Er du nøjsom på miljøets vegne?

Kort før jul var jeg til workshop hos Miljøstyrelsen, hvor eksperter var samlet for at give input til Miljøstyrelsens plan for affaldsforebyggelse. Ved tekstilbordet sad jeg sammen med fem kolleger i feltet, hvor vi delte synspunkter og debatterede forebyggelse af tekstilaffald. Det har inspireret mig til at skrive på en artikelserie om hvordan vi forebygger tekstilaffald.

Vi har indtil nu haft meget fokus på helbredelsen af affaldsproblemet –  at skabe cirkulær økonomi ved at udnytte affaldets potentiale. Det gør man ved at indsamle til genbrug og genanvendelse. At donere tøj til genbrug er blevet danskernes foretrukne løsning, når det kommer til at skille sig af med aflagt tøj. Vi har med andre ord fået donationsvanen under huden.

Men, det sker at genbrug- og genanvendelsesløsninger bliver præsenteret forsimplet og uden den kompleksitet, der følger med håndteringen af det aflagte tøj. For er vi egentligt klar over hvad der sker med tøjet, når vi har givet vores donation? Kunne tøjressourcen være bedre udnyttet? Vi kunne også starte vores indsats meget før – ved at forebygge affaldsproblemet, så det reelt aldrig opstår. Det skal vi debattere i artikelserien!

Tekstilaffaldsekspert og PhD-studerende, DTU Environment & Humana, Nønne Nørup medvirker i artiklerne.

Her er artikel 3 “Er du nøjsom på miljøets vegne”

Det er temmeligt lækkert, at sikre sig et par stykker tøj på udsalg fra sit yndlingsmærke, af følgende, så indlysende grunde:

  • Fordi man på forhånd kender kvaliteten
  • Man ved man vil bruge det – og –
  • Det er fedt at spare penge.

Er der sandsynlighed for, at det tøj, der er købt her, kommer til at ligge øverst i tøjbunken i en lang periode? 

Ja, der er!

Velkommen til træningssession 3, hvor vi skal på udsalg. Billigt tøj og nedsatte priser er ikke længere sæsonbestemt til januar og juli, det er der hele tiden. Hver en anledning, Valentines day, mid season sale, early autumn sale til black friday, bliver brugt til at reklamere med tilbud.

Er du den bevidste forbruger? eller svimler det for dig, når udsalget lokker med tilbud og din AUTO-PILOT siger køb, køb, køb?

Før vi går på udsalg, så vil jeg gerne præsentere en case for dig, som handler om at værdisætte tøj


CASE: Tøjets værdi

Det er ikke så længe siden at jeg underviste en HTX-klasse, hvor vi talte om tøjets værdi.

Jeg spurgte ud i klassen: 
Hvad er forskellen på en H&M sweatshirt og en Ralph Lauren sweatshirt?
En sagde: Kvaliteten
Jeg svarede: Muligvis
En anden sagde: Prisen
Jeg svarede: Ja, afgjort

Mit næste spørgsmål var:
Hvad for en af de to sweatshirt forventer i at have længst tid?
En sagde: Ralph Lauren sweatshirten.
Hvorfor?
På grund af kvaliteten.

Er der en forventning til at dyrere mærker er bedre kvalitet?
En svarede: Ja

Hvad hvis de to sweatshirt egentlig er lige god kvalitet på trods af prisforskellen.
Passer man lige godt på begge sweatshirts?
En sagde: Nej, man passer bedst på den dyre.
Hvorfor?
…….. (tavshed)

Jeg gentog, hvorfor passer man bedre på den dyre sweatshirt?
En sagde: Fordi den dyre har en større værdi

Hvis vi nu forestiller os at de to sweatshirt er samme kvalitet – det kan vi ikke vide om de er – men i det her eksempel antager vi at kvaliteten er den samme. Er det så stadig den dyre, der har størst værdi?
En svarede: Ja
Andre nikkede: Ja

Har den investering I har lagt i tøjet betydning for hvordan I passer på det,
og hvor længe I sandsynligt vil bruge tøjet?

En svarede: Ja
En anden svarede: Det andet er ikke så meget værd, det er lige meget …

Vi har nu afdækket værdien af de to sweatshirt ud fra pris og mærke. Jeg ved godt at i ikke alle sammen har svaret, men det gør ikke så meget for min egentlige pointe.

Har I tænkt på, at der skal 330 gr. bomuld til at lave en H&M sweatshirt – og der også skal bruges 330 gr. bomuld til at lave Ralph Lauren sweatshirten?
Klassen : …

Der skal bruges lige meget jord, vand og energi for at høste 330 gr. bomuld til de to sweatshirts.


Eksemplet fra casen er en måde at forstå værdien af tøj ud fra et ressourcemæssigt perspektiv. Miljøet, og de ressourcer, der bruges til at lave tøj af, skeler ikke til mærker eller priser. Ressourcen kommer fra jorden, om der står H&M eller Ralph Lauren i nakken.

Jeg tænker på det hver gang, jeg passerer en tøjbutik. Hvor meget jord, vand og energi hænger der for her, og hvor længe kan den ressource (tøjet) blive brugt, inden det ender i affaldsbunken.

Jeg er blevet nøjsom på miljøets vegne. Når jeg køber tøj vurderer jeg, hvor jeg får mest udbytte af ressourcen (tøjet). Det giver mening i en ressourceknap verden, at træne den forståelse og respekt for ressourcer.

Den 2. august 2017 var en markant skæringsdag. På den dag havde verden samlet set opbrugt de ressourcer som er til rådighed for et helt år. I år faldt den dag seks dage tidligere end i 2016. Verden bruger ressourcer for hvad der reelt kræver 1,8 jordklode at levere.

Udsalgstøj, eller fast fashion tøj, har ressourcemæssigt samme værdi som haute couture, måske er det endda dyrere miljømæssigt, fordi der kan være taget færre miljøhensyn i produktionen.

Bevar det samme kritiske blik for tøj, som hvis det var til fuld pris. Så kommer du ikke hjem med tøj, som alt for hurtigt ender bagerst i skabet – og bare ligger der og modner som kandidat til den næste genbrugsdonation, eller måske direkte til affaldsspanden.


Praktisk øvelse

Arbejd med at opleve dine egendele som værdifulde ressourcer. Jorden kan ikke længere følge med i at levere ressourcer til vores forbrug, så der skal passes godt på det vi har. Hvor meget og hvor længe vil du bruge dine ressourcer (egendele) førend du smider dem væk?


God læselyst!

Næste gang …

Vi bliver i tøjbutikken lidt endnu.
I næste artikel giver jeg råd til hvordan du kan udvælge dig den gode tøjkvalitet

Få artiklerne direkte i din mailboks

Du kan tilmelde dig her: http://eepurl.com/dguzkP

No Comments

Skriv et svar