Sig goddag til Refibra™, hun er ny i klassen og hun er er (det er ikke særligt pædagogisk, men det er til gengæld sandt) meget sejere end jer andre. Refibra™er den smarte lillesøster til TENCEL®. Refibra™ er ultrakort fortalt en cellulosefiber regenereret af tøjaffald af bomuld og træ-kvas fra foreksempel bøg og eucaluptus, som er opløst i en solvent af NMO (N-Methylmorpholine N-oxide) efter lyocell metoden til en pulp, og herefter formet til Refibra™tråde

Og nu lidt repetition: Cellulosefibre er syntetiske fibre genereret af fornybart organisk materiale (træer) via en kemisk process. Vi kender viscose, modal, lyocell og nu Refibra™, som i nævnte rækkefølge har avanceret miljømæssigt. Omdannelsen af træ-kvas til cellulosefibre er groft skåret efter samme metode for alle fire og fiberresultatet er omtrentligt ens. Det er kemien, der er forskellig og hvordan omdannelsen fra træ-kvas til pulp sker i systemet.

Det er nok engang Lenzing AG i Østrig, der har sat overliggeren højt ved, at give en særdeles konstruktiv løsning på, hvordan verden kan udnytte tonsvis af bomuldsaffald til nye reelle og bæredygtige metervarer. Bonefeld forklarer, hvad der sker når træ-kvaset og bomuldstotterne hældes i gryden med NMO solvent:

“For produktionen af viscose og modal gælder det at træ-kvasen er opløst af NaOH (kaustisk soda) og ret store mængder svovl-forbindelser. Ved lyocell metoden er det NMO, der opløser plantematerialet (altså bomuld og træ-kvas). I begge tilfælde er kemien miljøbelastende, hvis den udledes som urenset spildevand.

Kaustisk soda bruger vi gladeligt i dagligdagen, for eksempel når afløbet skal renses, hvilket godt kan forsvares, da vi jo har betalt for vandrensingen på rensnings-anlægget over skattebilletten.

Forskellen mellem de to kemiske metoder er, at ved viscose- og modalproduktion udledes spildevandet i hyppigere tilfælde urenset, end ved lyocell produktionen. Det er ene og alene fordi kaustisk soda, som bruges ved viscose- og modalproduktionen er så billig, at det ikke kan svare sig at genanvende solventen.

Når NMO solvent bruges i lyocell processen genanvendes kemien. NMO kan oprenses, så den kan bruges i næste produktionsrunde, derved kommer kemikalierne til at bevæge sig rundt i produktionen – i et lukket system – det man kalder ‘closed loop'”.

Vi kan være ganske sikre på, at hvad der kommer fra Lenzing AG er miljømæssigt i orden, men viscose, modal og lyocell bliver produceret masser af steder i verden og her forklarer Bonefeld hvorfor særligt produktionen af viscose kan skure i ørene:

“Gennemsnitligt er viscose nok uansvarligt produceret, men ansvarlige viscose-producenter, ud over Lenzing AG, kan sagtens lokaliseres.

Kaustisk soda og svovlforbindelser kan lyde vældig kemisk og skadeligt og “skure i ørene”, men det er i princippet ikke meget værre kemi end NMO. Essentielt, er det, at ingen af disse kemikalier udledes som urenset spildevand.

Lidt mere repetition: Lenzing AG har opfundet lyocell metoden. Navnet TENCEL® må kun bruges, når det er Lenzing AG, der har produceret lyocell. Lyocell bliver produceret over hele verden”.

Det var i starten af året at Lenzing AG udgav nyheden om Refibra™ og fibren blev præsenteret første gang ved Premiere Vision i Paris i februar 2017. Jeg tog en rundspørge hos mine tekstilleverandører i går om de har Refibra™/eller planlægger af få Refibra™ i deres metervarer – svaret var enslydende nej! Det er ganske sædvanligt i branchen, at omstilling tager tid, sådan var det også med TENCEL for få år tilbage. I dag er det rimeligt nemt at indkøbe metervarer med TENCEL®. Tilgængelige metervarer med Refibra™ – det skal nok komme!

I næste afsnit i temaserien, fortæller jeg hvordan highstreetgiganten ZARA bruger Refibra™.