Et essay om en pioner-ide med hamp

 

 

 

 

 

 

 

Anden sidste torsdag i juni 2016 på Folkemødet på Bornholm var det kulminationen på to års udviklingsarbejde med hampafgrøden til tekstilindustrien. En pioner-ide der blev født i E-toget i maj 2014 på vej til Force Technology A/S i Hjortekær, hvor Miljøstyrelsen havde inviteret branchefolk, og her iblandt Birgit Bonefeld og jeg, indenfor, til møde om tekstilbranchens bud på bæredygtige substitutioner for bomuld.

Det er ikke nemt når en branche skal blive enig, og ideen om et udviklingsarbejde om hamp til tekstilbranchen faldt – på trods af udsigter til et større tekstiludbytte per hektar, færre sprøjtemidler og muligheden for mange andre højværdiprodukter fra planten – i første omgang ikke i gunstig jord.

Det tog fem vedholdende måneder med mails, opringninger, interessetilkendegivelser, heriblandt fra Novozymes, og et udbygget vidensnetværk endelig at få overbevist hampekspert Bodil Engberg Pallesen, Agrotech (Teknologisk Institut) om projektets saglighed og gang på jord. Et fælles fodslag med Danish Fashion Institute og en kronik til Politiken i december 2015 var med til at skubbe på at få etableret et partnerskab om udviklingsprojektet.

I april 2015 gav INNO-MT deres økonomiske støtte til bobleprojektet og vores partnerskab bestående af Teknologisk Institut, Novozymes, Force Technology, SEIDRA Textilwerke og jeg kunne gå igang med vores undersøgelser.

Nu er projektet afsluttet med erfaringer og brugbare konklusioner til den videre færd.
I fællesskab har vi undersøgt og fået svar på følgende :

• Hamps bæredygtighed i forhold til bomuld og uld.
• Enzymatisk behandling (blødgøring) af hampefibrene
• Hamptekstilets holdbarhed
• Snoninger/strikke/væve -teknikker
• Biopolished strikket hør
• Udbygget branchenetværk
• Hvor komplekst det er!

Hvordan var det så i praksis?

Udover lobbyarbejdet med at sammensætte et dedikeret partnerskab, har min opgave været at eksperimentere med hvordan hamp arter sig til tøj – hvordan det er at designe med hamp, og hvilke hensyn der skal tages i designfasen, for at opnå et godt bæredygtigt resultat. 

Forinden har vi antaget at hamp ikke er det blødeste materiale at arbejde med, og vi har med rette sammenlignet hamp med hør for dets ufleksibilitet. Tøj af hamp og hør er traditionelt set kendt for at være udført i løsere snit med god plads til bevægelse. Men overflødighed af stof er med til at øge CO2 udgiften på materialeforbruget, derfor er en besparelse i stofforbruget betydningsfuld for tøjets miljømæssige aftryk!

Endvidere har det været naturligt at designe en kollektion af hamp, som passer til designstammen i mine øvrige tøjkollektioner, som generelt set er kropsnære.

På trods af udfordringer, har jeg fremstillet fine modeller på systuen af materialer med hamp og hør, som har vist sig levedygtige både design- og holdbarhedsmæssigt, og som kan bringes med til fremtidige kollektioner.

Ja, hamp er bæredygtigt!

Lige så vigtigt er det at dokumentere om tøj af hamp er mere bæredygtigt i forhold til andre materialer, som for eksempel uld. Min trofaste samarbejdspartner Rasmus Nielsen fra Force Technology har lavet akkurat de samme målinger på hamptøjet, som han gjorde, da vi sidste gang lavede livscyklusanalyser i 2014. Det viser sig at hamp generelt set udleder markant mindre CO2 i kategorien “materialer og produktion”, mens den til gengæld slår heftigt i vejret i “brugsfasen”. Det skyldes at hamp antageligt stryges mere end uld og polyester. 

En sag er hvad hypotesen antager, en anden del er den praktiske erfaring, for jeg har testet tøjet på egen krop. Det har vist sig at tøj med hamp krøller mindre end antaget, og det betyder, at vi allerede nu kan tillade os at justere på CO2 søljen for brugsfasen. Det giver os en god prognose for, at det kan batte at bruge hamp istedet for eksempelvis uld til tøj.

LCA hampkjole d4b, side 1

LCA hampkjole d4b, side 1

LCA hampkjole d4b, side 2

LCA hampkjole d4b, side 2

Novozymes rolle i projektet

Det har været bragende godt at udvikle nye produkter med de virkelig gode! Min opgave har også været at motivere vores samarbejdspartner SEIDRA Textilwerke i Østrig til at udvikle tekstiler med hør og hamp og heriblandt har vi eksperimenteret med at biopolishing. – En behandling Novozymes har udviklet til bomuld, og som virker på den måde at de små slidte fibriller automatisk nippes af, så tøjet synes frisk længere tid.

Tøjs holdbarhed er efter min mening den mest betydningsfulde faktor i bæredygtig kontekst, derfor er jeg på mærkerne, når der er udsigt til at forbedre stof, så det kan holde længere. Behandlingen er lykkedes med succes på strikket hør, nu må testning vise om det også lever op til forventninger i virkeligheden.

Der er god tid til afrapportering og efterrationalisering her i uge 29. Efter sommer skal vi blive klar over hvordan vi arbejder videre med hamp i 2017.

Biopolished strikket hør

Biopolished strikket hør

Vores undersøgelser blev belyst på Folkemødet på Bornholm fra 16. – 19. juni 2016.
I august udkommer vores rapport om hele undersøgelsen udgivet af Teknologisk Institut.

No Comments

Skriv et svar

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.