Den komplekse guide til bæredygtige tøjkøb

Velkommen til femte artikel i serien i “Træn dig til en mindre tøjbunke”, hvor jeg fortsætter i sporet fra sidst omkring holdbare materialesammensætninger, bæredygtige materialevalg og muligheden for at genanvende tekstiler. Det var kækt af mig at annoncere sidst, at jeg ville fortsætte af det spor, for hvad der kan lyde til at blive en simpel opremsning af materialer, åbner i realiteten for en kompleks forklaring, som bevæger sig langt ud over det almindelige træningsprogram for forebyggelse af tøjaffald.

Men nu tager vi den alligevel, for jeg har skrevet artiklen.

Bered dig på at blive en lille smule forvirret – for nu kommer det til at handle om kompleksiteten ved at lave bæredygtigt tøj. Hold dit fokuspunkt ved at bæredygtig levevis som hovedregel er, at reducere forbruget og som naturlig følge deraf, skabe mindre affald.

Har materialesammensætninger eller miljøhensyn i produktionen indflydelse på om tøjet kan genanvendelse?

Ja! Tøj er rimeligt genanvendeligt, når de modtages som rene materialer og uden belastende kemi.

Det lyder ligetil, men prøv bare at vende mærkerne i tøjet derhjemme, og se hvor meget tøj, der er lavet af blandingsmaterialer. Tøjet sladrer heller ikke umiddelbart om hvad for kemi der er brugt undervejs i produktionen. Tøj af blandende materialer er svære at genanvende, til gengæld er det ofte slidstærkt tøj. Så er du heldig at have et stykke tøj du er rigtig glad for, hvor materialet er blandet, det kan være bomuld/polyester, viscose/polyester/elastan eller uld/polyester, så er der sandsynlighed for at dit tøj holder rigtig lang tid.

Jeg bliver sommetider kritiseret for at være for meget i “vurderingen”, men ordet ligger i selve praksis “at miljøvurdere”. Som producent miljøvurderer jeg hele tiden, som underviser lærer jeg mine elever at miljøvurdere.  Jeg taler med mine kolleger om den her forsimpling folk efterlyser. Et entydigt svar. En entydig løsning. Et produkt mærket med det rigtige miljømærke. Sig hvad vi skal gøre, skal vi købe økologisk tøj? Svanemærket tøj? GOTS-certificeret? Hvad for nogle mærker ellers? H&M gør også meget, dur det? Men du kan hverken købe dig til mere bæredygtighed eller til mindre affaldsbunke. Tværtimod. Du kan købe produkter, der er produceret miljøansvarligt med et eller flere fokuspunkter, men det er hverken entydigt bæredygtigt eller miljøansvarligt.

Forvirret? her er et eksempel

Forleden dag vejledte jeg en studerende i en eksamensopgave og hun spurgte mig, hvordan det kan være at dit tøj ikke er 100% bæredygtig – og hvad skal der til for at det bliver det? Jeg svarede hende, at tøjet alene ikke kan være bæredygtigt, men at man som designer har muligheden for at producere miljøansvarligt. Jeg gav eksemplet med, hvis du nu køber ti t-shirts som er produceret med miljøansvar, men at alle ti af den ene eller anden årsag kun bruges et par gange hver, førend du skiller dig af med dem – er det så bæredygtigt? Nej, svarede hun, det er det selvfølgelig ikke. Tøjproduktion er et stort et område, med mange ubekendte. Man kan som designer have sine fokuspunkter og lære sig at miljøoptimere på de parametre – og man kan øve sig og blive bedre til det og bygge mere på.

Jeg tilføjede, jeg er ikke en bæredygtig designer, selvom det bliver jeg ofte kaldt. Jeg er en designer, der arbejder med miljøoptimering i designprocessen. I mit samarbejde med FORCE Technology og Teknologisk Institut har jeg fået redskaber til at vide hvad jeg skal være særligt opmærksom på når jeg designer og producerer: 1. materialevalg, 2. materialeforbrug, 3. design og konstruktion, 4. genanvendelse, men jeg kan også af et ærligt hjerte sige, at der altid er kompromis. Miljøoptimering i designprocessen er at vælge det bedst egnede materiale til formålet, bruge så lidt som muligt af det og designe og konstruere tøjet, så det forhåbentligt holder rigtig lang tid både i stil og i kvalitet.  Det er en gangart at balancere mellem de fire.

