Lektion 1. Sommerskole. “Fast Fashion”

Vi starter i tøjbutikken og det første
vi skal tale om er “fast fashion”

Det forholder sig sådan, måske ved du det i forvejen, at “fast fashion” som er karakteriseret ved budgetvenligt tøj, der produceres i store mængder og hvor udvalget altid er med på de nyeste tendenser, udgør det helt store miljøproblem i tekstilindustrien.

Den første og mest indlysende grund til det er, at der bliver produceret en masse nyt tøj hele tiden, som bliver solgt billigt. For at det kan lade sig gøre, må det betyde, at der i produktionledene er sparet på udgifterne.

Hvis jeg skal skære det helt firkantet ud, så skal der bruges materialer og mennesker til at producere tøj. Vi får ellers sommetider idéen om at tøj kommer fra en uudtømmelig automat. Men der er ingen robot, der kan sy tøj og ingen 3D printer, der kan sprøjte stof ud af ingenting. Der skal dyrkes afgrøder, oftest bomuld, til tøjproduktion – af bønder, der passer deres marker for egen overlevelse, og vi kan give en tanke til syersken, der sidder i den overfyldte produktionshal i mange timer, som i løbet af dagen får bevilget ganske få toilet- og drikkepauser og modtager håndører for sit arbejde, som er svære at leve for.

Landbrug og mennesker halser afsted for at mætte “fast fashion” markedet.

Nogle ville her sige, at tøjet kan sælges billigt, fordi der bliver produceret så meget af det – at der gives rabat på produktionen – og det gør der højst sandsynligt også.

Det efterlader bonden og fabrikssyersken i samme kummerlige situation.

Drop retfærdiggørelsen om, at de slaveagtige tilstande er bedre end intet arbejde overhovedet. Vi lever i 2017, verden burde kunne tilbyde noget bedre.

For hvert stykke “fast fashion” du køber, giver du tøjfirmaerne et argument for at producere et nyt stykke tøj. Tøjfirmaerne gør sig ikke forhåbninger om, at du vil betale mere for dit tøj næste gang. Tværtimod, vil de nok gerne glæde dig med, at sælge det en anelse billigere til dig næste gang – og på den måde er du med til at holde “fast fashion” hjulet igang.

For at producere tøj, skal kloden levere råvarer, vand og energi – det gælder både “fast fashion” og det vi kalder “slow fashion”*. Det er det samme ressourceforbrug, om det er det ene eller det andet, og det sætter en ring om det næste problem. Der var en norsk undersøgelse, som viste at man i snit bruger sit “fast fashion” seks gange – der skal nok være nogle, der bruger det mere, men der skal også nok være nogle, der bruger det mindre – måske bare en enkelt gang eller to.

* “Slow fashion” betyder færre tøjindkøb – hvor du har udvalgt tøjet efter kvalitet og design, med henblik på mange brugsgange.

“Fast fashion” er storforbruger af ressourcer. Det skal virke som om at tøj kommer fra en uudtømmelig kilde, men overproduktionen af tøj dræner og det tærer og skaber uoprettelige konsekvenser for naturen og for de mennesker, der arbejder med det.

Det tredie problem er, at du nu kan aflevere dit kasserede tøj i butikkerne til genanvendelse.
Et problem? det er da en god idé!

Nej, det er den fæleste form for aflad skabt i krampagtighed for at fastholde et forbrugsmønster, som vi allesammen forlængst skulle have droppet, og så er det et misbrug af idéen om at genanvende tekstiler.

Kasseret tøj er en handelsvare for tøjbutikkerne, der bliver solgt videre til genbrugsbutikker! det næstbedste tøj fragtes til lande, som har brug for en håndsrækning. Men verden er ved at drukne i tøj, der er masser at give af. Ikke alle lande har avanceret affaldssortering, så der ender tøjet måske med at ligge og flyde et sted og så forurener det istedet for. Alt det foregår mens du er i færd med at købe nyt tøj i butikken med din voucher (aflad), der giver dig 10% på næste handel. Kan du se det for dig?

Men er genbrug og genanvendelse så ikke godt? Jo, det er godt, at sælge eller give et fint sæt tøj videre til den næste, som kan bruge det, eller hvis du donerer eller sælger det til en genbrugsforretning. Vi kender særligt den problematik med festtøj, som kun bliver brugt få gange.

Men at aflevere næsten nyt og frisk tøj hverdagstøj tilbage til butikkerne, det er ikke smart og det er ikke det, der er tanken med genanvendelse. Du skal slide dit tøj op og så aflevere det til genanvendelse. Så er det en god løsning!

Jeg opsummerer de tre problemer med “fast fashion”
1. Dræner mennesker. Ekstremt billigt tøj efterlader en ringe betaling til materialer og produktionsapparatet

2. Dræner ressourcer. For hvert stykke tøj der sælges, skal verden levere råvarer, vand og energi – uanset pris eller kvalitet

3. Returordninger er mest af alt et aflad. Returordninger i den form vi ser nu, løser ikke problemet med overforbrug, det vedligeholder det blot!

 Lad ikke det her tage pusten fra dig, et “enten eller” er alligevel umuligt – Problemerne med “fast fashion” sættes under debat for, at det skal være en øjenåbner. I næste indlæg taler jeg om, at du ikke skal gå på kompromis med dine tøjindkøb, bare fordi det er på tilbud.

 

No Comments

Skriv et svar

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.