Hvis vi nu siger at et stykke tøj i gennemsnit vejer 400 gram, bukser vejer nok mellem 500-600 gram, mens en skjorte eller en t-shirt ikke vejer mere en 200 gram, så er der efter seneste undersøgelse godt og vel 33 nye stykker tøj med hjem til hver danskers klædeskab hvert år.
Smag på den og scan hukommelsen for om det mon er dig, der er med til at holde snittet oppe eller nede.
Miljøstyrelsen udgav i juni 2018 rapporten om tekstilflowet i Danmark. Et undseeligt grafisk værk, som er let at overse og med en strøm af tal, som kalder på dissekering. Det kan være abstrakt at forholde sig til de 39.900 tons tøj, der hvert år ryger direkte i skraldespanden? Hvis jeg nu hjælper med min omregning til antal stykker tøj, som beløber sig til astronomiske 105.525.000 stykker tøj, så giver det en anden fornemmelse for volumen. Man skønner at cirka halvdelen af det tøj, der bliver smidt i skraldespanden, kan være egnet til genbrug. Det kunne have øget mængden af genbrugs tøj med 20.000 tons, men alt andet lige ville det stadig efterlade en bunke af 20.000 tons tøj til Vestforbrænding.
Det er ildestedt at køre tøjaffald direkte til Vestforbrænding, på nær den genvundne energi til fjernvarme, er ethvert afbrændt stykke tøj bidrag til CO2 udledning. Os der arbejder i feltet med tøj, håber på at procenttallet for genbrugstøj stiger med årene og at mængden af tøj, der bliver afbrændt vil falde. For med det, kan man håbe på at der vil være et fald i produktionen af nyt tøj. Motivationen ligger lige for. Fra 2025 er det slut med at skille sig af med sit brugte tøj i skraldespanden, for der skal alt tøj indsamles i egen fraktion, som vi kender i dag fra plastik, pap, aviser og bio affald – og herefter vil tøjet blive sorteres af mennesker, der skal vende og vurdere tøjet om det er egnet til genbrug, genanvendelse eller må kasseres.
I Danmark skiller vi os af med 75.330 tons tøj om året (181.500.000 stykker tøj). Omtrent halvdelen af det tøj, som vi skiller os af med i løbet af et år bliver genbrugt, og det er god bæredygtig praksis. 25% af det tøj bliver genbrugt i Danmark, altså enten, byttet eller solgt videre, resten eksporteres primært til Østeuropa og Pakistan.
Der skal funderes over at 75% procent tøj eksporteres. Hvad sker der den dag Pakistan og Østeuropa siger nej tak til vores aflagte tøj. Kan vi afsætte alt det tøj herhjemme – til os selv?
De nye tider kommer til at stille krav til kvaliteten af vores tøj og den måde vi praktiserer recirkulering af vores tøj. Indsamlingsordninger er god praksis og kan give flere arbejdspladser lokalt i kommunerne, fordi tøj skal sorteres af mennesker.
Jeg er på besøg hos Steen Trasborg, direktør for Trasborg A/S som er det største private firma i norden, der lever af tøjindsamling og videresalg. Jeg taler med Steen om de nærværende uløselige knuder. Indsamlingsordninger kan ikke udnyttes som er en undskyldning for gøre plads til mere nyt tøj i skabet, for markedet for brugt tøj er blevet vanskeligere, og de skal heller ikke opfattes som en grøn skraldespand, for at komme af med sine brugte klude i dårlig stand.
Baren for genbrug skal sættes højere, siger Steen Trasborg. Løsningen med genbrug virker kun hvis andre vil købe tøjet. Dårlig kvalitet eller beskidt og ødelagte varer kan vi ikke sælge. Forventningerne til genanvendelse har været for stærk, der er stadig ikke løsninger der kan håndtere de store mængder af udslidt tøj. Det bedste af det udslidte tøj sælger vi til Pakistan, men hvis Pakistan ikke vil købe, er eneste alternativ at køre det tøj til Vestforbrænding.
Vi har ikke en løsning på problemet, men ved at der skal gøres noget. Fortvivlelsen er at vi i Danmark ikke taler højt nok om det. Nøjsomheds-hypen med tøjforbrug burde være ens med den intensitet vi ser med reducering af plastik i øjeblikket. Det bedste råd nu er, at opfatte tøjet som en værdifuld vare, som andre skal få glæde af, når man ikke længere ønsker at eje det og stoppe med at købe tøj, som man kun ønsker at eje i kort tid og som er for dårlig kvalitet til genbrug.
Januar 2020 udkommer en ny rapport om Tekstilflowet i Danmark.
No Comments