Blazeren er evig anvendelig, og denne blazer er endnu mere, for den er foret med silkeblødt quiltet foer, som gør godt langt ind i efteråret, hvis man vil bruge blazeren som overfrakke. Til vinter er blazeren dejlig lun på iskolde dage, hvor det er svært at få varmen på kontoret.
Blazeren er smukt vævet i 100% ufarvet hør. Overfladen er rustik og uprætentiøs og gør blazeren hverdagsagtig og ligetil. De overdimensionerede skulde og rulle-reversen leder tankerne hen på 1980’erne og giver blazeren sin nonchalant elegance.
Blazeren kommer til at koste 4.500 kr.
Den kollektion jeg er ved at præsentere og som har premiere den 6. august 2019 en en del af det MUDP (Miljø- og Fødevareministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram) støttede udviklingsprojekt med bæredygtige hamptekstiler i samarbejde med Advance Nonwoven, Vittenbjerggård, Teknologisk Institut og Kvadrat, og viser eksempler på hvad vi kan forvente os af fremtidens bæredygtige tekstiler af hamp. Min opgave er at forvandle tekstiler af hør og hamp til brugbart lækkert tøjdesign. Kollektionen præsenteres 6. til 8. august 2019 mellem kl. 12-18 og forhandles hos mig i Nordhavn.,
No Comments