Hvad nu hvis man straks omregnede prisen på tøj til en vurdering af hvor meget ressource, vand og CO₂ mon der hænger for her? Tænk hvis den vurdering kunne få indflydelse på om man ville købe eller ej.

For nogle år siden lavede jeg i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Force Technology i Lyngby et lille eksperiment. Vi ville se om der var en miljømæssig forskel ved at skifte materialet ud på de helt samme shorts. Det var der! Hvis uldshorts udledte 5,7 kg CO₂, så udledte hørshorts kun 2,3 kg CO₂.

Det er abstrakt at forstå sine shorts miljøaftryk udregnet i CO₂-udledning, men uanset hvilket tøj eller hvilket som helst andet produkt vi har med at gøre, så udledes CO₂ og det kan måles i kg.

– Alt tøj udleder CO₂ ved produktion – fordi der bruges strøm til forarbejdning
– Alt tøj fra animalske fibre har allerede i opdrætsfasen udledt CO₂
– Alt tøj udleder CO₂ i brugsfasen, når det vaskes, tørres og stryges
– Alt tøj er lavet af ressourcer og ALLE (organiske) ressourcer indeholder CO₂, derfor vil tøj altid udlede CO₂
ved nedbrydning og afbrænding.

Teori: Alle ressourcer indeholder CO₂

En fornybar ressource forbruger andre ressourcer for at vokse. Kommer ressourcen fra planteriget forbruges CO₂, vand, solenergi og naturligvis føde i form af næringssalte. Kommer ressourcen fra dyreriget er ilt, vand, solenergi og føde betingelserne for liv.

Planter lever af CO₂ og omdanner CO₂ og vand til glukose og ilt. I den proces bliver CO₂ ophobet i planten og den CO₂ frigøres først igen ved nedbrydning eller forbrænding, ligesåvel som der frigøres CO₂ ved et hvilket som helst produkt ved afbrænding.

Dyr derimod forbruger ilt og frigør CO₂ og CH₄ (metangas) ved vejrtrækning og fordøjelse. Dette forhold er en nødvendig balance for jordens temperatur. Men som følge af industrialiseringen er udledningen af CO₂ alt for voldsom i forhold til hvad kloden kan nå at optage, og det medfører den globale opvarmning.

Det er også den korte forklaring på hvorfor planter, målt i CO_2-udledning, er et bedre miljømæssigt valg til tekstiler end uld for eksempel, men det er ikke entydigt, uld har andre miljømæssige fordele, når det kommer til CO₂-udledning.

Til tøjproduktion bruges ikke-fornybare ressourcer som olie, kul og naturgas i flere sammenhænge. Man fremstiller syntetisk materiale som polyester, nylon, akryl og elastan af olie. Denne ressource har optaget kuldioxid over millioner af år, men bidrager ikke til en nuværende reduktion af CO₂. For at producere tøj skal der bruges strøm og her afbrænder man, medmindre strømmen er fra en vedvarende energikilde, primært kul for at lave strøm, og det udleder CO₂ .

Når du og jeg som tøjbrugere gerne vil gøre det rigtige – og det effektive for at reducere CO₂-udledning, så kan vi arbejde på flere planer. Lad os dykke ned i de enkelte led, hvor man kan have indflydelse.

Du kan spare CO₂ ved at vælge tøj, hvor der er energioptimeret i produktionsledet
Hvis man kan producere kvalitets tøj energioptimeret, så der i produktionsfasen er reduceret CO₂-udledning, så er det et bedre scenarie og det er Lenzing i Østrig et rigtig godt eksempel på.

Tencel og Refibra er begge produkter fra Lenzing AG som er cellulosebaserede tøjfibre af træer og energioptimerede produkter i forhold til viscose og modal, men ellers fibermæssigt i samme familie.

Produktionsfasen er et svært og uigennemsigtigt område – særligt fordi der er så mange produktionsled ved tøjproduktion. Generelt så tænk på at jo mere der produceres, des mere CO₂ udledes der – så mindre mængde betyder mest.

Du kan spare CO₂ ved at vælge vedligeholdelsesfrit tøj og bruge dit tøj i lang tid
CO₂-reduktion i brugsfasen er at udvælge sig tøj, som ikke kræver særlig meget vedligeholdelse og som man vil bruge i lang tid. Tøj, der er produceret under optimale forhold, men som kræver meget vedligeholdelse kan i realiteten være mere miljøbelastende, end tøj der er produceret med et større miljøaftryk, men som næsten ikke kræver vedligeholdelse. På den måde kan CO₂ regnskabet fra ressourceforbruget og produktionen udlignes. Som forbruger har man stor indflydelse på at reducere CO₂-udledning i brugsfasen.

Du kan spare CO₂ ved ikke at købe mere, end du har brug for 
CO₂-reduktion i afskaffelsesfasen vil være at ændre opfattelsen af tøj generelt. Alt tøj uanset mærke har lige stor ressourcemæssig værdi og bør indkøbes på lige vilkår med henblik på langsigtet brug. Modsat set, tøj der degraderes som lavværdi tøj, fordi det er måske er købt billigt eller hurtigt er kommet til at se slidt ud, ender alt for hurtigt med at blive afbrændt eller deponeret og det er CO₂-udledende. Dit valg i butikken har stor indflydelse på tøjets samlede miljøaftryk.

Som designer kræver kuldioxid reduktion en indlevelse i brugsfasen, for som man umiddelbart vil tro, er der god grund til at vælge uld eller polyester fra. Men både uld og polyester har sådan set gode egenskaber i brugsfasen, der gør at det samlede kuldioxid regnskab bliver opvejet. Uld kræver stort set ikke vedligeholdelse, så mange vaske og strygninger kan undgås, polyester er umulig at vaske ned, så polyester kan potentielt holde sig pæn i mange år. Planteressourcerne har et pænere kuldioxid regnskab i ressource og produktionsfasen, men det er mere sandsynligt, at de vil blive vasket ofte og deraf både udlede mere kuldioxid og hurtigere blive slidt.

Hvis du vil læse mere om kompleksibilitet ved materialevalg, kan du læse en anden artikel jeg har skrevet “Den komplekse guide til bæredygtige tøjkøb”