En idé kan være så rigtig, at den blot skal tænkes; på finurligvis pakker den sig selv ud og realiserer sig. Det skete for nogle uger siden, da der kom nyt skred i at bruge den forskning og viden vi får fra projektet med FORCE Technology, ikke bare internt i modebranchen, men også ude hos forbrugerne.
Ingen spredhagl, for her og nu er det fremtidens købestærke der vil informeres! I samarbejde med en lærergruppe fra Sct. Nicolai skole i Køge, skal jeg til at udvikle et undervisningsprogram for 8. klasserne om bæredygtighed og forbrug med omtanke. Vi skal tale om at passe godt på tingene, at de skal holde længe, og at det ikke bare er pengepungen det går ud over, når man hele tiden køber nyt, men at det også belaster kloden hver gang, der skal produceres nye varer. Naturfagene skal smart inddrages i projektet til forståelse for hvor tingene kommer fra, og hvad de produceres af.
Print what you need – need what you print
Her til aften slår det mig, at vi godt kan lade den stå lidt endnu, og det til trods for, at vi er blevet gode til at spare på det trykte materiale.
For alt imens vi modkæmper nutidens køb og smid væk kultur, spås 3D printeren en stensikker fremtid i alle hjem. Hvis 3D print går hen og bliver så kæmpestor, har vi et nyt forbrugsmønster at sætte gode skikke på. For vel sparer 3D printeren os for flere produktionsled og transport, men selve produktet bliver ganske let at mangedoble hjemme.
Og ja, tøj, sko og accessories bliver blandt de mulige at printe …
Sidste uge holdt jeg oplæg hos fair2wair. Det er dejligt at videndele overfor LEVENDE mennesker, og få sat gang i debatten. Vi fik en god snak i gang hos fair2wear om bæredygtighed og økologi i modebranchen. Tak til fair2wear for invitationen og tak til Nynne Nørup, civilingeniør i miljøteknologi og specialist i genanvendelse af tekstiler og Birgit Bonefeld, molekylærbiolog og ekspert på HIGG indexet og tekstiler, for kyndig bistand og klokkeklar overbevisning om forskernes uundværlige rolle ved udviklingen af bæredygtige designløsninger.
No Comments