Rapporterer direkte fra møntvaskeriet

På det seneste er jeg gået hen og blevet lidt old school. Jeg tager godvilligt opvasken, og den midlertidige omstændighed, at min vaskemaskine er i stykker, vil bringe mig til møntvaskeriet et godt stykke hen i januar. Det passer ikke til verden, men jeg omfavner, på trods, eksperimentet om tid og udbytte i det mest dagligdagse, vaskerutinen!

Her på vaskeriet er pænt og rent, vasken er effektiv og tøjet føles og duftes renene, end vasken fra derhjemme. Om en time er jeg klar igen med en frisk pose tøj. Sådan bænket, har jeg endelig fået tid til at læse i den bog, som jeg ellers har haft for travlt til.

Et holistisk eksperiment, for hvis jeg indregner at gå på vaskeriet to gange om ugen, bliver jeg konfronteret med hele møllen på en gang; sortering, tøjmængde, tidsforbrug og afregning i mønt her og nu!

Det er langt dyrere at gå på vaskeri, så besparelsen skal istedet findes i det afmålte tidsforbrug til vask og færre antal vaske ugentligt, og så får jeg glæden ved at føle mig færdig med tøjet, når jeg kommer hjem – det skal bare lægges tilbage i skabet.

Eksperimentet skal gerne tjene til, at jeg har forandret mine vaskevaner til mere miljøansvarlige, når min egen maskine virker igen.

Ole Alm, civilingeniør, har søndagssyslet med regnestykket:

3,75 pr. kg for at vaske derhjemme

5,625 pr. kg på vaskeri

Ingeniøren siger om vaskerierne “Men – vi lever i 2014, hjemmevaskemaskinen er opfundet, og da vaskerierne ikke genbruger vandet eller har solceller eller bruger regnvand – så er der ikke den helt gode undskyldning ud over det hyggelige, og en fritime til sig selv. Hvis man nu benyttede et bæredygtigt fællesvaskeri, så kunne det være rigtigt fornuftigt!”

37a4dd8c763111e3887e0e431685f844_8

 

No Comments

Skriv et svar