Julehilsen 2019
Det sidste halve år, det er løbet afsted og jeg kan synes lige det har været den uge i august hvor der var kortvarig hedebølge og jeg lagde til ved Charlottenlund fort og tog en pjasketur i Øresund – ferierede! Det var også en dejlig uge.
Det har været et travlt år, så jeg har taget mig tiden til at drosle ned og nyde julemåneden, det passer mig godt. Jeg vil gerne bruge december på reflektion og klargøring til næste år, og jeg tror på at tid og rum løser op for kreativiteten, visionerne, hjertet og klarsynet, dét der skal forme fremtiden, så det er godt spenderet.
Jeg læste forleden min julehilsen fra sidste år. Om de håb og visioner jeg havde for 2019. Jeg er kommet i mål med det hele. Det er jo fantastisk, det er jeg taknemmelig for, tænk at det lykkedes. Hvad kan der så ikke ske til næste år.
MAKE THAT CHANGE udstillingen blev en større succes end jeg havde drømt om. Udstillingen, som kommer omkring mange problemstillinger omkring tøjproduktion og forbrug, og hvor hovedessensen er, at forebygge tekstilaffald, så vi er klar, når kasserede tekstiler fra 2025 skal indsamles i egen affaldsfraktion.
Ved årets start var udstillingen i Hellerup, først i Hellerup Kulturhus og siden på Gentofte hovedbibliotek. Over sommeren kom udstillingen med ved “Danmark for Målene” i Gentofte Kommune og senere var den med ved Brøndby Kulturnat. I efteråret var udstillingen på Gladsaxe Hovedbibliotek og lige nu er den i KU.BE på Frederiksberg og vil være der en god bid af januar 2020 også. Hovedstadsområdet er således godt dækket ind allerede! Fyn og Jylland er visionen for 2020 og arbejdet er allerede igang.
MAKE THAT CHANGE undervisning på skolerne er mit hjertebarn og i år underviste jeg elever fra Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune. Jeg kan godt lide at tale ud over vores egen lille kreds af tøjbevidste. MAKE THAT CHANGE er ude i marken og rusker i de unges tøjvaner. Der er ikke en løftet pegefinger, men pointerne er nærværende for eleverne. Jeg tager debatten i klassen, sommetider er der modstand på, men for langt de fleste giver det mening, når jeg fortæller om fordelene ved at nøjes med sit yndlingstøj.
Jeg kan ligeså godt indrømme at projektet med bæredygtige hamptekstiler ind i mellem føles som et sejt træk, men på den lange bane, er jeg overbevist om, at det vil vise sig at være arbejdet værd. Det er også det vi hører fra vores samarbejdspartnere og fra industrien. Efterspørgslen på bæredygtige tekstiler er derude til fordel for bomuld og polyester.
Men jeg kan godt huske venners bekymrede blikke, da jeg i foråret havde begravet mig i mønstre og prøvesyninger. Jeg var i gang med flagskibskollektionen, som skal demonstrere potentialet med hamptekstiler. “Mon hun nogensinde kommer ud fra sit værksted igen?” Jeg må erkende, at jeg faldt i gryden af stålsat pertentlighed og glemte alt om egen forplejning. Det er ikke synderlig bæredygtigt. Jeg lærte af det, og med en nænsom sensommer og kærlige strøg, genvandt jeg balancen.
Næste år er sidste år for vores MUDP finansierede projekt med bæredygtige hamptekstiler og det fejrer vi med stor temadag hos VIA i Herning den 25. februar 2020. Her viser jeg kollektionen. Endvidere præsenterer hele projektgruppen resultater fra hampprojektet. Interesserede er velkomne til at deltage og du kan tilmelde dig her.
Jeg elsker januar og føler mig ekstra energisk i den måned. Den høje klare blå vinterhimmel med kvartmåne får mig til at længes mod mellemøsten og det skærper mine sanser – særligt i køkkenet. Jeg har lige fået klimakogebogen i fødselsdagsgave af min bror og kommende svigerinde. Der er nogle lækre opskrifter i, også fra mit teenageidol Erwin Lauterbach. Jeg glæder mig til at smage på januar.
Næste år hilser jeg af med en livsepoke og byder hjertelig velkommen til en ny, for til sommer bliver Rosa og Isabella studenter, og så flytter vi fra lejligheden i Nordhavn. Rosa og Isabella skal ud og stå på egne ben og jeg flytter hjem til mit refugium i Brede. Jeg glæder mig til at komme tilbage til fuglesang, skovens dufte og Mølleåens rislen, for naturen, den er svær for mig at undvære. Mit retræte giver forventeligt også mere frihed og tid til fordybelse, og det lyder helt ok.
Jeg er ikke i tvivl om at der bliver gang i den i 2020. For tiden for ansvarlige grønne løsninger er med os, men den er også mod os – vi har travlt, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.
Tak til samarbejdspartnere, familie og venner for 2019. Det var ikke blevet til noget, noget af det, uden jer. Med det ønsker jeg jer er god jul og et godt nytår.
Kærlig hilsen
Rachel
