Klogere på Økoteologi

Også før teologistudiet talte jeg om vores ansvar og omtanke over for medmennesket og naturen. Det kom til udtryk i det ti år lange tekstil udviklingsprojekt i samarbejde med Teknologisk Institut, hvor hamp skulle blive et bud på et nordisk tekstileventyr, som italesatte en ny værdsættelse af lokalproduceret tøj skabt med henblik på varighed.

Og i mit undervisningsprojekt MAKE THAT CHANCE, som jeg udviklede i samarbejde med Novonesis, det daværende Novozymes og Gentofte Kommune Affald og Genbrug, hvor børn og unge i udskolingen og på gymnasier blev introduceret for omtanke med deres tøjforbrug over for det enorme ressourceforbrug, udnyttelse af arbejdskraft og tøjspild, som fast fashion industrien akkumulerer.

Om ærindet så er noget andet nu, hvor jeg er ved at uddanne mig til teolog? Ærindet er det samme som tidligere med et fokus på, hvad der tjener sig som livsopbyggende for kloden og dens beboere, og afsættet er ens, fordi min vinkel er funderet i menneskets handlemuligheder.
I bund og grund har min kommunikationsform hele tiden har været Økoteologisk, men hvad er Økoteologi egentligt?

Vores vestlige kultur er dybt forankret i kristendommen, det ser vi på den måde mennesket er i verden på. 

Nye oversættelsemuligheder og fortolkninger af 1. Mosebog 1,28 er kommet til. Ordet “herske” kan oversættes i betydningen af, at mennesket har en forpligtelse til at påtage sig ansvaret over jorden. Dette ansvar understreges igen i 1. Mosebog 2,25, hvor mennesket påbydes at dyrke jorden og tage vare på den.

Teologien giver en forståelse at, hvad der har ført til, at mennesket har indtaget den dominerende herskerrolle overfor naturen, og åbner for en ny position for mennesket, hvor mennesket deltager i relation med naturen og med medmennesket for fællesskabets bedste.

I Rune Lykkebergs portræt af Den tyske filosof Martin Heidegger i Information i dag (1. juli 2026) citeres Heidegger fra Humanismebrevet fra 1946: “Mennesket er ikke det værendes hersker, men derimod værens hyrde”. Dette er et eksempel udenfor teologiens rammer på teologiens indflydelse. Også den tyske forsker inden for kritisk teori og feministisk filosofi Eva von Redecker fremhæver i Økofuturismer, hvordan opstanden mod undertrykkelse og kapitalisme er “De levendes opstand mod ødelæggelsen af livet”. At ville livet og kæmpe for lighed er i sin essens at deltage i fællesskabet og tage medansvar for klodens liv, og denne tankegang er fundamentalt indlejret i det kristne tankegods.

Derfor er Økoteologi et universelt anliggende, der åbner sig mod omverdenen og behandler spændingen i menneskets selvforståelse mellem dets herskerrolle og medansvarsrolle. Med andre ord handler Økoteologi om menneskets forhold til naturen og sine medmennesker, og om hvordan man vil forvalte det forhold. 

Og derfor er mit ærinde akkurat det samme som mit tidligere med et fokus på, hvad der tjener sig som livsopbyggende for kloden og dens beboere.