Ti år med hamp bliver en kavalkade af mine mange hampmodeller fra 2014-2024. Dette år er det sidste i Hemp4Tex projektet og det fortjener en markering. Hvad vi godt vidste fra starten, at hamp ville være godt til jeans, er også det vi ender med at konkludere. Derfor er det også jeansfortolkninger, der bliver årets designprojekt.

Det betyder ikke, at hamp ikke kan bruges til andet, for det beviser mit ti års designarbejde med materialet. I løbet af året vil jeg hylde de mange forskellige idéer, der kom ud af arbejdet.

At finde en bæredygtig substitution for bomuld, som arbejdsbeskrivelsen fra Miljøstyrelsen lød for ti år siden, handlede om at erstatte et miljøbelastende materiale med et bedre.

Et bedre materiale for udbytte, et bedre materiale for holdbarhed og ikke mindst, et bedre materiale for naturen; et tekstilmateriale, som kunne dyrkes under taknemmelige vejrforhold og uden kunstvanding og sprøjtning mod skadedyr. Det kan hamp.

Arbejdet med bæredygtighed er et forvaltningsarbejde om at opretholde naturen, til trods for, at vi tager noget fra den. Vi har på ti år lært, i tråd med en forandret verden, at vi ikke skal udvikle til en industri, som selvisk nedbryder naturen på bekostning af overproduktion. Derfor er det heller ikke så vigtigt, at vi i dag ikke står klar med hampstof i kilometervis, men derimod, at vi har fundet vej til nye metoder, som kan minimere miljøbelastningen ved tøjproduktion i fremtiden.

Vejret bliver vildere og vildere og for hamphøsten var regnen i 2023 en katastrofe. Vi kan nok ikke længere sige, at det statistisk bliver et bedre landbrugsår næste år. Det hastigt ændrede klima er en trussel for afgrødeudbyttet. Løsningsarbejdet med forvaltning af tøjproduktion bliver snart udrullet i fuldt flor.

Tilbageblikket “ti år med hamp” bliver også min overgang fra min opgave som designer og formidler, til min nuværende opgave som teologistuderende og formidler med det håb, at jeg en dag skal være præst.

Jeg håber at jeg kan nuancere debatten med et teologisk blik på bæredygtighed. Jeg kommer til at tale om respekt for ressourcerne, respekt for menneskene og respekt for naturen. Værdier, som jeg har haft med mig hele tiden.

Men jeg kommer også til at tale om det, der er større. Det, der iværksætter respekten. Jeg tror på, at det teologiske blik på bæredygtighed kan vække til håb, tro og tillid – og kærlighed. Tænk på hvad en gåtur i skoven kan gøre for et overfyldt hoved eller et sorgfuldt hjerte – det er som om naturens kraft retter os op, når vi føler os nedbrudte. Når man har erfaret naturens lindrende kraft vækker det til påskønnelse og taknemmelighed for det, der er til. Med det fundament tror jeg på, at vi kan blive hensynsfulde forvaltere af naturen.