“Jeg har fundet guld, jeg har fundet TENCEL” sang jeg i henrykkelse, da jeg i sommer endelig fandt en grossist i Sverige, der kunne levere mig det attråværdige stof. Den bæredygtige metervarerjagt er snørklet og snoet, forskningsdataerne bag fibrene til stofferne, får man ikke serveret på et sølvfad, og der findes ingen enkel vej til indkøb af de grønne metervarer.

Det undrer mig, for der findes en del innovative fiberproducenter i Europa, USA og Asien, der forsker og arbejder i at genanvende affaldsmateriale (det kunne være plastikaffald) eller bruge naturens fornybare ressourcer (det kunne være træer), som råvaremateriale og som også tager dygtige miljøhensyn ved fremstillingen af fibrene. Behandlingsmidlerne bliver i lukkede økosystemer, så de ikke udledes i naturen, og energien til produktionen kommer fra vind eller solenergi eller fra biomasse.

De findes derude, de grønne metervarer, men de er for svære at få fat på. Vi bliver nødt til at fremme efterspørgslen, så det bliver hvert modefirmas eje, stort som lille.

Så kom på banen søde grossister, i kan lige så godt vænne jer til efterspørgslen, for det besvær og mindre profit, der nok lige nu underminerer interessen for bæredygtige metervarer, vil blive belønnet. En dag vil modebranchen ikke længere behøve at fortælle kunderne, at de producerer bæredygtigt, kunderne vil ganske enkelt tage det for givet.