Er du nøjsom på miljøets vegne?

Det er temmeligt lækkert, at sikre sig et par stykker tøj på udsalg fra sit yndlingsmærke, af følgende, så indlysende grunde:

  • Fordi man på forhånd kender kvaliteten
  • Man ved man vil bruge det – og –
  • Det er fedt at spare penge.

Er der sandsynlighed for, at det tøj, der er købt her, kommer til at ligge øverst i tøjbunken i en lang periode? 

Ja, der er!

Velkommen til træningssession 3, hvor vi skal på udsalg. Billigt tøj og nedsatte priser er ikke længere sæsonbestemt til januar og juli, det er der hele tiden. Hver en anledning, Valentines day, mid season sale, early autumn sale til black friday, bliver brugt til at reklamere med tilbud. Måske kommer vi endda til at se endnu mere markante nedsættelser i slipstrømmen af coronakrisen. 

Er du den bevidste forbruger? eller svimler det for dig, når udsalget lokker med tilbud og din AUTO-PILOT siger køb, køb, køb?

Før vi går på udsalg, så vil jeg gerne præsentere en case for dig, som handler om at værdisætte tøj

…CASE: Tøjets værdi ……….

Det er ikke så længe siden at jeg underviste en HTX-klasse, hvor vi talte om tøjets værdi.

Jeg spurgte ud i klassen: 
Hvad er forskellen på en H&M sweatshirt og en Ralph Lauren sweatshirt?
En sagde: Kvaliteten
Jeg svarede: Muligvis
En anden sagde: Prisen
Jeg svarede: Ja, afgjort

Mit næste spørgsmål var:
Hvad for en af de to sweatshirt forventer i at have længst tid?
En sagde: Ralph Lauren sweatshirten.
Hvorfor?
På grund af kvaliteten.

Er der en forventning til at dyrere mærker er bedre kvalitet?
En svarede: Ja

Hvad hvis de to sweatshirt egentlig er lige god kvalitet på trods af prisforskellen.
Passer man lige godt på begge sweatshirts?
En sagde: Nej, man passer bedst på den dyre.
Hvorfor?
…….. (tavshed)

Jeg gentog
hvorfor passer man bedre på den dyre sweatshirt?
En sagde: Fordi den dyre har en større værdi

Hvis vi nu forestiller os at de to sweatshirt er samme kvalitet – det kan vi ikke vide om de er – men i det her eksempel antager vi at kvaliteten er den samme. Er det så stadig den dyre, der har størst værdi?
En svarede: Ja
Andre nikkede: Ja

Har den investering I har lagt i tøjet betydning for hvordan I passer på det,
og hvor længe I sandsynligt vil bruge tøjet?
En svarede: Ja
En anden svarede: Det andet er ikke så meget værd, det er lige meget …

…………………………

Vi har nu afdækket værdien af de to sweatshirt ud fra pris og mærke. Jeg ved godt at i ikke alle sammen har svaret, men det gør ikke så meget for min egentlige pointe.

Har I tænkt på, at der skal 330 gr. bomuld til at lave en H&M sweatshirt – og der også skal bruges 330 gr. bomuld til at lave Ralph Lauren sweatshirten?
Klassen : …

Der skal bruges lige meget jord, vand og energi for at høste 330 gr. bomuld til de to sweatshirts.

Eksemplet fra casen er en måde at forstå værdien af tøj ud fra et ressourcemæssigt perspektiv. Miljøet, og de ressourcer, der bruges til at lave tøj af, skeler ikke til mærker eller priser. Ressourcen kommer fra jorden, om der står H&M eller Ralph Lauren i nakken.

Jeg tænker på det hver gang, jeg passerer en tøjbutik. Hvor meget jord, vand og energi hænger der for her, og hvor længe kan den ressource (tøjet) blive brugt, inden det ender i affaldsbunken.

Jeg er blevet nøjsom på miljøets vegne. Når jeg køber tøj vurderer jeg, hvor jeg får mest udbytte af ressourcen (tøjet). Det giver mening i en ressourceknap verden, at træne den forståelse og respekt for ressourcer.

Den 29. juli 2019 var en markant skæringsdag. På den dag havde verden samlet set opbrugt de ressourcer som er til rådighed for et helt år. Den dag falder tidligere år for år. Verden bruger ressourcer for hvad der reelt kræver 1,8 jordklode at levere.

