skoleprojekt for 8. klassetrin “Min Bæredygtige Verden”

“Hvor lang tid synes jeg, de her par bukser er fede, og hvordan vil de klare sig i praksis?” I skoleprojektet “Min bæredygtige verden”, målrettet 8. klassetrin, får eleverne viden og færdigheder til at vurdere tøj på oprindelse, effekt, slidstyrke og design – for der findes fif man kan lære sig, hvis man vil shoppe bæredygtigt.

Hvor mange kilo tøj tror I, hver dansker smider ud hvert år? Klassen må have læst på lektien, for der kommer temmelig mange kvalificerede bud fra de oplagte elever. 14 kilo, 20 kilo, 15 kilo! Det er mandag morgen i februar og jeg er på vej op ad trappen til 8.b med favnen fuld af poser med i alt med 16 kilo tøj, som der lige om lidt skal hældes ud på gulvet for at eleverne kan se, hvor meget den bunke af gennemsnitligt tøjaffald fra en dansker fylder i et klasselokale.

Dette er indledningen til et pilotprojekt om bæredygtighed og forbrugeransvar ved tøj og mode målrettet til 8. klassetrin. Over seks uger skal eleverne rekrutteres til at blive bevidste forbrugere, når det kommer til tøjindkøb. I samarbejde med en lærergruppe fra Sct. Nicolai Skole i Køge tog jeg initiativ til projektet, og Agenda 21 har støttet idéen med håb om at projektet kan brede sig til andre skoler – både lokalt og nationalt.

“Kender I fornemmelsen? Man bliver glad, når man får noget nyt tøj – man glæder sig til at købe tøjet og man glæder sig til at have det på?

Moden er fantastisk og den inspirerer os. Den får os til at gøre noget ud af os selv og får os til at føle os godt tilpas, og det smitter af på vores omgivelser”. Dynen lettes i lokalet, et hold af 14-15 årige kigger op, måske havde de forventet seks uger med en løftet pegefinger og advarselstrekanter om i at stoppe forbruget nu.

Skoleprojektet går ud på at lære eleverne at købe tøj med omtanke. Efter forløbet har eleverne fået en redskabskasse til at vurdere et stykke tøj på værdi, kvalitet og holdbarhed. De forstår også hvorfor noget tøj kan sælges meget billigt, og hvordan sådan et salg er med til at påvirke hele fødekæden tilbage til dyrkningen af afgrøden, til den løn, pigen på fabrikken i Bangladesh får for sit syarbejde.

De har lavet beregninger på, hvorfor det godt kan betale sig at overveje et køb, fordi der kan være en sammenhæng i, at man passer bedre på de ting, man har brug for, eller ønsker sig, og at man sandsynligvis vil bruge dem i længere tid.

Lang levetid = miljøbesparelse

Forløbet er skemalagt over seks undervisningsdage, hvor der er fire dobbeltlektioner, som jeg har planlagt under overskrifterne: “Min bæredygtige verden”, “råmaterialer og energiforbrug”, “holdbarhed” og “affald og upcycling”, og to hele praktiske dage; en temadag om arbejdsforhold, hvor eleverne går i sweatshop-værksted og producerer t-shirts, og en dag, hvor eleverne arbejder med deres eget bæredygtige design. Eleverne får også undervisning om emnerne i naturfagene, og her er det skolens lærere, der underviser.

Omdrejningspunktet i undervisningen gælder tøjfibres holdbarhed, og tøjets forventede levetid, og det er med fuldt overlæg, for konklusionen fra mit parallelle forskningsprojekt, der sker i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma FORCE Technology, og som omhandler en miljømæssig optimering af min egen tøjkollektion, er, at det er ved tøjets lange levetid, at miljøbesparelsen ved tøjforbrug virkelig batter.

Hvis man kan finde tøj, som både er lavet fra miljøansvarlige kilder og syet under ordnede forhold, og som holder lang tid i garderoben, og som til slut kan genbruges til nye fibre, så har man den mest miljørigtige livscyklus for sit tøj. Men finder man ikke miljømærket tøj, eller tøj, som er lavet under ordnede forhold, så kan man faktisk stadig opgradere miljøansvarligt ved at købe tøj, der er lavet af holdbare fibre, og som vil være attraktivt i ens garderobe lang tid.

Undervisningen er indrettet efter hvordan elevernes forbrugserfaringer viser sig at være. Der var et eksempel med en cardigan, hvor klassen generelt set anså den for at klare sig dårligt i holdbarhed, og hvor vi analyserede os frem til, hvordan vi kunne forbedre bæredygtigheden, eksempelvis ved at være bevidste om cardiganens materialesammensætning ved køb.

