Lektion 4. Det skal du vide om økologisk og bæredygtigt tøj

Der er en gængs opfattelse at bæredygtigt tøj er økologisk tøj, og det er naturligt nok, for bæredygtige produkter sammenkædes nok per automatik med økologi. Det kan derfor være du undrer dig over – og at det sår tvivl i dig – at tøj kan kaldes bæredygtigt, uden at være økologisk, og måske bliver du endnu mere forvirret ved, at jeg siger at økologisk bomuld ikke er specielt bæredygtigt.

Det kan være en stor mundfuld at sluge, hvis man nu lige gik og troede, at det med at købe økologisk bomuld, var det bedste i verden man kunne gøre som tøjforbruger. Det er ikke din skyld, det er os designere og tøjfirmaer generelt, der kunne have gjort sig bedre umage med at fortælle historien.

Om tøj er bæredygtigt vurderes over en fem-kædet livscyklus (fibermateriale, forarbejdningsproces, transport, brugsfase og afskaffelse), hvor økologi blot hæftes ved det første led, dét, der hedder fibermateriale.

Det skal du vide om økologi i tøjproduktion:

    • Økologisk dyrkede tekstilfibre kan ikke sammenlignes med økologisk mad. Groft skåret og ganske enkelt fordi økologiske madvarer er afgrøder, der hentes direkte fra jord til bord.
      Tekstilfibre skal først forarbejdes til metervarer – der indgår altid en forarbejdningsproces til tekstilfremstilling, som kan være bæredygtig og miljøansvarlig – men meget sjældent er økologisk (medmindre du selv karter, farver med naturfarve og spinder og væver).

 

    • Indenfor fødevarer er det underforstået, at de økologiske fødevarer skåner naturen, smager bedre og er sundere for kroppen. De økologiske afgrøder til tekstiler er dyrket med hensyn til miljøet, men at tekstilfiberen er dyrket økologisk betyder ikke nødvendigvis, at fiberkvaliteten er bedre. Tekstilfibre af ukrudt sågar, er først bæredygtige, når de står distancen i holdbarhed.

 

    • For at dyrkning af tekstilfibre er bæredygtige, skal afgrøden, som tekstilfiberen kommer fra, give størst muligt udbytte per hektar dyrket areal.  Derfor er der på sigt ikke ræson i at dyrke økologisk bomuld, som giver et lavere udbytte end konventionel bomuld og som optager landbrugsareal, som er bedre brugt til fødevarer. Et bæredygtigt alternativ til økologisk bomuldsdyrkning er, at dyrke hamp eller hør, som ikke skal sprøjtes med pesticider, ikke kræver kunstvanding og som giver op til 3,5 gange mere udbytte.

 

    • Tøjfibre kommer ikke blot fra marken, men også fra dyr, hvor andre igen bliver syntetisk fremstillet af plantemateriale eller olie. Der kan tages miljøhensyn ved produktionen af tekstilfibertyper, men det er forskellige miljøhensyn der tages, hvor ikke alt, men noget kan være økologi.
      Eksempler på miljøhensyn: Økologisk markdyrkning, økologisk dyrefoder, dyrevelfærd, reduceret vandforbrug, reduceret energiforbrug, genanvendelse, sædskifte, udnyttelse af restprodukter, spildevandsrensning og FSC mærket skovbrug.

 

Tøjfibre, du skal vide hvor kommer fra!

Vegetabilske tekstilfibre 

Bomuld er en markafgrøde og er sammen med polyester verdens mest brugte tekstilfiber. Der er mange miljøproblematikker med bomuld, blandt andet suger bomuld meget vand, skal sprøjtes med pesticider og optager landbrugsarealer. På grund af pesticidproblematikken var økologisk dyrket bomuld en oplagt forbedring i sin tid. Økobomuld bliver ikke sprøjtet med pesticider, men giver et lang lavere udbytte per hektar og suger samme mængder vand som konventionel bomuld. Kvaliteten er ikke nødvendigvis bedre.
Miljøhensyn: Økologisk markdyrkning, sædskifte, udnyttelse af restprodukter

Hamp og hør er markafgrøder. Det kan dyrkes økologisk, men konventionelt dyrket hør og hamp kræver ikke sprøjtning af pesticider og så vokser hør og hamp af det regnvand himlen giver. Hør og hamp giver op til 3,5 mere høstudbytte per hektar end bomuld.
Miljøhensyn: Økologisk markdyrkning, reduceret vandforbrug, sædskifte, udnyttelse af restprodukter

Syntetiske tekstilfibre

Polyester kommer fra råolie, som fremstilles syntetisk til plastiktråde. Olie er en ikke fornybar ressource, så på et tidspunkt slipper kilden op og det er ikke bæredygtigt.
Miljøhensyn: Reduceret vandforbrug, reduceret energiforbrug

Viscose, lyocell (tencel) og modal er cellulosefibre, som kommer fra skovbrug. Fiberudbyttet er stort per hektar, og så binder træerne store mængder CO2 ved deres vækst. Når skovbrug har FSC mærket, betyder det, at skoven bliver holdt bestandig og bæredygtig. Læs mere om cellulosefibre her.
Miljøhensyn: reduceret vandforbrug, reduceret energiforbrug, udnyttelse af restprodukter, spildevandsrensning og FSC mærket skovbrug.

Animalske tekstilfibre

Uld kommer hovedsageligt fra får og er således et fornybart og bæredygtigt materiale, fordi der bliver ved at vokse uld fra fåret. Får skal fordres – og det kan være med økologisk foder.
Miljøhensyn: økologisk dyrefoder, dyrevelfærd, udnyttelse af restprodukter.

Silke kommer fra silkesommerfuglelarver. Silke er også bæredygtig og fornybar, hvis silketråden først høstes, når sommerfuglen er færdigudviklet og fløjet fra sin kokon.
Miljøhensyn: dyrevelfærd

Vælg så vidt det er muligt tøj fra miljøansvarlige kilder, men du behøver ikke handle med hovedet under armen og blindt favne alt, der har et certifikat – selvom det ville være meget lettere. Ofte hæfter certifikatet sig blot til et enkelt led i den samlede livscyklus for tøjet (Der er fem led, husker du måske fra tidligere i lektionet: fibermateriale, forarbejdningsproces, transport, brugsfase og afskaffelse). Tag helhedsvurderingen med fra lektion 3, når du køber tøj. Kvalitet, holdbarhed og jordforbindelse er essensen af bæredygtig mode.

 

One Comment

Stig Håkansson
september 13, 2019 11:39 am

Vi må håbe på interesse for mere uld, hamp, hør og viscose i beklædningen fremover.

Skriv et svar

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.