Uge 18: Ramte muren BANG! StrygeLAB. Stof til eftertanke på P1

Jeg har fundet frem til, at det er strygningen der står for rigtig meget af miljøbelastningen på din kollektion og derfor er det vigtig at få så præcis en måling som muligt. Lån et spar’o’meter og find ud af hvor mange kWh der går på at stryge hvert tøjstykke fra kollektionen.

Med den torsdagshilsen fra Rasmus Nielsen, FORCE Technology, ramte jeg muren, strygeLAB var blevet en barriere af uoverkommelige dimensioner, fra lørdag formiddag hvor spar’0’meteret blev sat i stikket, og resetknappen kom til at funke til akkurate “her og nu” målinger, oversprang jeg handlingen en hel weekend og en mandag ved at rydde gevaldigt op på børneværelset, sætte mønstre i mapper, fake influenza og hellige mig øvrige hængepartier i kølvandet fra Leipzig eventen.

HVOR langt ude er det ikke? for hvor INGENIØR 1 havde instrueret mig med resetknappen på spar’0’meteret, og rost mit engagement til projektet, og INGENIØR 2 gjort det samme, blev jeg klar over, at jeg måtte gentænke min forståelse af forskningen og min dataopsamling en gang til.

Ryk venligst tilbage til start, Rachel Kollerup!

I 2010 jonglerede jeg med et behov for en flot bæredygtig kollektion, der skulle holde sig pæn ugen igennem og ikke byde mig præcedens lørdagspendulering til renseriet eller mange arbejdsminutter med strygejernet, altså en vedligeholdelses-enkel, energi- og tidsbesparende kollektion.

DERFOR brugte jeg timer, dage og uger på at udvælge og teste mine metervarer. Jeg har års erfaring i hvordan mit tøj skal renses, vaskes, tørres og stryges, og hvordan det klarer sig der imellem med kropsvarme, fugt, sol og skygge, støv og snavs. Kort sagt, jeg har styr på mine data i praksis.

I regnestykket om tidsforbrug af dataopsamling over mine metervarer udgør “StrygeLAB” et par promille og PINSEL BLEV TIL PERTENTLIGHED da min genvundne lyst til data indfandt sig. De kWh målinger og tidsforbrug, der er noteret for hver strygningssession, skal gerne vise, at der også i vedligeholdelsesfasen er tænkt over miljøansvaret.

Jeg ved allerede nu, før Rasmus Nielsens behandling af data, at damp-funktionen på strygejernet er en energisluger, så hold inde med den!

Stof til eftertanke på P1

P1 kører i øjeblikket programserien “Stof til eftertanke” om udfordringer ved bæredygtig mode. David Andersen og jeg fortæller blandt andet om vores arbejde med bæredygtig mode i praksis. Første del kan høres her:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/stof-til-eftertanke-1-3

De to næste dele kan høres de følgende mandage kl. 13.03

 

 

 

No Comments

Leave a Reply