Bæredygtighedsprincipperne på nytårskur

Hvide hyacinter, klar frosthimmel, status og ny bogføringsmappe er i sæson!
For godt og vel 300 dage siden formulerede jeg mine første bæredygtighedsprincipper, holder de endnu? Kom der flere tiltag? jeg har i dag gjort rent på mine bæredygtighedsprincipper.

For 300 dage siden

Holdbarhed
rachel kollerup er med sine eksklusive materialer og fine forarbejdninger syet til at blive brugt igen og igen – det reducerer materialeforbruget

Udledning
rachel kollerup producerer indenfor EU – det minimerer luftforureningen fra transport

Miljø
rachel kollerups emballage er biologisk nedbrydelig

Naturmaterialer
rachel kollerup bruger primært europæisk produceret uld og viscose til sine kollektioner

Arbejdsmiljø
rachel kollerup er produceret af voksne under ordnede forhold

I dag

Jeg vil starte med at rydde op i principperne. I det forgangne år har jeg talt om LCA (Livscyklusanalyser) på mine produkter, så det er oplagt at omstrukturere principperne, så de passer ind i en kronologisk LCA rækkefølge. Grunden for en LCA (livscyklusanalyse) er en analyse og vurdering om råmaterialer, produktion, transport, vedligeholdelse, holdbarhed og bortskaffelse.

Råmaterialevalg
(for 300 dage siden, “Naturmaterialer”)

Jeg har gennegået mine materialevalg og vurderet dem. Hvert materialevalg har sin egen bæredygtige historie, som nu kan kortlægges. Det er lykkedes at finde flere materialer med en certificeret bæredygtig dna. Konkret kommer Tencel og hør til at indgå i produktioner i 2013.
Som jeg er blevet klogere på råmaterialer, har jeg også erfaret, at hver enkelt råmateriale ikke kan sammelignes miljømæssigt, men har sin egen bæredygtige historie. Historien om hør er forskellig fra Tencel, men ligger begge i toppen af valget af bæredygtige metervarer.

Fra blogindlægget: Totally back to nature – Linen, peace and love, læs her

Produktion
(for 300 dage siden, “arbejdsmiljø”)

Jeg har fortsat samarbejde med systuen i Tallinn. Tøjet er syet af voksne kvinder under ordnede forhold, som kan sidestilles med danske.
Jeg udvælger altid stof der er produceret i EU (med den undtagelse at Thinsulate Type R er produceret i Asien). Ved EU produktioner kan jeg være sikker på arbejdsforholdene er gode, at energien ved produktionen bliver genvundet i størst muligt omfang, at kemikalier bliver opsamlet og genbrugt og forbliver i lukkede systemer, at CO2 udledningen og vandforbruget ved produktionen er minimal.

Transport
(for 300 dage siden, “udledning”)

Stof, mønstre, andre materialer og tøj bliver transporteret rundt i EU – både ud fra et miljø og økonomisk standpunkt bliver al forsendelse pakket i større grupper, så der er færrest mulige forsendelsesgange.
Jeg foretrækker så vidt muligt toget til egentransport.

Vedligeholdelse
(for 300 dage siden, “miljø”)

En stor del af forureningen fra tekstilbranchen sker hjemme i privaten, altså når tøjet er købt og du har glæde af det. Vask, stygning, rens og i sidste ende tøjaffald er uhyre miljøbelastende.
Jeg gør mig umage med at vælge de stofkvaliteter, der kræver mindst vedligeholdelse og som kan vaskes rene på lave temperaturer. Konkret kan cigaretbukserne og den lille sorte kjole vaskes rene ved 30 grader og kræver ikke strygning – en luftning i koldt, fugtig vejr, gør sommetider, at en vask kan springes over.

Den lille sorte kjole og cigaretbukser

Holdbarhed og bortskaffelse
(for 300 dage siden, “holdbarhed”)

Tøjet skal kunne holde sommer og vinter i flere sæsoner. Det klassiske design, materialevalget, omhyggelig udførelse og vedligeholdelse er med i den samlede betragtning til princippet om holdbarhed. Jeg syer og gennemprøver alle mine prototyper i en længere periode for at vurdere om det er BÆREDYGTIGT til at komme i produktion – efter måneders brug ved jeg med sikkerhed om tøjet opfylder mine krav til holdbarhed.

Om 300 dage støver jeg principperne af igen.

Godt nytår!

No Comments

Skriv et svar

Portræt af Rachel Kollerup

Mode og grafisk designer med speciale i miljøansvar. Rachel Kollerup arbejder med forskningsbaserede projekter, så som det danske udviklingsprojekt med hamp. Med MAKE THAT CHANGE inddrager Rachel Kollerup forbrugeren i forhold til at nedsænke klimaaftrykket ved tøjforbrug. Ved eget tøjmærke præsenteres publikum for miljøansvarligt tøjdesign.