Beskrivelse
Ramie er en asiatisk nælde naturligt voksende i kinesiske bjergområder – ikke nødvendigvis certificeret økologisk, men derimod af helt naturlige årsager økologisk. Ramie minder om hamp og hør. Som afgrøde kræver ramie ikke sprøjtning med pesticider og lever fint af det regnvejr der er. Ramie vokser hurtigt og kan høstes tre til seks gange årligt. Ramie vokser fra et rodsystem der kan overleve 20 år og høstes nede ved roden. Min leverandør høster i Sichuan Dazhu.
Ramie kan variere fra rustikt til fint. Der er en dejlig renhed over stoffet og det holder sig pænt i brug. Nogen vil spørge her, om det krøller ligeså meget som hør og hamp – og ja, det gør den. Jeg synes hør, hamp og ramie krøller charmerende, men man skal selvfølgelig synes om det. Ramie er holdbar som hør og hamp, og man kan derfor forvente at det holder sig friskt i brug i lang tid.