Kugleafstemninger

Mikroundersøgelser med kugleafstemninger er også med til at udfordre undervisningen. Jeg spørger ud i klassen, hvornår synes I en cardigan skal vaskes? Er det hvis den er synligt snavset? hvis der er en plet på? hvis du har brugt den én gang? Hvis du har brugt den 2-4 gange? Afstemningen kan vise, om det kan være slid fra vask, der gør at cardiganen holder kortere tid. Hvert lektion bliver afsluttet med afstemninger, og til næste gang er der lavet grafer, der viser, hvordan eleverne har stemt. Populært blandt eleverne, fordi der bliver taget udgangspunkt i klassens aktuelle standpunkter.

_MG_2687

8.B kugleafstemmer om hvilke bæredygtige værdier de vægter højest, når de køber tøj: bæredygtige materialer, ordentlige arbejdsforhold, lang holdbarhed eller “tøjet kan afleveres og genbruges”. Der er kugleafstemninger til hver lektion, og afstemningsresultaterne bliver brugt til at målrette undervisningen specielt til klassen. Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

Igen og igen kampagnen

Jeg har siden starten af 00’erne arbejdet med bæredygtighed og forbrugeransvar. Et eksempel er historien om “igen og igen” kampagnen, som der her fortælles om”: Da forbrugsfesten var på sit højeste i 2007, fik jeg til opgave at designe en miljøkampagne for Grøn Butik. Vi kredsede dengang om begrebet “den holdbare kampagne” der stod i kontrast til det enorme forbrug, der dengang bragede løs. Kampagnen handlede om at minimere sine indkøb for materialeressourcernes skyld, at man skulle lære sig at passe på de lækre ting man har, og at kunne nyde skønheden i ting, der får patina, i stedet for hele tiden at købe nyt.

Mange kampagner holder ofte kun en kort periode – de skimmes flygtigt og så ligger brochurerne på køkkenbordet weekenden over, for så at havne i skraldespanden. Vi ønskede at lave en kampagne, der var holdbar, og som også havde en reel funktion for forbrugeren. Vi granskede os selv for at finde en daglig forbrugsrutine, der kunne omstilles til mere bæredygtig adfærd, Vores valg faldt på plastikposen. Indlysende. Plastikposen, som man lige langer ud efter ved kassebåndet. Hver dag, året rundt, samme rutine, Det bliver til mange plastikposer og mange gange kr. 2,95. Vi fandt på at designe en holdbar indkøbstaske med et påtrykt miljøbudskab med opfordring til at huske tasken på indkøbsturen. På den måde erstattede vi behovet for at købe nye plastikposer. Vi så forbrugeren ændre vaner i handling. Det var genialt. At lave holdbart design med miljøbudskaber – folk tog det virkelig til sig.

Jeg fremhæver altid denne historie, fordi den så klart beskriver mit arbejde på tværs af design, kommunikation og bæredygtighed. Men også fordi kampagnen gjorde stærkt indtryk på mig. For hvert projekt har jeg “igen og igen” kampagnen i tankerne. Om det er et design, et blogindlæg, foredrag eller undervisning, jeg arbejder med, skubber det i hele sin ånd forbrugeren hen i mod, at det kan betale sig at købe mindre, men mere af det gode, som holder lang tid.

8.b sweatshop

Der er to praktiske dage indlagt i undervisningen. Eleverne får på den ene dag fornemmelsen af en rigtig tøjproduktion ved at danne en 24-trins kæde for det fælles projekt at producere t-shirts, mange t-shirts. Der skal påregnes begyndervanskeligheder, når mere end 20 unge skal i konkurrence med de erfarne syersker i Bangladesh, blot udstyret med en kortfattet instruktion, et værktøj, deres hænder og deres vilje. Men learning by doing metoden, og den stressende faktor, at kæden brydes, hvis blot et enkelt led ikke leverer, sætter skub i fart og færdigheder.

“Klokken er et par minutter i otte, jeg deler arbejdsbeskrivelser ud til de ankomne elever, en enkelt vrisser og siger “det har altså ikke ringet ind endnu”. Solen skinner forårsagtigt, men det er endnu koldt, eleverne ved endnu ikke, at de om lidt skal krydse skolegården op til håndarbejdslokalet, hvor symaskinerne står klar side om side, klippebordet er parat og strygejernene godt er igang med at varme op. Trods mit bløde hjerte for de unge, overhører jeg den vrisne kommentar og siger, at de skal være klar kl. 8 præcis. Jeg er i dag produktionsleder over et team, der skal levere på tid”.

Det går hurtigt med at udlevere instrukser, eleverne virker opvakte, nærmest spændte på det eksotiske nye, det havde de ikke set komme. Post 1 til 24 besættes, eleverne er produktionsklare. Gå i gang!

I krogen bliver der sagt, “vi altså nødt til at være gode venner, hvis vi skal arbejde ordentlig”, men der bliver også skyndet på hinanden og anklager bliver rettet mod de langsomme led. Der bliver sendt retur med for dårlig syning og det stresser de i forvejen ophængte for- og bagstykkesyersker.

