8. oktober 2012
“Jeg har fundet guld, jeg har fundet TENCEL” sang jeg i henrykkelse, da jeg i sommer endelig fandt en grossist i Sverige, der kunne levere mig det attråværdige stof. Den bæredygtige metervarerjagt er snørklet og snoet, forskningsdataerne bag fibrene til stofferne, får man ikke serveret på et sølvfad, og der findes ingen enkel vej til indkøb af de grønne metervarer.
Det undrer mig, for der findes en del innovative fiberproducenter i Europa, USA og Asien, der forsker og arbejder i at genanvende affaldsmateriale (det kunne være plastikaffald) eller bruge naturens fornybare ressourcer (det kunne være træer) …