Det er kompliceret at få bæredygtigheden til at gå op. At designe tøj, som både er miljøansvarligt produceret, har en lang holdbarhed og som let kan genanvendes - er en vurdering, der allerede starter i designfasen. Endvidere må der ikke sælges for meget, for så bidrager vi til overforbrug og der må heller ikke sælge for lidt, for så kan vi ikke leve af det - og intet af det er bæredygtigt!
Rachel Kollerup
Designer
Min definition på bæredygtigt tøj kædes sammen med holdbart tøj. Jo længere et materiale kan holde, des mindre råmateriale bruger man.
Rachel Kollerup
Designer

Man kan have sine fokuspunkter i en miljøvurdering. Der er ikke én punkt, der kan gøre hele forskellen, men det er klart, at jo flere punkter, der opfyldes, des nærmere er man på et miljøansvarligt produkt.

Her er nogle af mine fokuspunkter:

  • Metervarer skal være produceret i EU (arbejdsforhold, energireducerende, mindre kemi)
  • Tøjet skal syes i EU (arbejdsforhold)
  • OEKO-Tex 100 mærket (mindre belastende kemi)
  • Opfylder REACH – EU’s kemikalielovgivning (mindre belastende kemi)
  • Ingen materialeoverforbrug (reducerer materialeforbrug)
  • Ingen kemiske overfladebehandlinger (mindre kemi)
  • Ingen efterbehandlinger, der tilføjer tøjet et slidt udtryk (lang holdbarhed, mindre kemi)
  • Uldfibre fra får i EU  (lang holdbarhed)
  • Vegetabilske fibre fra afgrøder der sikrer et stort udbytte per hektar (bæredygtige afgrøder)
  • Vegetabilske fibre fra afgrøder der ikke behøver pesticider (bæredygtige afgrøder)
  • Vegetabilske fibre fra afgrøder der ikke kræver kunstvanding (bæredygtige afgrøder)
  • Stoffet skal være vedligeholdelsesfrit som muligt (minimerer vask og strygning)
  • Det skal være nemt at fjerne en plet (minimerer vask)
  • Stoffet være slidstærkt (lang holdbarhed)
  • Jeg vil helst bruge rene og naturlige materialer som for eksempel 100% uld, 100% hør eller 100% ramie (biologisk nedbrydeligt /genanvendeligt)
  • Selvom jeg ikke bryder mig om tanken at bruge plastik på kroppen, så må jeg bare erkende at polyester blandet sammen med uld eller hør gør noget godt for slidstyrken og holdbarheden – og så kan stoffet vaskes i en vaskemaskine uden at tage skade. Men sådan et materialevalg er mere miljøbelastende fordi det ikke er biologisk nedbrydeligt og svært at genanvende (lang holdbarhed)
  • Jeg bruger lynlåse med det formål at lukke tøjet – ikke som pynt (reducerer materialeforbrug)
  • Jeg placerer knapper, så tøjet kan lukkes, men de må ikke placeres på steder hvor de kan belaste tøjet og rive det i stykker over tid (lang holdbarhed)

Måske kan listen bruges, når du selv går på indkøb. Man kan lære noget om tøjet bare ved at se på vaskemærket – oftest hvad tøjet er lavet af og hvor det er produceret. Men generelt er det ikke et transparent marked og det fører mig tilbage til enkeltheden – bæredygtig levevis som hovedregel er at reducere forbruget, og som naturlig følge deraf, skabe mindre affald.

Min definition på bæredygtigt tøj kædes sammen med holdbart tøj. Jo længere et materiale kan holde, des mindre råmateriale bruger man. Bæredygtighed i helt bred betydning er, at jorden er i balance – at der ikke bliver taget flere ressourcer end jorden kan nå at genskabe inden for et år. For ingeniøragtigt? Kort forklaret, hvis jeg antager at du har tre par bukser, som du skifter mellem over de næste tre år. Ja så har kloden doneret materiale for hvad der i gramvægt svarer til tre par buksers vægt. Lad os sige at et par bukser vejer 400 gram. Du bruger altså 1,2 kilo materiale over tre år. Ja så er der selvfølgelig spild oveni fra produktionen, men det er der også ved det næste eksempel, som kommer her:

Hvis du på bare ét år skifter mellem fem par bukser, som du herefter skiller dig af med, det vil sige fem gange 400 gram – giver 2 kilo per år – og så gange tre år – giver 6 kilo, ja så har kloden givet materialer til fem gange så meget på tre år. Det er derfor at jeg igen og igen siger, at stilsikkerhed og kvalitet betyder så meget for dit miljøaftyk allerede når du er i butikken og skal investere.

Det er selvfølgelig et tænkt regnestykke. Men indkøb omregnet i materialeforbrug giver en god fornemmelse for tøj og de ressourcer tøjet er lavet af.

