På udstillingen Forvandlinger på Roskilde Museum reflekteres over
fremtidens fund af tøj fra vores samtid.
Beviset for menneskets forbrug kan findes i jordlagene, men hvor
tekstilmaterialet fra fortiden er sjældent at finde, vil vores kunne dokumenteres.
Det skyldes at omkring 70% af tekstiler i dag er polyester*.
Polyester er lavet af plastik.
Det er plastik problematikken om igen – bare værre
Der er argumenteret for at polyestertøj er et godt valg. Hvis man kan se bort fra at være indhyllet i en slags plastikpose, så er den sådan set også god nok, for polyester er meget holdbart – hvis blot tøjet bliver brugt flere hundrede gange og hvis det sorteres til forsvarlig genanvendelse, når det ikke kan mere.
Sådan sker det bare sjældent.
Langt det meste polyestertøj bruges få gange og ender hurtigt på genbrugsmarkedet, hvor det er svært at sælge. Hvorfor? fordi polyestertøj er billigt, det sælges uden større værdi og den degradering følger tøjet hele livet. Hvis vi tænker på plastik og genkalder os de problemer der er der, så gælder det samme for polyester.
Særligt ulykkeligt er de massive affaldsbunker af polyestertøj, der tynger rundt omkring på kloden, håbløst tiltagende, for selvom polyester er nærmest værdiløst, så er det sejlivet. Det kan man få syn for på den her dokumentarstrimmel. Man kan også bare google “clothing waste”.
… det er den situation, vi i øjeblikket forstærker
Når jeg underviser med MAKE THAT CHANGE, så er det meget sjældent os i lokalet, der er skyld i svineriet. Men når jeg spørger, om der er nogle der kender det med at have et skab fyldt af tøj, og alligevel ikke noget at tage på til festen på fredag, smiler de fleste lidt smørret. Jeg spørger, hvad gør i så? Vi går på nettet og køber en. Det gør ikke så meget, når den er billig.
Næste gang du lige skal have en frisk top til festen, så vær vis og læs deklarationen på tøjet og se om det er polyester i. Hvis der er, så overvej hvor mange gange du har tænkt dig at bruge den. Hvis du tænker, den bruger jeg én, højst to gange – så gør den forbedring, som ikke er så afgørende for din lykke, men som for kloden betyder enormt, køb den ikke.
Det historiske perspektiv og vores eftermægle
For nogle uger siden var jeg til Åbent Hus på Københavns Universitet, Saxo-Institituttet, Centre for Textile Research, hvor man havde lavet en fiktiv, men realistisk workshop om at udgrave tekstiler fra fortiden. Det er meget begrænset med tekstilmateriale fra fortiden, for det er jo gået til. Det meste af det har været uld, hamp, hør og bomuld. Naturlige organiske materialer, der hurtigt komposterer. Glæden ved at finde et stykke tekstil fra fortiden må være arkæologens drive.
Mens jeg sad der og udgravede sammen med min datter Isabella, kom jeg til at til at tænke på udstillingen i Roskilde og jeg tænkte på det stykke lilla melange polyesterstof jeg havde glemt jeg havde liggende i skuret i Køge i ti år og som først blev fjernet, da jeg skulle flytte. Jeg kunne være gået ind og have syet bukser af det. Det var fuldstændig som den dag jeg købte det. Polyester er virkelig forevigt!
Paradokset er at vi i vores nutid sjældent finder fortidens tekstilmateriale, mens jordlagene i fremtiden vil vidne om et absurdt overforbrug af et tekstilmateriale, som er svært nedbrydeligt. En svær erkendelse er, at fremtidens arkæologer vil spørge sig selv, vidste de godt dengang, at deres tekstilforbrug ville forurene mange, mange år ud i fremtiden – og her er det pinlige svar, ja det vidste vi faktisk godt.
Kilde: * Opgørelse fra 2020 viser at verdens forbrug af syntetiske fibre var 63%. Den forventes at stige 3-4% per år.
https://www.textiletoday.com.bd/an-overview-on-global-fiber-and-yarn-market/ (18.5.2022, kl. 11.43)