Selvfølgelig arbejder vi stadig på hampprojektet i Danmark, men der går noget tid endnu inden vi ser resultater. Jeg synes vi trænger til en lille belønning for vores tålmodighed og derfor har jeg hentet en pakke færdigsyede hamp t-shirt hjem fra vores svenske kollega Henri Puttonen, der har tekstilfirmaet Textiva og som arbejder med hamptekstiler i Kina. Jeg har trykt mit “Stones/Durability” print på det lille parti.
Der er tale om en limited edition af durability t-shirten i hamp/bomuld kompositionen, og man skal være indforstået med at t-shirtsne indgår i en test af hampkvaliteter. Hvis du køber en t-shirt forpligter du dig ikke til at give feedback, men dine kommentarer er meget velkomne.
Er man til firstmoverprojekter og bliver ekstatisk over den autencitet, der ligger i at t-shirtsne særindkøbt til lejligheden og håndtrykt i mit værksted, så er her en enestående mulighed for at få sig et unika.
Der er et meget begrænset oplag.
No Comments