i helikopterperspektiv over en by af tøj med et lynsnart blik for detaljen og en kolossal realitetssans, der kun tillader køb af det mest udsøgte. Du er selektiv. Du køber kun det du har brug for. Du kan udvælge dig tøj, som du ved er enkelt at vedligeholde og som du vil bruge igen og igen. Du bytter dig til en festkjole. Du donerer et godt stykke tøj i ny og næ til genbrug.
Det er kompliceret at få bæredygtigheden til at gå op. At designe tøj, som både er miljøansvarligt produceret, har en lang holdbarhed og som let kan genanvendes – er en vurdering, der allerede starter i designfasen. Endvidere må der ikke sælges for meget, for så bidrager vi til overforbrug og der må heller ikke sælge for lidt, for så kan vi ikke leve af det – og intet af det er bæredygtigt!
Jeg er tilbage i starten af 1980’erne med kollektionen. Optaget af jakken, som kan opgradere whatever du lige har på. Tænk Diane Keatons enkle og usentimentale stil med masser af styrke.
Det var en yogalærer, der havde en lille fin jakke på inden praksis. I det glimt fik jeg idéen til bomberjakken, der var lige balanceret mellem chic og anvendelig.
Blusen er let at bruge og helt enkel at se godt ud i. Både til nederdel og jeans og uldbukser. En helt enkel bluse med flagermusærmer og slidser i siderne.
Det var til en jazzkoncert sidste sommer jeg hentede inspiration til bukserne i hør. Ved optræden i 28 graders varme, er det rart at være velklædt, uden at dåne af varme. Det er det hør kan.
Underspillet smuk top til sommerfesten - sat sammen med din lange nederdel. Megaflot til hver-en-dags-brug - til dine sorte uldbukser og elegant til din nederdel.
Maj. Bøg
Profilbilledet er en variation af firmamaskotten Birdy Nam Nam. En grafisk udfordring. De fire ringe må ikke ændres i proportion eller afstand i forhold til hinanden, og der må kun tilføjes lodrette og vandrette streger og trekanter – farverne må ændres naturligvis. Det sjove er hvor få elementer, der skal til for at ændre fortællingen i grafikken.
Marts. Mimosa (Kvindernes internationale kampdag)
Februar. Erantis
Januar. Snemand
December. Kugler
November. Fokus
Oktober. Trut
September. Mark
August. Høst
Illustration af Bill Bach. Juni 2019
Fremtidens mode er lavet af ny nordisk hamp
Miljøstyrelsen støtter udviklingsprojektet som er et partnerskab mellem Kradrat, Teknologisk Institut, Adwance Nonwoven, Jørgen Heggelund og Rachel Kollerup.
Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.
Motivationen ligger lige for. Fra 2025 er det slut med at skille sig af med sit brugte tøj i skraldespanden, for der skal alt tøj indsamles i egen fraktion, som vi kender i dag fra plastik, pap, aviser og bio affald – og herefter vil tøjet blive sorteres af mennesker, der skal vende og vurdere tøjet om det er egnet til genbrug, genanvendelse eller må kasseres.
Miljøansvarligt tøjforbrug bør være en del af klimakampen. Bæredygtigt tøj associeres ofte med dyre, lokalproducerede, økologiske designvarer. Men det handler mere om at købe mindre og vedligeholde tøjet miljørigtigt. Kronik i Dagbladet Information 22. februar 2019.
Brug, genbrug og genanvendelse er fundamentet for cirkulær økonomi, at råvarematerialet kan blive brugt igen og igen. På den måde sparer vi kloden for at give os nye ressourcer. Det er både meget sympatisk og nødvendigt for klodens balance. Men vi må tale åbent om de teknologiske barrierer, der er ved genbrug og genanvendelse af aflagt tøj. Ikke alt tøj kan genbruges og langt fra alt tøj kan genanvendes.
Få nyheder, arrangementer og artikler fra rachel kollerup i din mailboks.
Nyhedsbrevet udkommer 8-10 gange årligt.
