Kan tingenes internet i tøj styrke bæredygtig omstilling?

Forestil dig dit tøj indexeret i din digitale klædeskabs-app. App’en har lagt dit tøj sammen i farve og materialeorden. Inddelt i kategorier: bukser, kjoler, bluser, t-shirts. Din klædeskabs-app ved præcis hvornår du har købt tøjet, hvor mange gange du har haft tøjet på, hvornår det sidst er blevet vasket og hvordan. Din app kender dine yndlingsmærker og din stil, og giver dig forslag til hvad du skal tage på i dag – af hensyn til vejret og dit humør.

Din app er intelligent! Fodret at data indsamlet af sensorer, som er chippet i dit tøj, beregnet i en snedig algoritme, så tøj, brug og forbrug kommer i tæt symbiose med dig. Hvis din sunde fornuft svigter dig, så kan fremtiden klædeskabs-app byde på veldokumenteret kompetent rådgivning til dine tøjvaner – formet af dig selv.

Internet of Things – tingenes internet er i hurtigtløbende vækst. Internet of Things – er fysiske produkter, som er koblet på internettet. Det er ved hjælp af sensorer på produkterne at data registreres og indsamles. I en artikel fra Mandag Morgen fra maj 2014  spås det at 26 milliarder ting vil være koblet på internettet i 2020 mod 0,9 milliarder ting for blot få år siden.

Modebranchen er en af verdens mest belastende industrier, som kalder på øjeblikkelig grøn omstilling. Kan IoT – Internet of Things i tøj være den disruptive innovation, som kan styrke bæredygtigt tøjforbrug for alvor? altså meget mere teknologi end blot bæredygtig omstilling formuleret i materialevalg og fairtrade – en teknologi, det vækker bred radikal forbrugsændring. Indtil videre er der barslet med i IoT i sportstøj. Hvis vi kan finde teknologien til at bygge censorer i tøj, som kan stå imod slid og vask, kan det åbne uendelige muligheder for kommunikation via tøj direkte ud til forbrugeren.

Hvis det kan tænkes, så kan det ske. Her er bud på hvad teknologien kan bruges til:

Alene ved vaskemaskinen kan app’en sprudle. Et bip lyder fra vaskemaskinen, et advarselsignal om at du er ved at lægge din pink sok direkte ned til din hvid vask. Ved intelligent tøj undgår du i fremtiden at din hvidvask bliver misfarvet til babylyserød. For din vaskemaskine ved allerede hvad for tøj du fylder i maskinen, og finder det bedst egnede program. I fremtiden bliver det også definitivt slut med dyrebare kashmir-trøjer forvasket til dukkestørrelser.

I kikkerten ses den revolutionerende redning for at genforene alverdens forladte single-sokker, ved hjælp af sensoren kan finde sokkens mage findes i langbortisthan.

Eller tænk bare på bytte og genbrugsbutikker. Med chippet tøj er mærke, farve, størrelse, antal brugsdage, og antal vask allerede indexeret. Med et enkelt swipe kan du udbyde tøj fra dit eget klædeskab til salg eller udlejning, eller du kan søge efter en helt bestemt kjole – om du vil købe den fra ny eller brugt. Når dit tøj er udslidt, kan din app hjælpe dig med at få afskaffet dit tøj. Måske kan du vinde point, hvis du sørger for at sende dit tøj til genanvendelse

Skal vi komme igang og udnytte teknologien til at gøre verden renere, bedre og grønnere? For hvis det kan tænkes, så kan det ske!

Hvad kan den her teknologi ikke også betyde for ældreplejen og sundhedssektoren. På plejehjemmet tages der daglige målinger på patienterne. Tænk hvis de målinger kan opfanges gennem mikrosensorer i tøjet og systematisk indberette data til patientjournalen.

Vi skal bruge teknologien smart, på den virkelig disruptive facon. Er der forældre der kan se ideen i at barnets jakke er chippet, så app’en kan hjælpe med genforening i Tivoli, hvis den lille har forvildet sig bort fra familien. Eller hvad med at lyset tænder automatisk efter mørkets frembrud i vinterjakken?

Med IoT i tøj sætter vi en snebold-effekt igang, for jeg tror at mulighederne er grænseløse. IoT og Big data gør sin virkelige gavn i effektivisering og kommunikation, men mislyden ved overvågning og tilspidset markedsføring larmer i mine ører. Vi skal ikke skabe en teknologi, der er tilpasset fortidens grådighed med appel til mer-forbrug. Vi skal med den intelligente teknologi derimod gribe fat om en omstilling til fremtidens bæredygtige forbrug, så vi får gavnlige effekter for mennesker og miljø.

Hvis det kan tænkes, så kan det ske!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

No Comments

Skriv et svar