På det seneste er jeg gået hen og blevet lidt old school. Jeg tager godvilligt opvasken, og den midlertidige omstændighed, at min vaskemaskine er i stykker, vil bringe mig til møntvaskeriet et godt stykke hen i januar. Det passer ikke til verden, men jeg omfavner, på trods, eksperimentet om tid og udbytte i det mest dagligdagse, vaskerutinen!

Her på vaskeriet er pænt og rent, vasken er effektiv og tøjet føles og duftes renene, end vasken fra derhjemme. Om en time er jeg klar igen med en frisk pose tøj. Sådan bænket, har jeg endelig fået tid til at læse i den bog, som jeg ellers har haft for travlt til.

Et holistisk eksperiment, for hvis jeg indregner at gå på vaskeriet to gange om ugen, bliver jeg konfronteret med hele møllen på en gang; sortering, tøjmængde, tidsforbrug og afregning i mønt her og nu!

Det er langt dyrere at gå på vaskeri, så besparelsen skal istedet findes i det afmålte tidsforbrug til vask og færre antal vaske ugentligt, og så får jeg glæden ved at føle mig færdig med tøjet, når jeg kommer hjem – det skal bare lægges tilbage i skabet.

Eksperimentet skal gerne tjene til, at jeg har forandret mine vaskevaner til mere miljøansvarlige, når min egen maskine virker igen.

Ole Alm, civilingeniør, har søndagssyslet med regnestykket: