Sådan udvælger du den gode kvalitet

Forestil dig selv som superwoman cirkulerende i helikopterperspektiv over en by af tøj med et lynsnart blik for detaljen og en kolossal realitetssans, der kun tillader køb af det mest udsøgte. Du er selektiv. Du køber kun det du har brug for. Du kan udvælge dig tøj, som du ved er enkelt at vedligeholde og du som vil bruge igen og igen. Du bytter dig til en festkjole. Du donerer et godt stykke tøj i ny og næ til genbrug.


Hvordan blev du superwoman?

Transformationen startede for nogle måneder siden da du gik ind dit klædeskab. Det var der du begyndte at iagttage dit tøj. Hvad bruger du? og hvor længe? – og hvad du er så glad for, at du bruger det igen og igen, år efter år? Du noterede dig hvilket materiale dit holdbare tøj er lavet af og hvilke tøjfirmaer, der leverer den gode kvalitet. Du kortlagde din tøjstil og fandt en linje. Al den træning vakte din intuition og gav dig erfaring. I morges blev du superwoman. Ynglingsuniformeret fløj du ud af klædeskabet med Superwomans Superspotter på rygmarven – en punktliste af tests og råd, som du bruger når du søger den gode og holdbare tøjkvalitet i butikkerne.

Velkommen til artikelserien om forebyggelse af tøjaffald. Vi træner os til en mindre tøjbunke og det gør vi gennem øvelser i tøjbutikken og hjemme i klædeskabet.
Sådan udvælger du den gode kvalitet i tøjbutikkerne er fjerde artikel i serien og det er den du allerede er godt i gang med at læse.

Superwomans Superspotter
– Få den her!
en “et til seks” punktliste med tests, der kan udføres direkte i tøjbutikken – passer lige til dine behov

Krølletesten – Krøller eller ej?

Sådan udføres testen: Grib fast om stoffet og knug hånden godt sammen om det. Hold fem sekunder og slip. Krøller stoffet? Hvis ja – du kan forvente at stoffet krøller, når du bruger det. Du kan forvente at stoffet skal stryges en del efter vask.
Hvis nej: Du har med en metervarer at gøre, som vil se pæn ud i brug og som du højst sandsynligt ikke skal vedligeholde særligt meget.


Stræktesten – Kurver eller buler?

At stoffet strækker sig er ufordelagtigt fordi det bliver mere og mere deformt, som du bruger det. Markeringer fra knæ og baller i lodret position er meget lidt flatterende.
Sådan udføres testen: grib fat om stoffet med begge tommel og pegefingre med 10 cm afstand og lav et let træk til siden og så på skrå. Hvis stoffet trækker sig pænt sammen igen uden spor fra din test er det godt.
Hvis stoffet buler efter din test, er det skidt.


Fnullertesten – Uønsket fnullervækst?

Fnuller på tøjet får tøjet til at se slidt og kedeligt ud.
Sådan udføres testen: grib fat om stoffet med begge tommel og pegefingre med et par cm afstand. Gnid forsigtigt tøjet mod hinanden i 10 sekunder. Hvis der er fnuller fra stoffet er det skidt, hvis stoffet er lige så fint som før, er det godt.


Materialeovervejelsen – 
Tøj er lavet af forskellige materialer, som kræver forskellig vedligeholdelse

  • Er du på vej til at købe ren uld, så gør op med dig selv, om du kan leve med at uld ikke bør vaskes særligt ofte og når du vasker uld, skal det gøres korrekt. Uld krøller ikke, er meget holdbart og så holder uld kroppen varm.
  • Er du på vej til at købe bomuld, særligt i mørke farver, så skal du være indstillet på at farven bliver trist efter vask – jo færre vaske, jo pænere bomuld.
  • Polyester er et holdbart materiale, som kan tåle mange vaske uden at det bliver slidt. Men polyester er lavet af plastik, så derfor kan det føles klamt at have på. Polyester kan smelte ved strygning – til gengæld krøller det ikke særligt meget.
  • Er du på vej til at købe silke, så vær indstillet på at silke kræver forsigtighed, man kommer let til at rive en tråd i stoffet, og så bør silke håndvaskes.
  • Er du på vej til at købe hør eller hamp, er det som med bomuld, at det smider noget af farven i vask. Det vil krølle mere og kræve strygning, men det er mere slidstærk og på den lange bane kan tøjet få et patineret lækkert udtryk, som er pænt.


Perspektiveringsovervejelsen
– Will I still love You tomorrow?