Så er vi tilbage til affaldsbunken igen

Hvad sker der med vores affaldsbunke ved de to førnævnte eksempler? Indlysende, jo mere vi køber, des mere affald.
Er der nogen der tænker, jamen, jeg afleverer da de bukser jeg ikke længere vil have til genbrug, så jeg er med til at tænke grønt i mine forbrugsvaner. Absolut! men ideen med genbrug er at genbruge. Det er ikke et aflad for at købe nyt. Køber du nyt som en præmie for at have doneret, er du med til at holde fast i overforbruget, som er mega ubæredygtigt. Bytter du derimod dine aflagte bukser til et par andre fra genbrugsbutikken, er du på rette vej. Køber du udelukkende genbrugstøj, så er du en dreven genbruger, og det er meget bæredygtigt.

Jeg har trukket dig gennem kompleksiteten ved definitionen af bæredygtigt tøj (og du føler dig måske, lige som jeg gør af og til, en smule forvirret over den komplicerede algoritme, der skal gå op). Lad mig minde dig om dit fokuspunkt. Bæredygtighed som hovedregel er, at reducere forbruget, og som naturlig følge deraf, skabe mindre affald.

Efter den her omgang synes jeg at vi skal have en pause fra teori. Næste indlæg fortsætter vi med lidt repetition og en praktisk øvelse.

Bæredygtighed i helt bred betydning er, at jorden er i balance - at der ikke bliver taget flere ressourcer end jorden kan nå at genskabe inden for et år. I dag bruges 70% flere ressourcer om året end kloden kan nå at genskabe.
Rachel Kollerup
Designer

Flere artikler fra temaet "Træn dig til en mindre tøjbunke"

Velkommen til artikelserien

Kort før jul var jeg til workshop hos Miljøstyrelsen, hvor eksperter var samlet for at give input til Miljøstyrelsens plan for affaldsforebyggelse. Ved tekstilbordet sad jeg sammen med fem kolleger i feltet, hvor vi delte synspunkter og debatterede forebyggelse af tekstilaffald. Det har inspireret mig til at skrive på en artikelserie om hvordan vi forebygger tekstilaffald.

Har du overblik over dit tøj?

Forestil dig, at du kigger ind i dit tøjskab, og at du har total overblik over alt dit tøj. Der ligger tøj, som du bruger igen og igen og som du kan kombinere på kryds og tværs. Du er glad for dit tøj og du bruger dit tøj til det er slidt op – og først dér forsyner du dig selv med et nyt stykke tøj, der erstatter det gamle.

Den komplekse guide til bæredygtige tøjkøb

Det er kompliceret at få bæredygtigheden til at gå op. At designe tøj, som både er miljøansvarligt produceret, har en lang holdbarhed og som let kan genanvendes – er en vurdering, der allerede starter i designfasen. Endvidere må der ikke sælges for meget, for så bidrager vi til overforbrug og der må heller ikke sælge for lidt, for så kan vi ikke leve af det – og intet af det er bæredygtigt!

Sådan udvælger du den gode kvalitet

Forestil dig selv som superwoman cirkulerende i helikopterperspektiv over en by af tøj med et lynsnart blik for detaljen og en kolossal realitetssans, der kun tillader køb af det mest udsøgte. Du er selektiv. Du køber kun det du har brug for. Du kan udvælge dig tøj, som du ved er enkelt at vedligeholde og du kan udvælge dig tøj som kan genanvendes, når du har slidt det op. Du bytter dig til en festkjole. Du donerer et godt stykke tøj i ny og næ til genbrug.

Er du nøjsom på miljøets vegne?

Jeg er blevet nøjsom på miljøets vegne. Når jeg køber tøj vurderer jeg, hvor jeg får mest udbytte af ressourcen (tøjet). Det giver mening i en ressourceknap verden, at træne den forståelse og respekt for ressourcer.

Har du fået bedre overblik over dit tøj?

Mere tøj i front, mindre tøj bagest!
Du fik frigjort plads i klædeskabet og skabt overblik. Ahhhh fedt! Det er en fornøjelse at åbne klædeskabet efter sådan en omgang. Nu hvor der er plads igen, så fald ikke tilbage til DEN GAMLE VANE ved at fylde op med nye køb, som alt for hurtigt glider bagest i klædeskabet, men nyd istedet overblikket og hold det. Brug af det tøj du har og som du er glad for. Når det er slidt op, ved du præcis hvad du mangler og hvad du skal forsyne dig med igen.

Har du tilmeldt dig mit nyhedsbrev?

Få nyheder, arrangementer og artikler fra rachel kollerup i din mailboks.
Nyhedsbrevet udkommer 8-10 gange årligt.

No Comments

Skriv et svar

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.