Træn dig til en mindre tøjbunke

Polyester varer evigt

Paradokset er at vi i vores nutid sjældent finder fortidens tekstilmateriale, mens jordlagene i fremtiden vil vidne om et absurdt overforbrug af et tekstilmateriale, som er svært nedbrydeligt. En svær erkendelse er, at fremtidens arkæologer vil spørge sig selv, vidste de godt dengang, at deres tekstilforbrug ville forurene mange, mange år ud i fremtiden – og her er det pinlige svar, ja det vidste vi faktisk godt.

Velkommen til artikelserien

MAKE THAT CHANGE udadvendte aktiviteter er sat på pause på grund af coranavirus, men undervisningsprojektet har en stort arkiv af onlinemateriale til rådighed. 
Følg med i artikelserien og få træningstips, der får dine tøjbunker til at svinde ind.

Har du overblik over dit tøj?

Forestil dig, at du kigger ind i dit tøjskab, og at du har total overblik over alt dit tøj. Der ligger tøj, som du bruger igen og igen og som du kan kombinere på kryds og tværs. Du er glad for dit tøj og du bruger dit tøj til det er slidt op – og først dér forsyner du dig selv med et nyt stykke tøj, der erstatter det gamle.

Er du nøjsom på miljøets vegne?

Jeg er blevet nøjsom på miljøets vegne. Når jeg køber tøj vurderer jeg, hvor jeg får mest udbytte af ressourcen (tøjet). Det giver mening i en ressourceknap verden, at træne den forståelse og respekt for ressourcer.

Sådan udvælger du den gode kvalitet

Forestil dig selv som superwoman cirkulerende i helikopterperspektiv over en by af tøj med et lynsnart blik for detaljen og en kolossal realitetssans, der kun tillader køb af det mest udsøgte. Du er selektiv. Du køber kun det du har brug for. Du kan udvælge dig tøj, som du ved er enkelt at vedligeholde og som du vil bruge igen og igen. Du bytter dig til en festkjole. Du donerer et godt stykke tøj i ny og næ til genbrug.

Den komplekse guide til bæredygtige tøjkøb

Det er kompliceret at få bæredygtigheden til at gå op. At designe tøj, som både er miljøansvarligt produceret, har en lang holdbarhed og som let kan genanvendes – er en vurdering, der allerede starter i designfasen. Endvidere må der ikke sælges for meget, for så bidrager vi til overforbrug og der må heller ikke sælge for lidt, for så kan vi ikke leve af det – og intet af det er bæredygtigt!

Har du fået bedre overblik over dit tøj?

Mere tøj i front, mindre tøj bagest!
Du fik frigjort plads i klædeskabet og skabt overblik. Ahhhh fedt! Det er en fornøjelse at åbne klædeskabet efter sådan en omgang. Nu hvor der er plads igen, så fald ikke tilbage til DEN GAMLE VANE ved at fylde op med nye køb, som alt for hurtigt glider bagest i klædeskabet, men nyd istedet overblikket og hold det. Brug af det tøj du har og som du er glad for. Når det er slidt op, ved du præcis hvad du mangler og hvad du skal forsyne dig med igen.