Kan jeg bruge det her tøj i flere sammenhænge og kan det kombineres med det jeg har. Tøj bliver aldrig pænere end det er, når du ser det første gang i butikken. Er der allerede spor af træthed i tøjet her, så vær opmærksom. Der kan være sjuskefejl med syningen eller at stoffet er trukket skævt – det bliver kun værre efter vask. Nogle gange tillægges der et slid for at tilføre designet noget – vi kender det fra jeans. Gør op med dig selv, om du kan bruge det patinerede udtryk til noget godt, eller om du bare vil ærgre dig over, at tøjet enten gik i stykker alt for hurtigt eller endte bagerst i skabet.


Realitetsovervejelsen
– Har du disciplin til at vedligeholde dit tøj?

Selvom tøjet er i god kvalitet, kan der være barrierer ved tøjet. Det kan være så besværligt at vedligeholde, at du ikke får det brugt. Det kan også være at du kommer til at hærge tøjet ved overdreven vedligeholdelse.

Her skal du bruge dine erfaringer. Prøv at tænke nogle af dine faldgruber igennem og sammenlign så med tøjet, du er ved at købe. Her er lidt inspiration:

  • Det kunne være hvordan en plet på stoffet kan håndteres – om den kan fjernes med en våd klud eller om stoffet er så lyst og fint, at tøjet vil være ødelagt, når du spilder.
  • Er det her jakken, du ikke får brugt, fordi du glemmer at få den renset og presset?
  • Er det her uldtrøjen, som du ved på et tidspunkt ender sammen med 40 graders vasken i maskinen, med den reducerede dukkestørrelse som resultat.
  • Er det her den lyse t-shirt der kommer “i vent” fordi den skal vaskes separat på 30 grader.
  • Er det her bukserne, der skal presses på en særlig måde, som du ikke kan finde tid til.
  • Men der er også den mest almindelige. Er der her tøj, du vil vaske sønder og sammen, så det degraderes i følgende trin, først sovetøj og så malertøj.

  • Og måske, skal det her stof stryges så meget, at der over tid kommer et blankt skær på stoffet?


Superwoman vasker ikke sit tøj særligt tit

Jo mindre vedligeholdelse, des længere holdbarhed. Det er egentligt en win win. Vasketøj er tidskrævende og miljøbelastende og så slider det på tøjet. Istedet – vælg den miljørigtige og tidsfrigivende løsning ved ikke at vaske tøjet særligt meget, hænge tøjet på bøjler mellem brug, lufte det i vinden og kun rense engang i mellem. En disciplin man kan indøve og lære sig og få utrolig megen glæde af.


Næste gang

Får du den komplekse guide til bæredygtige tøjindkøb

Træn dig til en mindre tøjbunke

I foråret fik jeg et bjerg af brugt tøj

Et helt ton tøj. Det er rigtig meget tøj. Og tanken strejfede mig, hvorfor jeg egentlig havde sagt ja til udfordringen med at sortere, bedømme og evaluere den store mængde. Læringsprocessen har været vild og jeg har skrevet en bog om det.

Til efteråret i forbindelse med udstillingen MAKE THAT CHANGE giver jeg publikum mulighed for samme indsigtsfulde oplevelse.

Læs mere »

Velkommen til artikelserien

MAKE THAT CHANGE udadvendte aktiviteter er sat på pause på grund af coranavirus, men undervisningsprojektet har en stort arkiv af onlinemateriale til rådighed. 
Følg med i artikelserien og få træningstips, der får dine tøjbunker til at svinde ind.

Læs mere »

Har du overblik over dit tøj?

Forestil dig, at du kigger ind i dit tøjskab, og at du har total overblik over alt dit tøj. Der ligger tøj, som du bruger igen og igen og som du kan kombinere på kryds og tværs. Du er glad for dit tøj og du bruger dit tøj til det er slidt op – og først dér forsyner du dig selv med et nyt stykke tøj, der erstatter det gamle.

Læs mere »

Er du nøjsom på miljøets vegne?

Jeg er blevet nøjsom på miljøets vegne. Når jeg køber tøj vurderer jeg, hvor jeg får mest udbytte af ressourcen (tøjet). Det giver mening i en ressourceknap verden, at træne den forståelse og respekt for ressourcer.

Læs mere »

Sådan udvælger du den gode kvalitet

Forestil dig selv som superwoman cirkulerende i helikopterperspektiv over en by af tøj med et lynsnart blik for detaljen og en kolossal realitetssans, der kun tillader køb af det mest udsøgte. Du er selektiv. Du køber kun det du har brug for. Du kan udvælge dig tøj, som du ved er enkelt at vedligeholde og som du vil bruge igen og igen. Du bytter dig til en festkjole. Du donerer et godt stykke tøj i ny og næ til genbrug.

Læs mere »

No Comments

Leave a Reply

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.

forside_some

Et helt ton
gode grunde til kun at shoppe yndlingstøj

Problemet med alarmerende mængder af genbrugstøj afdækket ved håndkraft og tilsat guide til stop det selv-løsninger.

149 DKK