ZARA støtter udviklingen af Refibra™

Highstreetgiganten ZARA støtter udviklingen af Refibra™, hvor rester og afklip fra ZARAs produktion af bomuldstøj bruges til det über bæredygtige Refibra™, som der kan produceres nyt tøj af.

Det er saftsuseme en god nyhed for upcycling i tøjindustrien! for masseproduceret bomuldstøj er den store udskældte synder. Der bliver dyrket og produceret alt for meget af det, solgt til lavpris, brugt ganske få gange og så bliver det smidt ud. Der er tale om efterhånden udpinte landbrugsjorde og en massiv ressourcebelastning.

Indtil nu har man ikke kunne finde på, at gøre en anstændig genanvendelse af bomuld, på nær at blande den op med friske bomuldsfibre til nye metervarer. Genbrugte tekstilfibre er kortere og dermed mindre slidstærke. Nu har LENZING AG udviklet Refibra™.

Processen er at hælde det kasserede bomuld sammen med træ-kvas i “gryden” og fremstille cellulosemasse efter lyocell metoden. Det er oprindeligt opskriften for TENCEL®, men i den nye og cirkulære økonomiske udgave kaldes fibren, Refibra™.

Men lad nu ikke det her være et aflad for at købe løs!

ZARA er highstreetgigant og “fast fashion” og kan i princippet sælge mere tøj på grund af den gode historie – det er ikke bæredygtigt. Et tøjindkøb af Refibra™ kan, hvis vi kigger på materialet i sig selv være et bæredygtigt valg, hvis man indkøber tøjet til langsigtet brug.

Se tøj her med Refibra™fra ZARA: https://www.zara.com/dk/da/dame/nyheder/join-life-t-shirt-c805003p4324035.html#utm_referrer=https://www.google.dk/

No Comments

Leave a Reply