Plastik er et smart materiale og et helvedes problem. Smart fordi det er billigt og holdbart. Et problem fordi det er billigt og holdbart. Plastikproblematikken er svær.
I går var førende eksperter på bioplastik inviteret til workshop om Det Nationale Bioøkonomipanels potentielle anbefalinger om biopolymerer (bioplastik).
Udover løsninger til at udvikle plastik af biomasse blev forvirringen mellem bio-baseret plastik og bio-nedbrydeligt plastik diskuteret.
Der er nemlig forskel. Bio-baseret plastik er plastik fremstillet af biomasse (planter), men selv om plastikken er lavet af planter, kan den godt være svært nedbrydelig. Derimod kan bio-nedbrydeligt plastik sagtens være fremstillet at fossiler (råolie) og være bionedbrydelig.
Det siger sig selv, at der er fordele og ulemper ved hver af de to. Bio-nedbrydeligt plast er en fordel, hvor der ikke er organiseret affaldssortering. Bio-baseret plast er en fordel fordi råvaren kommer fra en fornybar ressource.
Bio-nedbrydeligt plastik har selvsagt en begrænset holdharhed. Bio-baseret plastik har en lang holbarhed og løser ikke problemet med plastikforurening i naturen.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen fortalte om regeringen forventninger til anbefalingen om bioplastik.
Plastik i tøj
Oliebaseret syntetisk tøj, som for eksempel polyester er i vækst til tøjproduktion. 68,3% af verdens tøjproduktion bestod i 2017 af oliebaseret syntetisk tøj. Populært kan man sige at det oliebaserede syntetiske tøj er lavet af plastik.
Der er mulighed for at lave polyester af bio-baseret plastik og det vil have den fordel at man høster råmaterialet til plastikfremstilling fra en fornybar ressource. Men den bio-baserede plastik kan ikke nedbrydes.
En anden vej er at indarbejde bio-baseret plastik som “binder” i naturmaterialer. Vi ved at polyester er med til at forstærke ulden og det forlænger holdbarheden. Det gør også ulden vaskbar i vaskemaskinen. I plantebaserede fibre som bomuld, hør og hamp styrker polyester også styrke naturfiberen.
Vi har længe harceleret over tekstilblandinger, fordi det er uegnet til genanvendelse. Men som sagerne står i dag, er mulighederne for genanvendelse af selv de rene fibre, ringe.
Hvis vi går vejen med at blande syntetiske fibre med naturfibre er det med den lange holdbarhed for øje. Tøj med lang holdbarhed har mulighed for at skifte ejere undervejs til tøjet er slidt op.
Projektleder Bodil Engberg Pallesen fremviser produkter fra MUDP-projektet Bæredygtige Hamptekstiler til Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen
Tekstilbiolog Birgit Bonefeld var blandt deltagerne i workshoppen. I front, sko af biobaseret kunstlæder, bestående af ananasfiber og PLA bioplast fra det danske firma “Nature”. Kunstlæderet omfatter skoens overdel.
