At finde den gode tøjkvalitet er en svær disciplin, for den beror mest på din intuition og din erfaring. Krølle, stræk- og fnullertesten er mekanisk og giver dig et her og nu svar, mens materiale-, perspektivering- og realitetstesten kræver erfaring.

Hvis du ikke allerede gør det, så begynd at lægge mærke til dine tøjindkøb, hvad du bruger, hvad der holder længe – og hvad du er så glad for, at du bruger det igen og igen, år efter år. Det er garanteret fordi tøjet i butikken bestod følgende tests. Begynd at notere dig hvad dit holdbare tøj er lavet af og hvilke tøjfirmaer, der leverer den gode kvalitet.

Krølletesten
Sådan udføres testen: Grib fast om stoffet og knug hånden godt sammen om det, Hold fem sekunder og slip. Krøller stoffet? Hvis ja – du kan forvente at stoffet krøller, når du bruger det. Du kan forvente at stoffet skal stryges en del efter vask.
Hvis nej: Du har med en metervarer at gøre, som vil se pæn ud i brug og som du højst sandsynligt ikke skal vedligeholde særligt meget.

Stræktesten
At stoffet strækker sig er ufordelagtigt fordi, det bliver mere og mere deformt og aftegninger fra knæ og baller i lodret position er meget lidt flatterende.
Sådan udføres testen: grib fat om stoffet med begge tommel og pegefingre med 10 cm afstand og lav et let træk til siden og så på skrå. Hvis stoffet trækker sig pænt sammen igen uden spor fra din test er det godt. Hvis stoffet buler efter din test, er det skidt.

Fnullertesten
Fnuller på tøjet får tøjet til at se slidt og kedeligt ud.
Sådan udfører testen: grib fat om stoffet med begge tommel og pegefingre med et par cm afstand. Gnid forsigtigt tøjet mod hinanden i 10 sekunder. Hvis der er fnuller fra stoffet er det skidt, hvis stoffet er lige så fint som før, er det godt.

Materialetesten
Tøj er lavet af forskellige materialer og det er en god ide, at notere sig at tøj kræver forskellig vedligeholdelse.

• Er du på vej til at købe ren uld, så gør op med dig selv, om du kan leve med at uld ikke skal vaskes særligt ofte og når du vasker uld, skal det gøres korrekt. Uld krøller ikke, er meget holdbart og så holder uld kroppen varm.
• Er du på vej til at købe bomuld, særlig i mørke farver, så skal du være indstillet på at farven bliver trist efter vask – jo færre vaske, jo pænere bomuld.
• Polyester er et holdbart materiale, som kan klare mange vaske uden, at det bliver slidt. Men polyester er lavet af plastik, så derfor kan det føles klamt at have på. Polyester kan smeltes ved strygning – til gengæld krøller det ikke særligt meget.
• Er du på vej til at købe silke, så vær indstillet på at silke kræver forsigtighed, man kommer let til at rive en tråd i stoffet, og så bør silke håndvaskes.
• Er du på vej til at købe hør eller hamp, er det som med bomuld, at det smider noget af farven i vask. Det vil krølle mere og kræve strygning, men det er mere slidstærk og på den lange bane kan tøjet få et patineret lækkert udtryk, som er pænt.

Perspektiveringstesten
Kan jeg bruge det her tøj i flere sammenhænge og kan det kombineres med det jeg har. Tøj bliver aldrig pænere end det er, når du ser det første gang i butikken. Er der allerede spor af træthed i tøjet her, så vær opmærksom. Der kan være sjuskefejl med syningen eller at stoffet er trukket skævt – det bliver kun værre efter vask. Nogle gange tillægges der et slid for at tilføre designet noget – vi kender det fra jeans. Gør op med dig selv, om du kan bruge det patinerede udtryk til noget godt, eller om du bare vil ærgre dig over, at tøjet enten gik i stykker alt for hurtigt eller endte bagerst i skabet.

Realitetstesten
Selvom tøjet er i god kvalitet, kan der være barrierer ved tøjet. Enten kan det være, at du ikke får det brugt, fordi det er så besværligt at vedligeholde, eller måske kommer du til at hærge tøjet ved overdreven vedligeholdelse.

Her skal du bruge dine erfaringer. Prøv at tænke nogle af dine faldgruber igennem, så du kan sammenligne med tøjet, du er ved at købe. Her er lidt inspiration:

• Det kunne være hvordan en plet på stoffet kan håndteres – om den kan fjernes med en våd klud eller om stoffet er så lyst og fint, at tøjet vil være ødelagt, når du spilder.
• Er det her jakken, du ikke får brugt, fordi du glemmer at få den renset og presset?
• Er det her uldtrøjen, som du ved på et tidspunkt ender sammen med 40 graders vasken i maskinen, med den reducerede dukkestørrelse som resultat.
• Er det her den lyse t-shirt der “kommer i vent” fordi den skal vaskes separat på 30 grader.
• Er det her bukserne, der skal presses på en særlig måde, som du ikke kan finde tid til.
• Men der er også den mest almindelige. Er der her tøj, du vil vaske sønder og sammen, så det degraderes i følgende trin, først sovetøj og så malertøj.
• Og måske, skal det her stof stryges så meget, at der over tid kommer underlige blanke felter på stoffet?

Man kan løse de fleste af de problemer ved ikke at vaske tøjet særligt meget, hænge tøjet på bøjler mellem brug, lufte det i vinden og kun rense engang i mellem. En disciplin man kan indøve og lære sig og få megen glæde af – og så er hele den adfærd meget miljøansvarlig.

Måske tænker du nu, det er SOMMERSKOLENS 3. lektion – hvornår kommer vi til det med bæredygtig mode? og der er svaret ligetil, det her er essensen af bæredygtig mode. Det starter hos dig selv og hvordan du køber, bruger og forvalter dit tøj. For at bevise det for dig, vil jeg i næste lektion gennemgå – ikke alle – men de vigtigste tøjfibre og forklare lidt om hvorfor nogle er bæredygtige og andre er økologiske, men ikke så bæredygtige – og hvorfor det ikke er det samme at shoppe miljøanvarligt tøj, som når vi indkøber madvarer.