Udsalgstøj, eller fast fashion tøj, har ressourcemæssigt samme værdi som haute couture, måske er det endda dyrere miljømæssigt, fordi der kan være taget færre miljøhensyn i produktionen.

Bevar det samme kritiske blik for tøj, som hvis det var til fuld pris. Så kommer du ikke hjem med tøj, som alt for hurtigt ender bagerst i skabet – og bare ligger der og modner som kandidat til den næste genbrugsdonation, eller måske direkte til affaldsspanden.

God læselyst!

Næste gang …

Vi bliver i tøjbutikken lidt endnu.
I næste artikel giver jeg råd til hvordan du kan udvælge dig den gode tøjkvalitet

Praktisk øvelse

Arbejd med at se dit tøj som værdifulde ressourcer. Jorden kan ikke længere følge med i at levere ressourcer til vores forbrug, så der skal passes godt på det vi har. Hvor meget og hvor længe vil du bruge dit tøj førend du smider dem væk?

Julehilsen 2021

Det er blevet en tradition at summe op lige før jul. Tag det som en elevatorversion af 2021, hvis du undslap detaljerne i årets løb. Tusind tak for 2021 til samarbejdskolleger og kunder for loyalitet, til de nye studievenner jeg fik i efteråret, til de nære og til familien.
Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår

Læs mere »

Kronik i Information

Både forbrugerrådet TÆNK og Forbrugerombudsmanden stiller høje krav til, at tøjproducenter må kalde deres tøj bæredygtigt, men det er uklart præcis, hvad kravene er. Det skader klimakampen, når tøjfirmaer hænges ud på det uklare grundlag, skriver jeg i denne kronik i Information.

Læs mere »

Stop tøjspild!

I Danmark skiller vi os af med 75.330 tons tøj om året.
Det svarer cirka til 181.500.000 stykker tøj. De tal har jeg hentet i rapporten “Kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøstyrelsen 2018”.
Omregnet til per person giver det tre stykker tøj hver måned. Det er cirka hvad du skiller dig af med hver måned, hvis du er en gennemsnitlig forbruger i Danmark.
Ligger du over eller under gennemsnittet?

Læs mere »

Tøj af hamp – er lækkert

Vær med og følg mit arbejde med at udvikle og designe tøj og accessories af hamp.

Jeg har allerede lavet mange skønne produkter af hamp.

Hvis du er ude efter et ekstravagant forårstreat, som holder mange år frem, skal du se trenchcoaten af hamp.

Læs mere »

Der er et helt ton gode grunde

Med bogen “Et helt ton gode grunde til kun at shoppe yndlingstøj” får du indblik havd der sker med tøjet, når det doneres til genbrug. – Problemet med alarmerende mængder af genbrugstøj afdækket ved håndkraft og tilsat guide til stop det selv-løsninger.

Læs mere »

Et bjerg af brugt tøj

Et helt ton tøj. Det er rigtig meget tøj. Og tanken strejfede mig, hvorfor jeg egentlig havde sagt ja til udfordringen med at sortere, bedømme og evaluere den store mængde. Læringsprocessen har været vild og jeg har skrevet en bog om det.

Til efteråret i forbindelse med udstillingen MAKE THAT CHANGE giver jeg publikum mulighed for samme indsigtsfulde oplevelse.

Læs mere »

Velkommen til artikelserien

MAKE THAT CHANGE udadvendte aktiviteter er sat på pause på grund af coranavirus, men undervisningsprojektet har en stort arkiv af onlinemateriale til rådighed. 
Følg med i artikelserien og få træningstips, der får dine tøjbunker til at svinde ind.

Læs mere »

No Comments

Leave a Reply

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.

forside_some_2_udgave

Et helt ton
gode grunde til kun at shoppe yndlingstøj

  *** NY REVIDERET UDGAVE ***
Problemet med alarmerende mængder af genbrugstøj afdækket ved håndkraft og tilsat guide til stop det selv-løsninger.

159 DKK

“En fantastisk flot og oplysende bog
om vigtigheden af at udvikle sig til en bevidst forbruger,
der tænker mere nuanceret, før der indkøbes bunkevis af tøj”.
– Lektørudtalelse, DBC.