Eleverne gennemlever et øjeblik fra en arbejdssituation i tekstilindustrien fra et andet sted i verden, hvor hverdagen er 12-14 timers produktionsarbejde med samme gentagelse igen og igen, flere hundrede gange i løbet af en dag.

Prisen for bedre arbejdsforhold

Senere på ugen fortæller jeg klassen om H&M’s nyeste tiltag for at forbedre fabriksarbejdernes forhold i Bangladesh og andre udsatte steder, ved at forhøje prisen på deres tøj et sted mellem 30-40 kroner. 8.b bliver spurgt om de vil være villige til at betale en smule ekstra for den samme t-shirt udelukkende for at betale for en bedre løn til arbejderne?

Klassen er stille, en enkelt rækker hånden i vejret og siger, at det er urimeligt at H&M kræver mere for tøjet, når nu de allerede har vænnet os til den billige pris. Men skal giganterne betale hele regningen for i flere år at tilbyde os forbrugere billigere og billigere tøj, eller bør vi alle sammen tage del i at betale tilbage? En anden elev kommer hen efter timen og stiller spørgsmålet, “hvis jeg nu finder de her bukser, som er helt vildt fede, men som er syet i Bangladesh, hvad skal jeg så?” Og der svares, at for Bangladesh’ økonomi er det livsnødvendigt, at producere tøj, men så længe, at tøjet bliver forhandlet meget billigt, så bliver der ikke givet arbejderne den løn, de har krav på, og det skal vi hjælpe dem til at få.

Eleverne designer bæredygtigt

Eleverne får stillet til opgave at udtænke et bæredygtigt design. Det kan være at bruge brugt materiale hjemmefra, stofrester, gamle potter eller krukker, træstykker, aflagt tøj, ledninger og fatninger, eller tænke i et design, der kan bruges mange gange – noget man bruger hver dag, som man gerne vil forbedre. Eleverne får den praktiske opgave stillet lidt over midten af forløbet, så de har nået at gøre sig tanker om, hvor de kan gøre en bæredygtig indsats i deres eget eksempel.

Der er ilter virkelyst til den anden praktiske opgave. 8.b’s kreative hoveder er fyr og flamme, lysten til at skabe bæredygtige produkter er tydeligt vakt og værkstedet er fyldt med inspiration, En elev filer en smuk træring ud af en aflagt finer træklods, en anden laver en bordlampe med en konservesdåse som lampeskærm, andre igen fornøjer sig ved at bygge en kørende partyvogn. Smukke puder af aflagte skjorter og make-up punge af sødt ternet stof bliver også fremstillet på dagen. Eleverne har dokumenteret deres design på deres egen blog. Nogle kan læses her

Der blev tænkt bæredygtige tanker og opfindsomme elever skabte flotte designs. En elev lavede en flot lampe med en konservesdåse som skærm. Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

Der blev tænkt bæredygtige tanker og opfindsomme elever skabte flotte designs. En elev lavede en flot lampe med en konservesdåse som skærm. Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

Indkøb med omtanke i bagagen

Ugerne løber af sted. Det er mandag i slutningen af marts og projektets sidste undervisningsdag. Eleverne viser stolt deres design og fortæller om deres process. Det er blevet tid til den sidste afstemning om, hvilket emne eleverne er blevet mest opmærksomme på under forløbet, “bæredygtige materialer”, “ordentlige arbejdsforhold”, “lang holdbarhed” eller at “tøjet kan genbruges”. “Lang holdbarhed” vinder med et par kugler, lige foran “ordentlige arbejdsforhold” og “bæredygtige materialer”.

Et par elever evaluerer forløbet og siger: “Jeg er blevet mere bevidst om at købe færre mængder tøj, der til gengæld er god kvalitet, som kan holde lang tid”, en anden siger: “Jeg er blevet klar over, at der er nogle særlige fibre jeg kan gå efter i tøjet, som passer særligt til det, jeg skal bruge tøjet til. Til sidst lyder den mest kritiske, men dog vakte kommentar “Jeg har ikke lyst til at ændre mine forbrugsvaner, men det der med at at sælge ting videre, som jeg ikke bruger længere, det gør jeg altså”.

Få projektet på din skole

“Min bæredygtige verden” er et skoleprojekt til 8. klassetrin fordelt på seks undervisningsdage. Projektet kan arrangeres som en temauge eller over et undervisningsforløb på seks uger. I projektpakken indgår 4 dobbeltlektioner med oplæg fra Rachel Kollerup, og aktivering og debat i klassen. Sweatshopdag – 1 hel dag (6 lektioner). Workshopdag – 1 hel dag (6 lektioner). Lektionerne kan også bestilles separat. De to praktiske dage, sweatshopdag med t-shirt syning, eller workshopdag, hvor eleverne laver deres eget bæredygtige design, kan også rettes til 4. eller 5. klassetrin.

 

No Comments

Skriv et svar