Har du nogensinde tænkt på, at der er visse stykker tøj i din garderobe, du med sikkerhed ved du vil bruge igen og igen. Mon så ikke også du kommer i tanke om accessories som bælter, en pung, en taske eller tørklæder, som har fulgt dig årevis? De bestemte dele af din garderobe har du sandsynligvis nøje udvalgt efter kvalitet og varighed. Det er det tøj der har vist sig at tjene dig trofast, og som er loyalt velsiddende på trods af mange ganges brug. I modens verden kalder vi den form for garderobe for “slow fashion”.

“Slow fashion” kan være en her og nu omstilling til mere bæredygtigt tøjforbrug, for ved “slow fashion” spares der ressourcer i hele forsyningskæden – og det er miljøansvar, så det batter!

Bæredygtigt tøj kan altså også forståes som tøj, der ikke nødvendigvis behøver være certificeret med bæredygtighedssymboler, men kan være hvilket som helst stykke tøj – hvor eneste krav, ja, det er tøjets lange holdbarhed.

Det kræver en forklaring, for bedst som de fleste opfatter bæredygtig tøj, som en afgrænset niche med dyrt elitært tøj i begrænsede farver, kan der sagtens argumenteres bredere for bæredygtigt tøj, eller rettere, bæredygtigt tøjforbrug.

Min garderobe af slow fashion består af gennemtænkte investeringer jeg har bygget op over tid – fordi det bedst kan betale sig. Som en ægte fashionista kender jeg til begæret efter smukke klæder, det brændende ønske og suset fra den endelige forløsning, købsfasen! Men jeg har lært at styre mig, for mine investeringer skal have varighed. Jeg giver mig tid til at fundere over anvendelsesmuligheder, vurdere holdbarhed og udregne de potentielle brugsdage for objektet, inden jeg eksekverer.

Ved “slow fashion” taler jeg om tre grene af besparelser. Den økonomiske, den ressourcebesparende og den miljømæssige. Det koster x antal kroner om dagen at eje et stykke tøj. Jo flere brugsdage et stykke tøj giver, jo færre stykker tøj har man behov for at købe. Ved at købe færre stykker tøj, er man med til at spare kloden for ressourcer, energi og affald. Derfor er et velovervejet tøjkøb, ikke bare en god investering, det er også en bæredygtig investering.

Den bedste måde at gøre dig bevidst om “slow fashion” – hvad der ligger i det – er at gå på opdagelse i dit eget klædeskab. Pluk det tøj ud, som har holdt godt, og vend så vaskemærkerne. Noter dig hvilke materialer og hvilket mærke tøjet er, og gå efter det næste gang du køber tøj.

Nogle gode råd er, at bukser af uld/polyester blandinger holder længe. En ren uldfrakke passer nærmest sig selv og er svær at slide op. Undgå et købe sort bomuld, farven holder kun kort tid, men vælg viscose, uld eller polyester i stedet for (husk at polyester skal håndteres som plastikaffald, det må ikke komme til at flyde i naturen). Vælg hør istedet for bomuld, når du køber bløde tekstiler, der skal inderst på kroppen.

“Slow fashion

Ordet bruges generelt om tøj og accessories, der har en lang holdbarhed. Kvalitet og pasform er i top, så tøjet ofte bruges over en årrække og på tværs af modefænomener. Ofte vil slow fashion være af mere klassisk karakter, og idéen om kvalitet vægter langt mere end kvantitet”

Der er fuld fokus på miljøforbedringer i modeindustrien og mange initiativer i gang. I den perfekte verden skulle tøj produceres miljøansvarlig og under ordnede fairtrade forhold – og så skulle tøjet kunne holde længe. Der er vi ikke helt endnu, men vi er godt på vej.

Hvis du, her og nu, vil være med til at skåne miljøet og arbejde for en bæredygtig modeindustri, så er slow fashion et godt sted at starte.