Reducer dit vandforbrug

Helt ærligt, det er kompliceret med bæredygtigt tøj.

Måden man producerer tøj på er en lang produktionskæde af led, der kræver ekspertise af vidt forskellig art. Der er et gevaldigt vidensspænd fra landmanden, til tekstilingeniøren, til kemikeren, til væveren hen til designeren og tilbage til syersken bare for at nævne nogle af de aktører, der er nødvendige for at producere tøj. Hvert produktionsled har indflydelse på tøjets miljøaftryk. Men det stopper ikke der, for når tøjet hænger lækkert i butikken og bliver købt, følger en brugsfase som enten bringer miljøaftrykket i frit fald, eller i bedste scenarie får det til at balancere.

Bæredygtighed handler om at kloden er i balance. Der er et stykke vej tilbage, for i år 2017 forbrugte verden samlet set, hvad der kræver 2,5 jordkloder at frembringe. Vi kører med dundrende underskud.

Generelt måler man miljøaftrykket fra tøjets livscyklus i vandforbrug og COudledning. Det gør man fordi vand er essentielt for liv og COudledning forårsager drivhuseffekt.

Du har måske læst at en bomulds t-shirt kræver mange liter vand at producere. Bomuld er sammen med eksempelvis hør, hamp, uld, silke og bambus i kategorien af de fornybare ressoucer, der bruges til tøjproduktion. Fælles for fornybar ressourcer er at vand en ultimativ betingelse for at de kan gro.

De fornybare ressourcer vokser eller lever på jorden. I dag vil man sige, at en ressource tilnærmelsesvis kan kalde sig bæredygtig, hvis ressourcen kan vokse under minimale betingelser. Sagt på en anden måde betyder det (forudsat at ressourcen er en plante) at planten kan nøjes med regnvand, vokse på et lille areal og samtidig kaste et stort udbytte af sig. Dette præstationspres er nødvendigt for at sikre fremtidige generationer, for vi bliver flere og flere mennesker på jorden, der først og fremmest skal brødfødes. Miljøproblematikken er noget andet med dyr, vist skal dyrene have drikkevand og foder fra afgrøder, men dyr udleder kuldioxid, og det kommer vi til i næste kapitel. Til tøjproduktion bruges eksempelvis uld og silke, som kommer fra dyr.

Jeg har brugt lang tid på at finde win-win scenarier ved at spare på vandet – og at holde mit tøj fint og frisk længe ved ikke at vaske det synder og sammen, er et af dem. En anden win-win, som jeg rigtig godt kan lide er, det er bedre at købe et stykke tøj, som man virkelig elsker, end 10 stykker man er sådan lidt lunken på. 10 lunkne stykker tøj forbruger ni gange mere vand i produktionen end et elskeligt stykke.

Når du og jeg som tøjbrugere gerne vil gøre det rigtige – og det effektive for at spare på vandet, så kan vi arbejde på flere planer. Lad os dykke ned i de enkelte led, hvor man kan have indflydelse.

1. Du kan spare vand ved at vælge tøj, som er mindst vandkrævende i dyrkningsledet

Hvis du gerne vil spare på vandet allerede i dyrkningsledet, så kan du skære ned på dine indkøb af bomuldstøj. Bomuldsplanten er den tørstigste planteressource til tekstiler og den værste fylder i forhold til udbytte – det til trods, er det stadig bomuld, som er den absolut populæreste planteressource til tøj. Mere paradoksalt er det, at bomuld kun kan gro i egne på kloden hvor vand i forvejen er en mangelvare. Ved at vælge alternativer som hør, hamp, bambus, ramie og cellulosefibrene viscose, modal og lyocell er du indirekte med til at indskrænke efterspørgslen på bomuld.

2. Du kan spare vand ved at vaske mindre

Forsøg kun at vaske tøjet når det virkelig trænger. Gradvist bliver du mere hærdet, og så vil du kunne nøjes med at fjerne en plet med en fugtig klud istedet for at fylde hele tøjstykket i vaskemaskinen. Det er også blevet populært at lufte tøjet natten over – altid godt og det virker meget forfriskende. Jeg har skrevet mange indlæg om at vælge tøj, der kun skal vaskes en gang imellem, der følger et link nederst.

3. Du kan passe på verdens vandressourcer ved at begrænse dit forbrug

Det er hverken en gammel traver, en floskel eller for at komme let om tingende, at anbefale at skal købe færre produkter – vi siger det, fordi det kan gøre en betydelig forskel!

For hvert stykke tøj produceret, har en vandkrævende proces fundet sted. For hvert stykke tøj sparet, er der sparet miljøet for en. Det tæller mere, end enhver anden form for miljøoptimering.

Det en en vandkrævende proces at fremstille tøj og tøj skal igennem kemiske behandlinger. Det er ikke sådan til at komme udenom. Jeg vil ikke gå i detaljer med forarbejdningsprocessen. For vi kan ikke vide helt hvordan. Istedet så lad os bruge vores sunde fornuft. Hvor der er penge at spare, der vil man gøre det. Derfor er det sandsynligt, at der er investeret i anlæg der både er vand- og energibesparende. Det er også sandsynligt, at der er vandrensningsanlæg ved fabrikkerne. Vi har nok allesammen set billeder af forurenede floder og mennesker, der står i farve og kemikalier til hoften for at forarbejde stof på primitiv vis – det foregår – og det er ligeså sandsynligt at samme processer foregår andre steder under sobre og kontrollerede forhold. Det er et meget uigennemsigtigt område, men man kan øve sig i at risikovurdere tøjet ud fra materiale, pris, mærke, produktionssted, lugt fra tøjet og tøjets synlige efterbehandlinger. Du kan også tjekke om tøjet er OEKO-TEX 100 certificeret.

Hvis du vil læse mere om at vælge vedligeholdelsesfrie materialer, kan du læse en anden artikel jeg har skrevet: Sådan udvælger du den gode kvalitet.

Lørdag den 2. juni fra 10-16 kan du møde mig på Torvet foran Rådhuset i Kgs. Lyngby. Der kan vi snakke videre om emnet.

No Comments

Skriv et svar