Ved viscose- og modalproduktion udledes spildevandet i hyppigere tilfælde urenset. Man anslår at 4/5 dele af de cellulosefiber, der produceres i verden, ikke produceres af Lenzing AG – og dermed er der risiko for at der ikke er styr på emission og spildevands-rensning. Det er ene og alene fordi kaustisk soda, som bruges ved viscose- og modalproduktionen er så billig, at det ikke kan svare sig at genanvende opløsningen.
Vi ved at viscose KAN produceres forholdsvis bæredygtigt, men hovedparten af verdens produktion af viscose er (formentlig) ret miljømæssigt belastende. En stor del af det producerede viscose holder ikke i forhold til miljømæssig bæredygtighed, så da det er så værdsat et materiale, er der er en stor global produktion, som der kan forbedres på”.
I en verden med stigende befolkningstal gælder det om at udnytte landbrugsarealerne bedst muligt, derfor jo mindre landbrugsareal, der bruges til “usund” og/eller ueffektiv tøjfiberproduktion, jo bedre.
Lenzing AG opgiver følgende tal:
For produktionen af et ton fiber, fordelt på den asiatiske og østrigske viscose, gælder det, at der henholdsvis bruges 0,33 hektar og 0,69 hektar pr ton fiber (TENCEL® kræver 0,24 hectar), mens bomuld kræver over 0,82 hektar pr. ton fiber produceret. Der er altså er større fiberudbytte pr. hektar ved de cellulose baserede regenererede fibre i forhold til bomuld. Endvidere er der også en fordel til træfibrene, som gror uden sprøjtning af pesticider.
Og så er der vandforbruget, hvor de cellulose baserede regenererede fibre også klarer sig markant bedre: Ved viscose, både asiatisk produceret og østrigsk produceret, kræves der markant mindre vand (hhv. 319 kubikmeter og 445 kubikmeter) end bomuld (5730 kubikmeter vand pr ton fiber produceret)”.
Der er dermed god grund til at kigge sig om efter europæisk producerede viscosekvaliteter og være kritisk. Fordelene ved viscose fornægter sig ikke, det er et blødt og behageligt materiale at have på kroppen, det er åndbart og absorberer fugt 50% bedre end bomuld og generelt set er farveholdbarheden også lang bedre end ved bomuld.