Forlæng holdbarheden af dine elskede og dyrebare klæder
Forlæng holdbarheden af dine elskede klæder

Naturen er den mest driftsikre og skånsomme tørretumbler, og er helt og aldeles CO2 neutral, og så slider den ikke det mindste på tøjet. Nederdel fra rachel kollerup SS13 kollektion.

Bær trofæet hjem med den samme søde fryd og velkendte tilfredshed, men pas godt på det og lad det blive i en bæredygtig livscyklus – fordi det forholder sig sådan at en del af miljøforureningen fra tøj sker efter, at tøjet har forladt butikken.

Vaskemidler, strømforbrug og bunker af tøjaffald, holder kurven oppe.

Som designer prøver jeg at give den bedst mulige base for, at det bæredygtige tøj kan holde sig smukt længe*, men det kræver også en indsats fra kunden selv, til dels at forlænge holdbarheden, men også at holde tøjet i en bæredygtig livscyklus.

Her giver jeg mine holdbarhedstips til daglig brug:

1. Køb basistøj af god kvalitet og af materialer der blot skal renses engang i mellem. Det værste smuds skal kunne fjernes med en våd klud. Det forlænger holdbarheden markant! Bor du i nærheden af et Fred Butler renseri, så brug det (de har miljøcertifikater).

2. Når du maskinvasker, så vask så koldt som muligt. Irma har et svanemærket koldtvandsvaskepulver, der vasker tøjet rent ved 20 grader, ellers vask ved 30 grader maksimum til kulørt tøj. Så holder farverne længere og du belaster ikke miljøet ved at varme vandet til alligevel for høje temperaturer. For din hud og naturens skyld, så undgå vaskemidler med parfume, og drop helt skyllemidlet. Neutralt rent dufter også skønt.

3. Sorter i øvrigt tøjet grundigt, sommetider kan en vask springes over ved at lufte tøjet på en bøjle udendørs.

4. Strygning har et højt energiforbrug, desværre, også for mig selv. Jeg elsker nystrøget tøj. Men strygning kan minimeres ved at huske at hænge tøjet på bøjler før og efter brug, eller ved at sikre sig, at stofkvaliterne har en sådan unik sammensætning, at de er også er krølfrie efter vask. Når du stryger, så kig nøje på strygeanvisningen, et for varmt stygejern kan lave brændemærker i dine elskede klæder.

5. Naturen er den mest driftsikre og skånsomme tørretumbler, og er helt og aldeles CO2 neutral, og så slider den ikke det mindste på tøjet.

*Mit bæredygtige tøj er testet og lavet til at blive brugt igen og igen. Jeg tester mine prototyper grundigt ved at bruge dem flittigt på kroppen og føre dem gennem mine dagligdagsstrabadser. Her opdager jeg hvor smudstiltrækkende stoffet er, om det krøller, om det glider, og om det buler og strækker sig ud (uden at trække sig sammen igen, ufff). Kan jeg fjerne pletter med en våd klud, skal det renses, må det vaskes, og kan det stryges. Alt det giver mig viden og gør mig klogere på mine kvaliteter, og om de overholder de krav jeg stiller til min mærke.

Flere holdbarhedsråd her:
http://forbrugerkemi.dk/tema/tekstiler-og-kemi/nar-du-bruger-tekstiler/nar-du-bruger-tekstiler

No Comments

Skriv et svar