Drop tøjspild og bliv inspireret til
 miljøansvarlige tøjforbrugsvaner.
Det skal du lære på udstillingen:

Du har et skab fyldt af tøj, alligevel har du ikke en trevl at tage på til festen på fredag. Med MAKE THAT CHANGE udstillingen
klædes du på til at reflektere over egne tøjvaner. Du får indblik i de miljømæssige konsekvenser ved overforbrug af tøj
og belønnes med motiverende tips til hvordan du kan blive en mere bæredygtig forbruger.

PROGRAM

  • Man kan godt få idéen om at tøj kommer fra en uudtømmelig automat, når butikkerne uge efter uge fyldes op med nye kollektioner – det hele serveres med tilbud som nyt, nemt, hurtigt, billigt. Hør hvorfor den forretningsmodel har konsekvenser for miljøet.

  • Mon hamp lugter stærkt? føles bomuld som vat og kan hårde træstykker virkelig bruges til stof? Du må gerne bruge alle dine sanser til at blive klogere på bomuld, viskose, hør, hamp, uld og polyester. Lær også om hvor klimabelastende de forskellige materialer er og hvilke fordele de har hver især.
  • Få forklaringen på hvorfor alt tøj har miljømæssig værdi.
  • Få tips til at udvælge tøj, som du bliver glad for og bliv dronning til at fravælge tøj, som du alligevel mister interessen for. Kort sagt, “du kan nøjes med dit yndlingstøj”, hør hvordan.

  • At donere tøj til genbrug er ikke den eviggyldige redningsplanke. Du får en opstrammende forklaring på hvorfor dit aflagte donerede tøj, skal være så godt, at du selv ville bruge det.  

Aktiviteter

  • Materiale-bibliotek. Se og mærk råmaterialerne bomuld, uld, polyester, viskose, hør og hamp
  • Stofprøver. Se og mærk stoptyperne bomuld, uld, polyester, viskose, hør og hamp og bliv klogere på hvor materialerne kommer fra og hvad de bruges til.
  • Fordele og ulemper ved de forskellige typer af stof der bruges til tøjproduktion.
  • Reflektion. Hvert eneste stykke tøj koster miljøet uanset pris eller mærke
  • Tips til at blive miljøansvarlig tøjforbruger. Faldgruber og dilemmaer i prøverummet.
  • Sorter vasketøjet i bunker, der passer til vaskeprogram, materialer og farver, for det er ved tøjvasken at det ofte går galt for tøjet.
  • Gå ombord i en bunke indsamlet tøj og vurder værdien af det indsamlede. Her kan du få syn for sagn og i praksis vurdere tøjets kvalitet. Find ud af hvor meget af tøjet, der er decideret affald, som ikke kan finde nye anvendelsesmuligheder. Vurder kvaliteten af resten af tøjet fra tøjbunken og find det tøj, du synes er “too good to go”.
 
 
MAKE THAT CHANGE udstilling

Swiper videre til næste tøjkøb uden at se tilbage

Du sidder med mobilen og tjekker de nyeste tendenser. 100 kr. for en top. Det er let at købe nyt tøj – KLIK – KØB – dit shoppegen er glad.

Moden er fascinerende og tiltrækkende, men der er grund til at købe nyt tøj med omtanke, for modeindustrien har et efterslæb af overproduktion og et miljømæssigt regnskab ude af balance.

I udstillingen har jeg samlet mine bedste tips, der kan gøre dig miljøansvarlig med stil. Her kan du lære at forebygge fejlkøb og overforbrug, og forlænge levetiden af dit tøj ved at MAKE THAT CHANGE.

Udstillingen understøtter FN’s Verdensmål 12. Ansvarligt forbrug og produktion.

MAKE THAT CHANGE på turné

0
Kommuner har allerede bestilt MAKE THAT CHANGE udstilling
MAKE THAT CHANGE workshop

Hvilket par jeans
har størst værdi miljømæssigt?

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.

forside_some_2_udgave

Et helt ton
gode grunde til kun at shoppe yndlingstøj

  *** NY REVIDERET UDGAVE ***
Problemet med alarmerende mængder af genbrugstøj afdækket ved håndkraft og tilsat guide til stop det selv-løsninger.

159 DKK

“En fantastisk flot og oplysende bog
om vigtigheden af at udvikle sig til en bevidst forbruger,
der tænker mere nuanceret, før der indkøbes bunkevis af tøj”.
– Lektørudtalelse, DBC.