Scan tøjet og få hele miljødeklarationen

Normaltvis indeholder vaskeanvisningen i tøjet informationer om tøjets materialeindhold og vejledning til vedligeholdelse. Designer Rachel Kollerup udnytter nu pladsen på vaskeanvisningen til at vise transparens i tøjets oprindelse og miljøbelastning, samtidig gives der miljøbesparende råd til vedligeholdelse – QR-koden leder direkte til tøjets miljødeklaration lavet i samarbejde med det rådgivende ingeniørfima FORCE Technology A/S. Miljødeklarationen er sløjfen på et netop afsluttet forskningsprojekt.

Miljøhensynet er videnskabeligt kortlagt

Det seneste år har Rachel Kollerup i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma FORCE Technology A/S lavet en miljøvurdering af sin tøjkollektion. Formålet med projektet har været videnskabeligt at kortlægge kollektionens miljøbelastning og blive klogere på, hvordan kommende styles fra Rachel Kollerup kan optimeres miljømæssigt. I projektet første fase blev der designet og udviklet 15 stykker tøj, som blev vurderet af FORCE Technology på dets miljøbelastning. I fase 2 blev der givet en tydelig rettesnor for hvilke materialer, der belaster meget eller lidt og hvorfor. Derfor er der i fase 2 arbejdet med at reducere miljøbelastningen ved at udskifte på materialevalget og reducere materialeforbruget.

Der er taget miljøhensyn ved materialevalget og lige så vigtigt, er tøjet testet i brugsfasen. At producere holdbart tøj med lang levetid er også bæredygtigt, fordi det både sparer på ressourser og minimerer tøjaffald. Selve brugsfasen og afskaffelsesledet er der således også taget højde for i FORCE Technology’s samlede miljødeklaration.

To af de mest mærkbare udslag blev fundet ved at optimere på en klassisk sort top og shorts. Den klassiske sorte top fik reduceret sit materialeforbrug med 42% og sprang derfra fra at udlede 3,8 kg CO2 til 2,2 kg CO2. Shortsne blev reduceret med 2 kg CO2 ved at udskifte uld/polyester materialet til hør istedet.

Eksempler i Danish Fashion Institute’s materialebibliotek

Nordic Fashion Association har netop forøget NICE kollektionen med to sæt tøj fra Rachel Kollerup forskningskollektion: En hvid sommerkjole og et sæt bestående af en jakke, shorts og en top. I Danish Fashion Institutes materialebibliotek vil man kunne finde toppe og shorts fra Rachel Kollerup til at eksemplisere, at det batter at tænke materialereducering ind i designfasen og materialevalget kan ændre betydeligt på den samlede score. Hele miljødeklarationen kan downloades på http://blog.rachelkollerup.com/wp-content/uploads/2014/06/LCAscreening.pdf

Læs miljødeklarationen her for den smukke crepe georgette kjole fra Rachel Kollerup: www.rachelkollerup.com/d3a.pfd

Læs miljødeklarationen her for den smukke crepe georgette kjole fra Rachel Kollerup: www.rachelkollerup.com/d3a.pdf

One Comment

Birgit
juni 16, 2014 6:58 pm

Hvor ER du sej, Rachel! STORT TILLYKKE med projektet!

Leave a Reply to BirgitCancel reply