Har du tilmeldt dig mit nyhedsbrev?
Få nyheder, arrangementer og artikler fra rachel kollerup i din mailboks.
Nyhedsbrevet udkommer 8-10 gange årligt.
Viscose er pendant til bomuld, og jeg bruger den med glæde. Jeg holder af den fine, glatte og strækbare overflade viscosen giver mig. Viscosen falder flot og tungt og samarbejder med kropsvarmen om at forme sig smukt til kroppens kurver. Og så er fibrene rigtig gode til at optage og holde på farven i stoffet, og det forlænger tøjets levetid.
Men hvordan er det med miljøbelastningen fra viscose? tekstilbiolog Birgit Bonefeld er med på indlægget og deler sin viden med os.
Viscose, modal, lyocell eller TENCEL® er gjort af samme stof, nemlig træ-kvas omdannet til cellulosefibre og videreforarbejdet til tråd. Først ved et nærmere kig på kemien, gør det sig klart, at det er tilblivelsen af cellulosefibrene, der afgør opdelingen.
Længst mod døren har vi viscose, så følger modal, der i sin kemiske proces har fået en forfining af fibrene – det kan særligt mærkes på optagelsen af vand og vaskbarheden i det hele taget. Alle produkterne sidder i øvrigt på miljøskolens forreste række, men lyocell/TENCEL® er klassens darling og troner ved vinduet. Det østrigske firma, Lenzing AG, producerer TENCEL® efter en genial opfindelse fra slut 80’erne, hvor man fandt en metode til at omdanne den østrigste bøgetræbark til cellulosefibre i et lukket økosystem. Her undgår man helt spild af opløsningen (solventen) og genvinder energien til produktionen undervejs i processen.
Viscose er et mellemkrigsbarn, en bomuldserstatning, og blev populært, først fordi råvaren fandtes – og kunne produceres – i Europa. Sidenhen naturligvis på grund af stoffets muligheder og lækre struktur.
Viscose var blandt de første cellulose baserede regenererede tekstilfibre, og produktionen var oprindelig særdeles forurenende – det er den sådan set stadig, hvis den ikke produceres under miljøansvarlige forhold. Her forklarer Bonefeld hvorfor:
“Problemet med viscose produktion er, at der udledes CS2 svovlforbindelser. For produktionen af viscose og modal gælder det at træ-kvasen er opløst af NaOH (kaustisk soda) og ret store mængder svovl-forbindelser. Kaustisk soda bruger vi gladeligt i dagligdagen, for eksempel når afløbet skal renses, hvilket godt kan forsvares, da vi jo har betalt for vandrensingen på rensnings-anlægget over skattebilletten.
Ved viscose- og modalproduktion udledes spildevandet i hyppigere tilfælde urenset. Man anslår at 4/5 dele af de cellulosefiber, der produceres i verden, ikke produceres af Lenzing AG – og dermed er der risiko for at der ikke er styr på emission og spildevands-rensning. Det er ene og alene fordi kaustisk soda, som bruges ved viscose- og modalproduktionen er så billig, at det ikke kan svare sig at genanvende opløsningen.
Vi ved at viscose KAN produceres forholdsvis bæredygtigt, men hovedparten af verdens produktion af viscose er (formentlig) ret miljømæssigt belastende. En stor del af det producerede viscose holder ikke i forhold til miljømæssig bæredygtighed, så da det er så værdsat et materiale, er der er en stor global produktion, som der kan forbedres på”.
I en verden med stigende befolkningstal gælder det om at udnytte landbrugsarealerne bedst muligt, derfor jo mindre landbrugsareal, der bruges til “usund” og/eller ueffektiv tøjfiberproduktion, jo bedre.
Lenzing AG opgiver følgende tal:
For produktionen af et ton fiber, fordelt på den asiatiske og østrigske viscose, gælder det, at der henholdsvis bruges 0,33 hektar og 0,69 hektar pr ton fiber (TENCEL® kræver 0,24 hectar), mens bomuld kræver over 0,82 hektar pr. ton fiber produceret. Der er altså er større fiberudbytte pr. hektar ved de cellulose baserede regenererede fibre i forhold til bomuld. Endvidere er der også en fordel til træfibrene, som gror uden sprøjtning af pesticider.
Og så er der vandforbruget, hvor de cellulose baserede regenererede fibre også klarer sig markant bedre: Ved viscose, både asiatisk produceret og østrigsk produceret, kræves der markant mindre vand (hhv. 319 kubikmeter og 445 kubikmeter) end bomuld (5730 kubikmeter vand pr ton fiber produceret)”.
Der er dermed god grund til at kigge sig om efter europæisk producerede viscosekvaliteter og være kritisk. Fordelene ved viscose fornægter sig ikke, det er et blødt og behageligt materiale at have på kroppen, det er åndbart og absorberer fugt 50% bedre end bomuld og generelt set er farveholdbarheden også lang bedre end ved bomuld.
Flere artikler om cellulosebaserede fibre
TENCEL® klassens darling. No. 1 – Bæredygtig fiber
TENCEL® behøver ikke stille det velpolerede røde æble på kateteret for at få udmærkelse. TENCEL® er ganske enkelt mærket på det mest bæredygtige fiber, tekstilindustrien kan stampe op til bæredygtig produktion og brug.
ZARA støtter udviklingen af Refibra™
Highstreetgiganten ZARA støtter udviklingen af Refibra™, hvor rester og afklip fra ZARAs produktion af bomuldstøj bruges til det über bæredygtige Refibra™, som der kan produceres nyt tøj af.
Viscose er trækvas til dine kurver – men hvor krads er det for miljøet?
I en verden med stigende befolkningstal gælder det om at udnytte landbrugsarealerne bedst muligt, derfor er de cellulosebaserede regenererede fibre et godt alternativ til bomuld på grund af et langt større fiberudbytte per hektar. Det er udledning af spildevand fra den kemiske process, der udgør miljøbelastningen.
TENCEL® har fået en søster og nu er hun klassens darling, no. 1 bæredygtig fiber
Sig goddag til Refibra™, hun er ny i klassen og hun er er (det er ikke særligt pædagogisk, men det er til gengæld sandt) meget sejere end jer andre. Refibra™er den smarte lillesøster til TENCEL®
Viscose – bøgebark til dine kurver
Viscose er pendant til bomuld, og jeg bruger den med glæde. Jeg holder af den fine, glatte og strækbare overflade, viscosen giver mig. Viscosen falder flot og tungt og samarbejder med kropsvarmen om at forme sig smukt til kroppens kurver. Og så er fibrene rigtig gode til at optage og holde på farven i stoffet, og det forlænger tøjets levetid.