Læsetid: 10 minutter

98 år før denne artikel blev skrevet opstod Bauhaus skolen i Weimar i Tyskland. Elever på Bauhaus skolen var blandet i fag indenfor arkitektur, møbeldesign, brugskunst, billedkunst, grafisk formgivning, bogbinderi, pottemageri og tekstilvævning. På Bauhaus skolen var man som elev optaget på sit kunstnerpotentiale, men på skolen skulle man lære sig håndværket.

Fra Bauhaus skolen opstod funktionalistisk design, som industrien muliggjorde at masseproducere. Designets form skulle følge funktion, og produktet skulle have varighed. Man forudså allerede dengang at industrien på sigt ville falde for masseproduceret omkostningsreduceret billigt bras, mens Bauhaus skolens vision var at bruge ny teknologi og den spirende industri til at få masseproduceret produkter af æstetisk, som produktmæssig, god kvalitet, så flere kunne få glæde af design hjemme. Der var med andre ord tale om en produktionstanke, hvor produktets kvalitet var i højsædet og skabt til gavn, glæde og lang holdbarhed – værdier som vi i dag også konverterer som bæredygtige og miljøansvarlige midt i vores overproduktionsmareridt.

(artiklen fortsættes under billederne)

Bella Vista, Klampenborg

Da jeg kom til verden i 1974 blev jeg først madet med gulerodsmos og senere fodret med grafisk formgivning og funktionalistisk arkitektur efterfulgt af en halv valnøddekage fra Allé Conditoriet på Femvejen. Vi har stolte grafiske traditioner i familien Kollerup og vores behandling af linjer og geometriske former tangerer med en vis visuel matematisk orden og afstand. Jeg er oplært i at observere og behandle mit sanseindtryk, således at æstetik ikke blot omsættes til velbehag for mit øje, men også for mit sind.

Bella Vista, Klampenborg

Der er en kort vej mellem funktionalistisk arkitektur til funktionalistisk tøjdesign. At observere mennesker iklædt minimalistisk elegance med en veltilpas udstråling, synes jeg, er den ultimative balance – og min største inspirationskilde. Jeg omdanner sanseindtrykkene til tøjdesign.

Udsnit fra kollektionen. Bæltedetalje og baglomme til bukser i ren uld

Hvis man kan sige at en særlig stil lægger sig i hjertet, så vil jeg sige, at min er Bauhaus. En stil, der går fra hjerte og tanker ud i højrearmen og ned på papiret. Det er her jeg er – mest – mig selv – og derfor er min nye kollektion inspireret af Bauhaus også min mest personlige kollektion.

Jeg er en perfektionistisk æstetiker med krav til designet og tøjets holdbarhed. Mine designs skal helst være så enkelt formulerede, at de ikke skiller sig ud ti år senere. Jeg er drevet af en selektiv nøjsomhed – det jeg har, skal være godt, men jeg behøver ikke så meget af det.

Butikslokale ved Bella Vista, Klampenborg

Jeg har taget mig tiden til at designe og teste min nye kollektion, en del af en serie, inspireret af Bauhaus og det betyder at jeg vil bygge videre på serien over de næste år

(artiklen fortsætter under billedet)

Udsnit fra kollektionen. Bæltedetalje og forlomme på bukser i ren uld

Serie 1 omfatter en bluse, en skjorte, tre bukse varianter og en nederdel

Jeg har arbejdet med det markant personlige og det transparente. Forklaring følger: tøjet skal føles lige smukt og rigtigt for dig på dage hvor energiniveauet er højt, som på dage hvor du skruer ned for blusset og helst vil være anonym. Kollektionen er brugbar på hele skalaen. At føle sig godt tilpas og være i balance, er det mest klædelige man kan iføre sig, og så kan tøj være en støtte på så mange facetter.

Tøjet er tilskåret med sædvanlig minimalisme med aner til både Bauhaus periodens geometriske formgivning og japansk stilisering. Silhuetten er velafbalanceret og elegant og over- og underdele er proportioneret, så hele serien er kombinerbar. Serien svæver over tid og i visse kombinationer er der tidslommer fra 1950’erne, 1970’erne men ellers er serien uden stilhistoriske rammer.

Serie 1 er syet af uld og ramie. Her er miljødeklarationen

I serie 1 arbejder jeg med rene materialer. Det vil for eksempel sige 100% uld, 100% hør eller 100% ramie. Det er for at imødekomme muligheden for at tøjet kan genanvendes efter endt brugsfase og også for at minimere forbruget af plastikprodukter generelt. Blandingsmaterialer, så som uld/polyester blanding, kan ikke genanvendes – det holder til gengæld meget længe – men der er plastik i, og det kræver en særlig omhyggelig affaldssortering efter end brugsfase.

