Essay om designprocessen.

Det var lige før foråret tog fart, at jeg flyttede ind i værkstedet. Jeg har mit hyr med hør og hamp og en aftale med Miljøstyrelsen og mine venner i partnerskabet. Vi vil gerne se hvordan hamptøj kan se ud. Noget i udsigt. Der er ikke noget hamp klar endnu, så eksemplerne bliver nødt til at være i hør (som minder om). Jeg er den eneste tøjdesigner mig bekendt i DK, der har opnået støttemidler til designudvikling gennem et naturvidenskabeligt udviklingsprojekt. Det vokser jeg i højden af, mens det spænder i mine skuldre. Jeg vil meget med mit tøj og det skal lære fra sig om bæredygtighed. Sidste uge fortalte Else Skjold at tøj af naturmaterialer og med et særskilt design har bedste kår for overlevelse i genbrugsbunken. Jeg skal forsøge at leve op til presset.

At skabe tøj af hør og hamp er et grundigt arbejde. Røgslør om tøjproduktionens automatisering er det rene fup og den enkle overgang fra skitse til færdigt resultat er en devaluerende forestilling. Jeg står op hele dagen, foroverbøjet over meterlange papirmønstre. En skulderhøjdes variation på halve centimeter gør en forskel om designet kaster tankerne tilbage på 70’er, 80’er eller 90’er. Syr prøver i ufarvet lærred, der lugter af tis. Jeg smider tøjet og smyger mig i opsyninger. Tilretter foran spejlet med øjne i nakken. Min øjenkrog er øm af at se, men jeg kan godt skimme venners bekymring om jeg mon nogensinde kommer ud fra værkstedet igen. Der er ikke en fortrydknap, så det er forfra, hvis jeg ikke er tilfreds med det jeg ser.

Jeg har ikke råd til at sjuske med designet. Hvis jeg kikser, får jeg ikke succes, og så er det forsømte forår spildt i økonomisk forstand. Jeg slæber mig ud på en slagmark bannerført af MAKE THAT CHANGE, hvor jeg før det endelige slag, kæmper om at komme ind i kampen mellem mange kloner og få originaler. Jeg opstreger med blyant en vinkel på papiret. Det er en stresset virkelighed for mange modedesignfirmaer. Hvis de bare skal fremkomme to unikke kollektioner om året, så har de travlt og det koster kassen. Det skal helst ikke ende på udsalg.

Det er ikke noget vi taler om i modebranchen. Værkstedsarbejdet. Inden for dansk møbeldesign, kan vi ikke få nok af hvor meget knofedt og finkornet sliben, der skal til, for at fremkomme værket og ingen tripper efter næste kreation. Men den langsomme fortælling passer ikke ind her. Moden er en fejring af det nye, og forventningerne til det nye, nye, når det nye er fejet af. Kun få har sejret med at lave deres uovervindelige klassiker indenfor mode, der udkommer år efter år.

Værkstedsarbejdet indenfor beklædning er ellers interessant for sådan en bauhaus inspireret oprindelig grafikeruddannet håndværker, som mig. Designidéen får pustet livet i sig og vokser sig til i formen. Det er her idéen materialiserer sig i rigtigt tøj blandt trådafklip, nedfaldne knappenåle og støvfibre. Det er mit narko. Man ved godt, når designet er der, men man ved det først, når sidste sting er sat og det prøves på en rigtig menneskekrop. Euroforisk.

Godt jeg er tålmodig.

Hør og hamp er eksklusive, sprøde materialer, man mærker det i fingrene. Genialt som sommertøj fordi man kan være påklædt uden at føle sig indeklemt, men hør og hamp er også genstridige strå, der vil sig selv. For småt tøj i hør er en katastrofe, men for stort, det er eddermame grimt. Sådan kan designidéen falde i uafstemte snit, og hør er sådan en sladrehank, uld ville aldrig sige en lyd. I morgen er der endnu en dag til at forsøge sig.

Er overdreven fordybelse, en særlings kendetegn? Jeg får skrækanfald over min dedikation. Jeg har ikke lavet en opdatering i over en måned. Folk tror jeg er stået af. Jeg er nødt til at sætte æggeuret, for ellers glemmer jeg min frokost. Jeg er opslugt af mit arbejde, det tager min tid og styrkeprøver mig på nysgerrighed og omhyggelighed. For ikke at tale om tvivlens time. Ikke alle vil kunne lide det, men der vil grangiveligt være nogen der vil elske det, trøster jeg mig selv.

Jeg er tilbage i starten af 1980’erne med kollektionen. Optaget af den chikke jakke, som kan opgradere whatever du lige har på. Tænk Diane Keatons enkle og usentimentale stil, med masser af styrke. Jeg siger ikke mere, lige nu. Jeg er lige blevet færdig med den sidste af det planlagte. Den hænger i vinduet i Nordhavn førend den på mandag rejser til Tallinn for at blive klargjort til produktion. Jeg glæder mig til at præsentere tøjet stykke for stykke i løbet af sommeren.

Hørkollektionen udkommer i sommeren 2019. Åbent hus ved Copenhagen Fashion Week 6.- 9. august i Nordhavn.