Vanessa Friedman: Bæredygtig mode er to ord, der er modsætninger

Verden har talt fra kernen, den vil have balance – modebranchen har dikteret mode på et ord (bæredygtighed) og skabt en bevægelse, som i sidste ende formentligt vil have forretningsmæssige konsekvenser for hele industrien.

Vanessa Friedman er ny moderedaktør på New York Times med en klar pointe og siger den gerne højt: “Bæredygtig mode er to ord, der er modsætninger. Mode handler om, at alting hele tiden er nyt. Bæredygtighed handler om at bevare”.
Læs artiklen om Vanessa Friedman http://politiken.dk/kultur/mode/ECE2279463/ny-moderedaktoer-paa-new-york-times-baeredygtig-mode-er-en-modsaetning/

Jeg er overrasket, funderende, vurderende, men på et højere trin, for når Force Technology, Rasmus Nielsen og jeg om et par uger runder og konkluderer LCA projektet med, at materialevalget batter småt i forhold til tøjets samlede levetid, udvander det idéen om det økovenlige materialevalg, både som salgshype og som en bæredygtig løsning.

Tøj fremstillet af ukrudt sågar, bliver først for alvor bæredygtigt, når det er testet på distancen i holdbarhed.

Med det resultat, er jeg med på kor hos Vanessa Friedman. Den bæredygtige garderobe er den holdbare garderobe. Tøj nøje valgt til den personlige stil, købt for at blive brugt igen og igen.

Bæredygtigt liv er at leve med mindre, men mere af det gode. Jeg stabler jetoner, værdienheder af behov, i mit tankeunivers igennem gaderne i Paris. Det regner, og jeg har taget min designer kasket på. Hvordan kommer modebranchen til at kringle den? Hvad er fremtidens klædeskab? og hvilken rolle skal designere omstille sig til? Bliver moden mere individuel, renskårne unikaer syet til den langsigtede brug? og hvordan vil bæredygtig omstilling påvirke fast-fashion industrien og den knapt så selektive forbruger?

Regnen er stoppet, tavsheden er brudt. Jeg tænker videre igen senere. Taler med andre designere, firmaer, producenter, der som jeg føler det paradoksale og svære i at være designer og producent til en verden med appetit på mere, men hvis største behov er, at bevare det, der allerede er.

 

 

One Comment

Birgit
maj 8, 2014 1:13 pm

Dejligt indlæg! Stof til eftertanke! Har selv tænkt meget over netop det paradoksale i begrebet ‘bæredygtig mode’, og kan meget bedre lide ‘bæredygtigt tøj’ eller ‘bæredygtig stil’. Holder meget af tanken om unikatøj, måske endda skræddersyet, som i gamle dage, før industrialiseringen…? Eller hvad med at producere ‘halvfabrikata’, hvor tøjet kun er produceret halvfærdigt, og hvor syningen af de sidste sømme, fx buksernes indersøm, sikrer at pasformen er tilpasset den enkelte, og at beklædningsdelen derfor er helt unik…

Uanset hvad, så følger jeg også meget med i udviklingen, med stor interesse!

Skriv et svar

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.