At bruge rene materialer stiller andre betingelser for designet og for brugsfasen. Tøj, der er lavet af ren uld for eksempel, kan ikke vaskes og det betyder først og fremmest, at man ikke blot undgår slid og ødelæggelser fra vaskemaskinen, men det har også en miljømæssig effekt ved at det sparer vand, energi og sæbeprodukter. Det kan blive en øvelse for nogle og en lettelse for andre at forandre vaskevaner. Man kan med fordel hænge tøjet på bøjler mellem brug og hænge det til luftning natten over i det fri. Jeg anbefaler en rensning en gang i mellem, hvis tøjet trænger.
Jeg hænger det ikke op på en laboratorietest, men der er en bred enighed i tekstilnetværket for at bakterier ikke gror på samme lugtgenerende facon på uld, som på stoffer som bomuld og viscose.

Udsnit fra kollektionen. Bluse i sort og mørkeblå. 100% ren uld georghette

Det er meget få procent af verdens samlede tekstilproduktion, som er lavet af uld. De indvendinger man kan have mod uld er for eksempel, at råmaterialet kommer fra dyrehold, og at der derved kan være dyre-etiske problemer. Får udleder også metangas, som er en drivhusgas, der forstærker den globale opvarmning. Omvendt kan man argumentere ved at sige, at uld er en fornybar ressource og at fårene har brug for at få udskiftet “frakken” en gang imellem.

Jeg er meget omhyggelig med at udvælge mine uldkvaliteter. En barriere for nogle kan være at uld kradser, derfor vælger jeg grundigt de blødeste og fineste metervarer. Jeg bruger mine mekaniske test på stoffet for at se om det krøller, fnuller eller strækker sig ud af form. Alle mine designs fra kollektionen er testet fra ca. 3 måneder op til 1 år, så jeg kan se hvordan tøjet arter sig i brug. For mig går det ud på at finde kvaliteter, der ikke krøller, ikke kommer til at se slidt ud eller bliver deformt ved brug, men derimod skal stoffet arte sig friskt og glat selv efter mange ganges brug.

Udsnit fra kollektionen. Nederdelens forstykke i geometriske kurver. Nederdelen er 100% ren uld og fås i sort og grå

Jeg indkøber mine uldprodukter fra SEIDRA Textilwerke i Østrig – en tekstilfabrik, der er GOTS-certificeret. Min overbevisning er, at tøj af uld har en meget lang holdbarhed, som motiverer til færre tøjindkøb og derfor også mindre tøjaffald.
I brugsfasen udleder man som uld-bruger mindre kuldioxid fordi uld ikke kræver så meget energi til vedligeholdelse. Derfor er det sandsynligt at drivhusgas-regnstykket udlignes i brugsfasen.
Uld er biologisk nedbrydeligt og er også egnet til genanvendelse.

Ramie er en asiatisk nælde, som der kan laves tøjfibre af, og den minder om hamp og hør. I efterhånden nogle år har jeg arbejdet med nordiske tekstiler af hamp og det udviklingsarbejde fortsætter i samarbejde med Teknologisk Institut med flere. At bruge ramie i denne kollektion er mest tænkt som en forløber for vores egne nordiske hamptekstiler. Ying Lou har firmaet Anthyia i Tyskland og udvikler bæredygtige og miljøansvarlige ramietekstiler, og det er derfra jeg har hentet mine ramiekvaliteter.

Den primære grund til at jeg arbejder med hamp, hør og nu også ramie er for at finde erstatninger for bomuld. Bomuld er en problematisk plante for miljøet ved at være kollosal vandkrævende og – hvis den ikke er økologisk dyrket – også sprøjtes med pesticider som igen medfører store sociale- og miljømæssige omkostninger. Bomuld er heller ikke en udbytterig plante sammenlignet med hamp og hør – og hvis vi vil bæredygtigheden på tekstilområdet, må vi se os om efter andre afgrøder, der dels giver et større udbytte per hektar, og hvis restprodukter kan omsættes til højværdiprodukter indenfor fødevarer og andre industrier. Hamp, hør og ramie er også biologisk nedbrydeligt og egnet til genanvendelse.

Det er skjorten fra serien, der er lavet af ramie. Ramie har en struktur, som man kender fra hør – og kan variere i garnet fra rustikt til at blive fint som silke. Der er en dejlig renhed over stoffet og det holder sig pænt i brug. Ramie kan vaskes, endda på høje grader – hvis tøjet i ny og næ trænger til en ekstra grundig rengøring. Tekstileksperterne siger, at det er rotationerne fra vaskemaskinen, der på sigt knækker og slider ramiefibrene, derfor vil jeg anbefale at man hovedsageligt vasker skjorterne i hånden eller på et blidere program i maskinen. Nedenfor ses ramieskjorterne.

Der udkommer et undervisningshæfte om miljøoptimering i designprocessen, hvor der tages udgangspunkt i denne kollektion. Undervisningshæftet kan bruges til design og innovationsfagene på de gymnasielle uddannelser og på designskolerne.

Jeg planlægger at fremvise kollektionen til Copenhagen Fashion Week 30. januar til 3. februar 2018 og herefter kan kollektionen købes online her.

Kollektionen kan også ses efter aftale allerede nu. Ring 40 18 07 55.